Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en person over en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i august 2015 under titlen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl”. Artiklen beskrev bevægelsen 'For Frihed' (tidligere Pegida) og hævdede, at bevægelsen fungerede som samlingspunkt for højreekstremister, herunder racister og nazister.
I artiklen blev klager identificeret ved navn og med flere fotografier fra en demonstration i marts 2015. Redox.dk fremsatte i teksten konkrete beskyldninger mod klager om voldelig adfærd:
Redox.dk sendte en besked til klager mandag den 3. august 2015 med anmodning om en kommentar og satte en deadline til onsdag den 5. august 2015 kl. 15.00. Da klager ikke svarede inden for denne frist, blev artiklen publiceret den 7. august 2015.
Klager anførte, at han var på sommerferie, da anmodningen blev sendt, og derfor først så den tre uger senere. Han forklarede, at de påståede voldshandlinger var nødværge efter et overfald på ham, og at billederne var iscenesatte. Han ønskede ikke at blive sat i forbindelse med politiske yderfløje eller udstillet som voldsmand.
Redox.dk fastholdt, at de havde dokumentation for hændelsesforløbet via videomateriale, og at de havde forsøgt at indhente en kommentar fra klager forud for offentliggørelsen.
Pressenævnet udtaler kritik af redox.dk for tilsidesættelse af god presseskik, specifikt vedrørende manglende forelæggelse af krænkende oplysninger.
Nævnet vurderede, at beskyldningerne om, at klager skulle have startet en voldelig konfrontation ved at ”slå og sparke”, var af en så skadelig og krænkende karakter, at de krævede en særlig grundig efterprøvelse gennem forelæggelse for klager.
I den forbindelse lagde nævnet vægt på følgende:
Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere selve offentliggørelsen af billederne, da de var taget på et offentligt sted under en demonstration, hvor deltagere må forvente mediedækning. Da selve billederne ikke i sig selv var i strid med god presseskik, blev anmodningen om at pålægge mediet at afindeksere eller slette billederne afvist.
Pressenævnet pålagde redox.dk at offentliggøre en meddelelse om kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49. Denne meddelelse skulle placeres synligt på mediets platforme og inkludere et link ved den oprindelige artikel.
| Punkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Beskyldning om vold | Kritik udtalt | Krævede grundigere forelæggelse pga. karakter og alder |
| Offentliggørelse af billeder | Ingen kritik | Optaget på offentligt tilgængeligt sted |
| Svarfrist (2 dage) | Kritik udtalt | Utilstrækkelig tid til genmæle ved ikke-akut sag |
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen drejer sig om en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i marts 2016 med titlen ”Den ekstreme ekstremismeforsker”. I artiklen blev en navngiven forsker beskyldt for at have været aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse sideløbende med sit virke som ekspertkilde i de danske medier.
Redox beskrev i artiklen, hvordan forskeren over en tiårig periode angiveligt havde været en del af den yderste højrefløj. Mediet baserede sine oplysninger på:
Redegørelsen om parallelsamfund 2020 gør status over den hidtidige implementering af indsatsen mod parallelsamfund og giver et statistisk overblik over udviklingen i udsatte boligområder.
Justitsminister Peter Hummelgaard og justitsministrene fra Sverige, Norge, Grønland og Færøerne mødtes i dag med repræsentanter fra Google, Meta, Snapchat og TikTok. Her præsenterede virksomhederne hver deres plan for, hvordan de vil komme kriminelles misbrug af deres tjenester til livs. Et lille skridt i den rigtige retning, men langt fra nok, siger justitsminister Peter Hummelgaard, der samtidig retter kritik mod Signal og Telegram, som ikke mødte op.
Forskeren har bestridt rigtigheden af mediets fremstilling. Han anførte, at hans tilstedeværelse ved de omtalte højreradikale arrangementer udelukkende var motiveret af hans faglige virke som ph.d.-stipendiat og forsker ved Aarhus Universitet, hvor han netop kortlagde nye højrebevægelser i Europa. Han afviste ethvert personligt engagement eller sympati for nynazisme og oplyste, at hans politiske ståsted var i Liberal Alliance.
Forud for artiklens offentliggørelse kontaktede Redox forskeren telefonisk. Under denne samtale nægtede forskeren at udtale sig til mediet og afbrød opkaldet, efter han havde oplyst, at han ikke længere optrådte som ekspert i medierne. Forskeren har efterfølgende krævet et genmæle, hvilket Redox i første omgang afviste med henvisning til, at han havde fået muligheden for at medvirke inden publicering.

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...
Læs mere
Sagen omhandler en artikel bragt på politiken.dk i december 2015 med titlen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælge...
Læs mere