Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en anmodning fra en tidligere læserbrevsskribent om at få fjernet, afindekseret eller anonymiseret et læserindlæg bragt på jp.dk i 2012. Klageren, der på daværende tidspunkt var aktiv i et ungdomsparti, udtrykte i indlægget med titlen ”Terrorens blinde øje” markante politiske synspunkter vedrørende Israel-Palæstina-konflikten.
Læserbrevet blev bragt den 19. december 2012 og indeholdt klagerens navn, adresse og tilknytning til Dansk Folkepartis Ungdom. Tre år senere, i december 2015, anmodede klageren om sletning af indlægget med henvisning til, at hans politiske overbevisning var ændret, og at han ikke længere var medlem af partiet.
Klageren fremførte flere centrale argumenter for sin anmodning:
Jyllands-Posten afviste at slette eller anonymisere indlægget. Mediet anførte, at et skift i politisk holdning ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fjerne historisk materiale fra det digitale arkiv. Man lagde vægt på, at udgivelsesdatoen fremstår tydeligt, hvilket gør det muligt for læserne at se, at der er tale om et historisk indlæg.
| Part | Primære argumenter |
|---|---|
| Klageren | Frygt for økonomisk tab og krænket privatliv ved jobsøgning |
| Jyllands-Posten | Bevarelse af det historiske arkiv og gennemsigtighed om udgivelsestidspunkt |
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Postens afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere læserbrevet. Nævnet frifandt således mediet for overtrædelse af god presseskik.
I afgørelsen lagde Pressenævnet afgørende vægt på, at det var klageren selv, der i 2012 havde anmodet om at få indlægget offentliggjort. Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, som er udmøntet i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34.
Nævnets centrale betragtninger inkluderede:
Pressenævnet udtalte på denne baggrund ingen kritik af Jyllands-Posten.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

En sag om balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og mediernes historiske arkivforpligtelse blev rejst, da en tidligere politisk aktiv person ønskede et læserbrev fjernet fra nordjyske.dk. Læserbrevet med titlen ”Kun til højre?” blev bragt i august 2011 og indeholdt politiske betragtninger om ekstremisme og terror i kølvandet på tragedien i Norge.
Klageren var på tidspunktet for offentliggørelsen suppleant for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i Nordjylland. I læserbrevet argumenterede han for, at man burde øge indsatsen mod alle former for ekstremisme, uanset om der var tale om højre- eller venstreorienterede kræfter. Han rettede i den forbindelse kritik mod navngivne partier og enkeltpersoner på venstrefløjen for deres håndtering af debatten om terror og politisk vold.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV. Tilsynet udtaler kritik af DR’s indsamling af brugernes navne, men finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere det obligatoriske login.
Klageren har efterfølgende anmodet om at få læserbrevet afpubliceret, afindekseret eller anonymiseret med følgende begrundelser:
Nordjyske Medier har afvist anmodningen og fastholdt, at læserbrevet skal forblive tilgængeligt. Mediet argumenterer for, at indlægget udgør en del af en vigtig samfundsdebat om en markant historisk begivenhed. Ifølge mediet ville en sletning udgøre en form for historieforfalskning, da læserbrevet dokumenterer debatten, som den udfoldede sig i samtiden. Mediet har desuden påpeget, at klageren selv valgte at ytre sig i den offentlige debat, og at materialet var faktuelt korrekt på publiceringstidspunktet.

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mere
Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikt...
Læs mere