Lovforslag: Ny beskyttelse mod AI-genererede 'deepfakes' og digitale efterligninger i Ophavsretsloven

• Lovforslaget introducerer en ny generel beskyttelse for alle borgere mod misbrug af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af deres personlige kendetegn, såsom udseende og stemme.
• Der indføres en specifik efterligningsbeskyttelse for udøvende kunstnere og artister mod uautoriseret brug af digitale efterligninger af deres kunstneriske præstationer.
• Beskyttelsen for artisters præstationer udvides, så den også dækker fremførelser, der ikke er af ophavsretligt beskyttede værker, hvilket sidestiller dem med udøvende kunstnere.
• Begge nye beskyttelser har en varighed på 50 år efter den pågældende persons eller kunstners død.
• Der gøres undtagelser for brug i forbindelse med karikatur, satire og parodi, medmindre efterligningen udgør skadelig misinformation.
• Krænkelser af de nye rettigheder vil kunne medføre civilretligt ansvar for vederlag, erstatning og godtgørelse, men ikke straf.
• Lovforslaget er en direkte reaktion på den teknologiske udvikling, især udbredelsen af kunstig intelligens og deepfake-teknologi.
• Der gives hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler for digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet.
• Loven forventes at træde i kraft den 31. marts 2026.

Nedenfor er en oversigt over de to nye beskyttelser:

Andre Ændringer

• Digital Kommunikation: Der indføres en ny bemyndigelse i § 47, der giver kulturministeren mulighed for at fastsætte regler om digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet, herunder brug af specifikke IT-systemer og eID-løsninger.
• Konsekvensændringer: En række paragraffer i ophavsretsloven (§§ 76, 77, 83, 84, 86 m.fl.) justeres for at integrere de nye rettigheder korrekt i lovens systematik.

Ikrafttrædelse

Lovændringerne forventes at træde i kraft den 31. marts 2026. Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

• Generel TDM (§ 11 b): Enhver med lovlig adgang til et værk må foretage TDM, medmindre rettighedshaveren udtrykkeligt har forbeholdt sig denne ret, f.eks. på en maskinlæsbar måde.
• TDM til videnskabelig forskning (§ 11 c): Forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner (f.eks. universiteter, biblioteker, museer) får en ufravigelig ret til at foretage TDM til videnskabelig forskning på værker, de har lovlig adgang til. Denne ret kan ikke begrænses ved aftale. Rettighedshavere kan dog træffe proportionale sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deres netværk og databaser.

Anvendelse af Værker i Undervisning (§§ 13 og 13 a)

Reglerne for brug af ophavsretligt materiale i undervisning moderniseres for at dække digital brug.

• Udvidet aftalelicens (§ 13): Den eksisterende aftalelicensordning udvides, så den dækker både eksemplarfremstilling (kopiering) og tilgængeliggørelse for almenheden (f.eks. på skolens intranet). Anvendelse via sikre elektroniske netværk anses for at finde sted i det land, hvor undervisningsinstitutionen er etableret, hvilket letter grænseoverskridende onlineundervisning.
• Ny undtagelsesregel (§ 13 a): Hvis der ikke findes passende licenser, får undervisningsinstitutioner en ufravigelig ret til at bruge dele af værker til at anskueliggøre undervisningen. Dette skal ske til ikkekommercielle formål og under institutionens ansvar. Ophavsmanden har krav på rimelig kompensation for denne brug, medmindre skaden er minimal.

Kultarvsinstitutioners Brug af Værker, der ikke længere forhandles (§§ 16 c - 16 f)

Der indføres en ny ordning for kulturarvsinstitutioner (offentlige arkiver, biblioteker, museer m.v.) til at digitalisere og tilgængeliggøre værker fra deres permanente samlinger, som ikke længere er kommercielt tilgængelige.

• Aftalelicens (§ 16 c): Institutionerne kan indgå aftalelicensaftaler med repræsentative forvaltningsorganisationer om ikkekommerciel brug af disse værker.
• Undtagelsesregel (§ 16 d): Hvis der ikke findes en passende forvaltningsorganisation, kan institutionerne benytte værkerne under en undtagelsesregel.
• Krav og betingelser: Rettighedshavere kan altid nedlægge forbud mod brugen. Institutionen skal foretage en rimelig indsats for at fastslå, at et værk reelt ikke længere er i handel. Brugen skal anmeldes til en offentlig EU-portal mindst seks måneder i forvejen.

Styrkede Rettigheder for Ophavsmænd og Udøvende Kunstnere (§§ 54, 55-55d)

En central del af lovforslaget er at styrke kunstneres og ophavsmænds forhandlingsposition og sikre dem en mere rimelig andel af værdien fra deres værker. Disse rettigheder er som udgangspunkt ufravigelige.

Andre Væsentlige Ændringer

• Opdatering af Aftalelicens (§ 50): De generelle regler for aftalelicenser præciseres. En forvaltningsorganisation skal være "tilstrækkelig repræsentativ" for at kunne indgå aftaler med aftalelicensvirkning. Desuden tydeliggøres rettighedshaveres mulighed for at nedlægge forbud mod, at deres værker omfattes af en aftale.
• Forhandlingsordning for VOD-tjenester (§ 58 b): Der etableres en mæglingsordning, som parter kan benytte, hvis forhandlinger om at gøre audiovisuelle værker tilgængelige på video on demand-tjenester går i hårdknude.
• Værker i Public Domain (§ 70, stk. 4): Det fastslås, at en tro gengivelse (f.eks. et fotografi) af et billedkunstværk, hvis ophavsretlige beskyttelsestid er udløbet, ikke selv opnår ophavsretlig beskyttelse.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Der er fastsat specifikke overgangsregler:

• De nye regler om passende vederlag (§ 55) og gennemsigtighed (§ 55 a) gælder ikke for aftaler indgået før 1. juli 2023.
• Aftalejusteringsordningen (§ 55 b) kan dog anvendes på aftaler indgået op til 5 år før lovens ikrafttræden (dvs. tilbage til 1. juli 2018).
• Den nye tilbagekaldelsesret (§ 54) gælder kun for aftaler indgået efter lovens ikrafttræden.