Pressenævnet afviser krav om total sletning af artikler om tidligere domfældt "fupjurist"

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om mediet i medfør af de vejledende regler for god presseskik var forpligtet til at foretage en total sletning (afpublicering) af artiklerne, eller om de allerede gennemførte tiltag med anonymisering og afindeksering var tilstrækkelige til at beskytte klagerens privatliv i forhold til sagens alvor og tidsforløbet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Århus Stiftstidende. Nævnet bemærkede indledningsvis, at de træffer afgørelse om overtrædelse af god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34, mens spørgsmål om databeskyttelse hører under Datatilsynet.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Eksisterende tiltag: Mediet havde allerede imødekommet klageren ved at fjerne navnet fra artiklerne og afindeksere dem fra søgemaskiner.
• Almen interesse: Selvom der var tale om en ældre sag med en relativt mild straf på 30 dages betinget fængsel, vurderede nævnet, at omtalen af domfældelsen fortsat har almen interesse.
• Betingelser for sletning: Efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik kan tilgængeligheden af følsomme oplysninger hindres, hvis det skønnes rimeligt. Nævnet fandt dog ikke, at der forelå så tungtvejende grunde, at total sletning var påkrævet, når personnavne allerede var fjernet.

"Henset til, at artiklerne ikke indeholder oplysninger om [Klager]s nuværende eller eventuelle tidligere navne, og at artiklerne er afindekseret, finder nævnet ikke, at artiklerne på Århus Stiftstidendes netavis indeholder oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning."

Konklusionen blev derfor, at Århus Stiftstidende handlede inden for rammerne af god presseskik ved at opretholde de anonymiserede artikler i deres arkiv.