Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en partileder over en artikel bragt på politiken.dk den 10. november 2019. Artiklen beskrev forskellige antisemitiske hændelser i Danmark i forbindelse med 81-års dagen for Krystalnatten, herunder hærværk på en begravelsesplads i Randers og chikane mod jødiske borgere i Silkeborg.
I artiklen blev klageren omtalt i forbindelse med en begivenhed i København. Politiken skrev oprindeligt, at klageren havde afholdt en "larmende moddemonstration" mod en mindehøjtidelighed for Krystalnatten, og at begivenheden blev præget af "højreekstremistisk råben".
Klageren gjorde gældende, at artiklen indeholdt flere faktuelle fejl:
Klageren mente, at de fejlagtige oplysninger var agtelsesforringende, da de fremstillede ham som modstander af jøder, og kritiserede Politiken for ikke at have forelagt oplysningerne for ham før offentliggørelsen.
Politiken erkendte efterfølgende, at det var en fejl at betegne demonstrationen som værende rettet mod jøder. Mediet bragte en beklagelse og rettede artiklen dagen efter offentliggørelsen. Politiken argumenterede dog for, at forvekslingen skyldtes, at klagerens demonstration var meget støjende og af deltagere i mindehøjtideligheden blev opfattet som chikane, herunder ved afspilning af musik af en komponist med kendte antisemitiske holdninger under en holocaust-overlevers tale.
Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for at have tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger uden forudgående forelæggelse.
Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, at klageren afholdt en moddemonstration mod en mindehøjtidelighed for Krystalnatten – hvilket indikerede en antijødisk holdning – var af agtelsesforringende karakter. Da der var tale om skadelige oplysninger, havde Politiken en skærpet pligt til at efterprøve dem, hvilket burde være sket ved forelæggelse for klageren.
I forhold til de øvrige klagepunkter fandt nævnet:
Selvom nævnet udtalte kritik af Politiken for den manglende forelæggelse og den fejlagtige fremstilling, valgte nævnet ikke at pålægge mediet at offentliggøre kritikken. Dette begrundes med, at Politiken på eget initiativ og meget hurtigt bragte en behørig beklagelse og berigtigelse af fejlene på deres hjemmeside, jf. Medieansvarsloven § 49.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en artikel bragt på politiken.dk i december 2015 med titlen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd”. Artiklen beskrev et opslag på sociale medier fra en profil under navnet ”Hanne Pedersen”, der fremsatte kritiske påstande om muslimers kø-kultur i supermarkedskæden Føtex. Opslaget tiltrak sig massiv opmærksomhed og blev genstand for satire og medieomtale.
I artiklen kædede Politiken profilen sammen med en navngiven person ved at kigge på profilens brugernavn. Avisen identificerede klageren med navn, erhverv som landmand på Djursland, hans personlige hjemmeside samt hans politiske tilhørsforhold til Enhedslisten. Det blev i artiklen konkluderet, at der var tale om et ”internet-hoax” udført af klageren.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Hvis politikerne kan afholde sig fra at fare i flæsket på hinanden, er der måske en chance for, at chikanen i politik mindskes.
Klageren anførte, at han uretmæssigt blev anklaget for falskneri, og at der findes flere personer med hans navn på Facebook. Han kritiserede, at mediet ikke havde kontaktet ham før offentliggørelsen, hvilket et andet medie ellers havde gjort i samme anledning. Efter klagerens henvendelse foretog Politiken flere ændringer i artiklen:
Politiken erkendte, at man havde en selvstændig pligt til at forelægge historien for klageren før publicering, og at det var en fejl, at dette ikke skete. Klageren mente dog ikke, at rettelserne var tilstrækkelige, da de oprindelige læsere ikke nødvendigvis ville se dem, og han ønskede derfor et egentligt genmæle eller en mere markant berigtigelse.

Sagen omhandler en klage fra en person over en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i august 2015 under titlen ”For Fri...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti over JydskeVestkystens dækning af en sag vedrørende ha...
Læs mere