Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En sag om balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og mediernes historiske arkivforpligtelse blev rejst, da en tidligere politisk aktiv person ønskede et læserbrev fjernet fra nordjyske.dk. Læserbrevet med titlen ”Kun til højre?” blev bragt i august 2011 og indeholdt politiske betragtninger om ekstremisme og terror i kølvandet på tragedien i Norge.
Klageren var på tidspunktet for offentliggørelsen suppleant for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i Nordjylland. I læserbrevet argumenterede han for, at man burde øge indsatsen mod alle former for ekstremisme, uanset om der var tale om højre- eller venstreorienterede kræfter. Han rettede i den forbindelse kritik mod navngivne partier og enkeltpersoner på venstrefløjen for deres håndtering af debatten om terror og politisk vold.
Klageren har efterfølgende anmodet om at få læserbrevet afpubliceret, afindekseret eller anonymiseret med følgende begrundelser:
Nordjyske Medier har afvist anmodningen og fastholdt, at læserbrevet skal forblive tilgængeligt. Mediet argumenterer for, at indlægget udgør en del af en vigtig samfundsdebat om en markant historisk begivenhed. Ifølge mediet ville en sletning udgøre en form for historieforfalskning, da læserbrevet dokumenterer debatten, som den udfoldede sig i samtiden. Mediet har desuden påpeget, at klageren selv valgte at ytre sig i den offentlige debat, og at materialet var faktuelt korrekt på publiceringstidspunktet.
Pressenævnet har vurderet sagen i forhold til de vejledende regler for god presseskik og finder ikke grundlag for at kritisere Nordjyske Mediers afslag på at fjerne eller anonymisere læserbrevet.
Nævnet lægger i sin afgørelse vægt på, at det var klageren selv, der i 2011 anmodede om at få læserbrevet optaget på nordjyske.dk for at tilkendegive sin daværende politiske holdning. Selvom klageren efterfølgende har ændret overbevisning og ikke længere er politisk aktiv, ændrer det ikke på mediets ret til at bevare indlægget i sit arkiv.
| Handling | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Afpublicering | Afvist | Historisk værdi og selvvalgt offentliggørelse |
| Afindeksering | Afvist | Ikke fundet rimeligt i den konkrete sag |
| Anonymisering | Afvist | Klageren må stå ved tidligere ytringer i debatten |
Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Nordjyske Medier.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen vedrører en anmodning fra en tidligere læserbrevsskribent om at få fjernet, afindekseret eller anonymiseret et læserindlæg bragt på jp.dk i 2012. Klageren, der på daværende tidspunkt var aktiv i et ungdomsparti, udtrykte i indlægget med titlen ”Terrorens blinde øje” markante politiske synspunkter vedrørende Israel-Palæstina-konflikten.
Læserbrevet blev bragt den 19. december 2012 og indeholdt klagerens navn, adresse og tilknytning til Dansk Folkepartis Ungdom. Tre år senere, i december 2015, anmodede klageren om sletning af indlægget med henvisning til, at hans politiske overbevisning var ændret, og at han ikke længere var medlem af partiet.
Klageren fremførte flere centrale argumenter for sin anmodning:
Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne offentliggør sin rapport. Udvalget anbefaler blandt andet, at TV 2-regionerne samles til én driftsorganisation med selvstændige medier, og foreslår at styrke dækningen af Sjælland ved at oprette helt nye regioner.
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Jyllands-Posten afviste at slette eller anonymisere indlægget. Mediet anførte, at et skift i politisk holdning ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fjerne historisk materiale fra det digitale arkiv. Man lagde vægt på, at udgivelsesdatoen fremstår tydeligt, hvilket gør det muligt for læserne at se, at der er tale om et historisk indlæg.
| Part | Primære argumenter |
|---|---|
| Klageren | Frygt for økonomisk tab og krænket privatliv ved jobsøgning |
| Jyllands-Posten | Bevarelse af det historiske arkiv og gennemsigtighed om udgivelsestidspunkt |

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...
Læs mereLov om ændring af lov om ophavsret (Implementering af DSM- og SatCab-II-direktiverne)