Pressenævnet frifinder Kristeligt Dagblad i sag om omtale af chikane mod sognepræst

Denne sag omhandler en klage fra to personer over Kristeligt Dagblad i forbindelse med artiklen ”Chikanerede præster mangler hjælp”, som blev bragt i december 2015. Artiklen satte fokus på trusler og forfølgelse af præster som et stigende samfundsproblem og anvendte en konkret sag fra et vestjysk sogn som eksempel.

I artiklen beskrev en navngiven sognepræst, hvordan han gennem tre år var blevet chikaneret af to unavngivne personer fra sin tidligere valgmenighed. Præsten forklarede blandt andet om op mod 100 ubehagelige opkald om dagen og timelange beskeder på sin telefonsvarer. Det blev ligeledes nævnt, at de to personer havde fået et polititilhold, men nu i stedet rettede deres henvendelser mod præstens sognebørn.

Parternes argumenter og de faktiske omstændigheder

Klagerne anførte i deres klage følgende punkter:

• Faktuelle fejl: De benægtede at have foretaget opkald og chikane i det omfang, der blev beskrevet i artiklen.
• Manglende forelæggelse: De mente, at Kristeligt Dagblad burde have kontaktet dem for at få deres version af sagen, inden artiklen blev publiceret.
• Identifikation: Selvom de ikke var nævnt ved navn, argumenterede de for, at de var letgenkendelige for en bredere kreds, da de blev identificeret som medlemmer af en specifik valgmenighed i Kolding.
• Krænkende sprogbrug: De protesterede mod brugen af ord som ”ubehagelige”, ”ondsindede” og ”skummel person”.

Det fremgår af sagen, at klagerne i 2013 ved Retten i Holstebro var blevet dømt for at have overtrådt et polititilhold mod den pågældende præst. Dommen omfattede adskillige hundrede sms-beskeder og flere telefonopkald i kortere perioder.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Kristeligt Dagblad i sagen. Nævnet finder, at artiklen omhandler et emne af væsentlig offentlig interesse, og at præsten var i sin gode ret til at fortælle om sine oplevelser med chikane.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Pressenævnet har lagt vægt på følgende i deres vurdering:

• Faktuelt grundlag: Selvom det ikke var dokumenteret, at der var præcis 100 opkald på én enkelt dag, fandt nævnet, at artiklens oplysninger ikke var uden faktisk grundlag, særligt set i lyset af den tidligere dom for overtrædelse af et polititilhold. Nævnet henviser i den forbindelse indirekte til principperne om korrekt information i Medieansvarsloven § 34.
• Nævnet vurderede, at klagerne ikke var identificeret over for en bredere offentlighed. Da de alene blev omtalt som to personer fra en valgmenighed med 100-150 medlemmer, og ikke ved navn, fandt man ikke grundlag for at kritisere den manglende anonymisering.