Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra et boligselskab over artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester”, som Politiken bragte både på print og online i april 2015. Artiklen beskrev en praksis kaldet ”stråmandsudlejning”, hvor udlejere angiveligt benytter mellemmænd for at omgå lejelovens regler, opkræve overpris og benytte ulovlige tidsbegrænsede kontrakter.
Artiklen tog udgangspunkt i en konkret sag om en lejer i en lejlighed på Østerbro. Lejeren udtalte, at hun betalte 10.500 kr. om måneden for 60 kvadratmeter, og at lejemålet var tidsbegrænset til to år. Hun hævdede, at hun var blevet bedt om at finde en virksomhed (sin brors firma), som hun kunne leje igennem for at muliggøre denne konstruktion.
I artiklen blev boligselskabet nævnt ved navn som udlejer, og repræsentanter fra Lejernes Landsorganisation (LLO) udtalte sig kritisk om selskabets metoder og karakteriserede det som ”et af de mere kulørte firmaer”.
Journalisten fra Politiken forsøgte at indhente en kommentar fra boligselskabet i dagene op til påskeferien. Selskabet oplyste, at ejerne var på ferie og først kunne besvare spørgsmål efter påsken. Politiken valgte dog at bringe artiklen søndag i påsken uden selskabets kommentarer, men med en bemærkning om, at det ikke havde været muligt at få fat i ejerne.
Boligselskabet anførte følgende punkter:
Politiken argumenterede for, at de havde forsøgt at forelægge kritikken, og at emnet havde stor samfundsmæssig interesse. De rettede senere de faktuelle fejl i både print- og netudgaven, men afviste at fjerne artiklen eller anonymisere selskabet.
Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Politiken på flere punkter for overtrædelse af god presseskik.
Nævnet vurderer, at Politiken handlede i strid med god presseskik ved ikke at give boligselskabet en reel mulighed for at udtale sig før publicering. Da artiklen indeholdt meget skadelige og krænkende oplysninger, og da emnet ikke havde en sådan aktualitet, at det ikke kunne vente til efter påskeferien, burde redaktionen have afventet selskabets svar.
Pressenævnet lægger vægt på, at artiklens centrale oplysninger om boligselskabet viste sig at være forkerte:
Selvom Politiken bragte rettelser, fandt nævnet det utilstrækkeligt. Da oplysningerne var faktuelt forkerte og meget skadelige for selskabets omdømme, burde Politiken have imødekommet anmodningen om at anonymisere selskabets navn i netartiklen.
I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet Politiken at offentliggøre kritikken i både printudgaven og som en fremtrædende nyhed på politiken.dk. Nævnet pålægger ligeledes mediet at indsætte et link til kendelsen øverst i den oprindelige artikel, hvis denne fortsat er tilgængelig.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer sig i vindmølleland: Sådan snor han sig uden om loven”. Artiklen omhandlede en erhvervsmand, der tidligere havde været under efterforskning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i en sag om økonomisk kriminalitet.
Baggrunden for artiklen var en politianmeldelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mod et vikarbureau, hvor klageren var bestyrelsesmedlem. Anmeldelsen vedrørte muligt svig med voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) samt tilskud til befordring, kost og logi for polske ansatte i perioden 2008-2010. SØIK valgte imidlertid i november 2015 at opgive sigtelserne mod klageren. Begrundelsen var, at man ikke forventede en domfældelse, da det ikke kunne bevises, at der var afgivet urigtige oplysninger med forsæt til svig. SØIK vurderede i stedet, at der var tale om en urigtig forståelse af et komplekst regelsæt, hvilket juridisk blev betegnet som en uegentlig retsvildfarelse.
Redegørelsen om parallelsamfund 2020 gør status over den hidtidige implementering af indsatsen mod parallelsamfund og giver et statistisk overblik over udviklingen i udsatte boligområder.
I artiklen fra januar 2016 benyttede avisen en række vendinger, som klageren fandt stærkt miskrediterende. Herunder blev det anført, at klageren ”snoede sig uden om loven”, og at polske arbejdere angiveligt kun modtog en timeløn på 21 kroner efter skat. Desuden hævdede artiklen, at klagerens firma havde modtaget op mod 100 millioner kroner i statslige tilskud.
Klageren anførte, at artiklen udgjorde et ”karaktermord” og indeholdt faktuelle fejl, der ikke var i overensstemmelse med SØIKs påtaleopgivelse. Han påpegede blandt andet, at de ansatte fik overenskomstmæssig løn, og at beløbet på 100 millioner kroner var faktuelt forkert.
Sydsjællands Tidende forsvarede artiklen med, at overskriften var dækkende for et forløb, hvor man havde udnyttet huller i lovgivningen. Avisen henviste til tidligere artikler fra Fagbladet 3F som kilde til oplysningerne om løn og tilskud, men erkendte dog senere, at beløbet på 100 millioner kroner var en fejl, da det rette beløb var 60 millioner kroner.

Sagen omhandler en klage fra et teleselskab mod Politiken vedrørende placeringen af en berigtigelse i avisen. Tvisten op...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forretningsmand over en artikel bragt på ekstrabladet.dk i juni 2015. Artiklen beskrev, ...
Læs mereLovforslag om politiets fysiske inddragelse af pas og Politiklagemyndighedens adgang til tv-overvågningsmateriale