Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en anmodning fra en mand om at få fjernet eller afindekseret en artikel publiceret af fyens.dk i august 2014. Artiklen beskrev en dom, hvor klageren blev idømt seks et halvt års fængsel for besiddelse og videresalg af knap to kilo kokain samt besiddelse af en revolver og ulovlige præstationsfremmende midler.
Klageren kontaktede mediet i oktober 2015 med et ønske om sletning, da artiklen figurerede som det øverste resultat ved søgninger på hans navn på Google. Han argumenterede for, at omtalen var en væsentlig hindring for hans forsøg på at genopbygge sin erhvervskarriere og skabe nye professionelle kontakter. Han påpegede desuden, at mediet havde angivet hans alder forkert og udeladt hans mellemnavn.
Fyens.dk afviste anmodningen med henvisning til deres interne retningslinjer og Medieansvarsloven § 1 om god presseskik. Mediet oplyste, at de som udgangspunkt kun afindekserer artikler, der er mindst fem år gamle, og som ikke har væsentlig offentlig interesse. Da der her var tale om en meget alvorlig straffesag med en lang fængselsstraf, og da artiklen kun var lidt over et år gammel, vurderede mediet, at de presseetiske hensyn til offentlighedens informationsbehov vejede tungere end klagerens ønske om anonymisering.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere fyens.dk for deres afvisning af at slette eller afindeksere artiklen. Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, som fremgår af praksis under Medieansvarsloven § 1.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold i deres vurdering:
| Handling | Afgørelse |
|---|
| Sletning af artikel | Afvist |
| Afindeksering (Google) | Afvist |
| Anonymisering | Afvist |
Nævnet konkluderede, at mediet handlede inden for rammerne af god presseskik ved at prioritere den historiske dokumentation og offentlighedens interesse i sagen frem for klagerens ønske om at få fjernet de belastende oplysninger.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
Justitsminister Peter Hummelgaard og justitsministrene fra Sverige, Norge, Grønland og Færøerne mødtes i dag med repræsentanter fra Google, Meta, Snapchat og TikTok. Her præsenterede virksomhederne hver deres plan for, hvordan de vil komme kriminelles misbrug af deres tjenester til livs. Et lille skridt i den rigtige retning, men langt fra nok, siger justitsminister Peter Hummelgaard, der samtidig retter kritik mod Signal og Telegram, som ikke mødte op.
Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft om bl.a. entreprenørstop, højere seniorpræmie, forbedrede barselsvilkår og et styrket sikkerhedsnet for iværksættere.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikt...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...
Læs mere