Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra Vejen Kommune over JydskeVestkystens dækning af en strid om en ulovligt anlagt vej på Skovgårdsvej. Artiklen beskrev en konfrontation mellem en lokal gårdejer og formanden for kommunens ekspropriationsudvalg under en åstedsforretning.
Konflikten eskalerede, da udvalgsformanden ifølge artiklen beskyldte gårdejeren for blot at ønske eksponering i pressen. Gårdejeren kritiserede efterfølgende formandens rolle og ageren, som han betegnede som værende i strid med borgernes interesser. I forlængelse heraf bragte avisen et citat fra en anonym kilde, der i et brev til kommunen kritiserede udvalgsformanden i skarpe vendinger og kaldte ham "stærkt uprofessionel".
Vejen Kommune rettede henvendelse til Pressenævnet med to primære klagepunkter:
JydskeVestkysten erkendte efterfølgende, at oplysningen om formandens manglende lyst til at udtale sig ved en fejl var udeladt, og bragte derfor en berigtigelse både digitalt og i den trykte udgave.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.
Nævnet lagde vægt på redaktørens ret til at redigere mediet og vælge kilder. Det blev vurderet, at det fremstod tilstrækkeligt klart for læserne, at de kritiske udsagn var den anonyme borgers subjektive holdning. Da kildens identitet desuden var kendt af både mediet og sagens parter, fandt nævnet ingen anledning til kritik af kildebrugen.
Vedrørende det manglende svar i artiklen bemærkede Pressenævnet:
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Brug af anonym kilde | Ikke medhold | Redaktionel frihed; subjektiv holdning klart markeret. |
| Manglende svaroplysning | Ikke medhold | Forelæggelse var sket; efterfølgende beklagelse bragt. |
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.


Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afpresning. Klagen er rettet mod mediet BT for en artikel publiceret på bt.dk, der beskriver de økonomiske omkostninger til forsvarersalærer og årsagerne til sagens forsinkelse.
Artiklen tog udgangspunkt i, at de tiltaltes forsvarere havde modtaget over tre millioner kroner i salær, før sagen overhovedet var påbegyndt i byretten. En væsentlig del af artiklen fokuserede på en forsinkelse af sagen på mere end 13 måneder, som ifølge artiklen skyldtes den hovedtiltaltes psykiske helbredstilstand.
Den tiltalte havde fremlagt erklæringer fra sin egen speciallæge i psykiatri, der vurderede, at han ikke var i stand til at overvære retsmøderne. Imidlertid blev Retslægerådet inddraget for at vurdere den tiltaltes tilstand, hvilket førte til en ny vurdering af hans evne til at deltage i retssagen.
Københavns Byret har frifundet to journalister og en chefredaktør fra Berlingske Tidende i en principiel sag om offentliggørelse af fortrolige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal både beskytte demokratiet, børn og unge og dæmme op for spredning af falske informationer. Partierne har som mål, at flere medier tilmelder sig Pressenævnet.
Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at BT havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:

Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et forstanderpar på Bornholms Højskole over en række artikler bragt i Bornholms Tidende i j...
Læs mereForslag til Lov om regulering af sociale medier