Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Lejeren af et lejemål på Hejrevej i København NV indbragte sagen for Huslejenævnet via Lejernes Landsorganisation for at få vurderet, om den opkrævede husleje var lovlig. Sagen blev behandlet under henvisning til Lejeloven § 38, stk. 1 og Lejeloven § 19, stk. 1.
Lejemålet, som er en del af en ejendom opført i 1929, blev opkrævet en årlig leje på 65.540,64 kr. pr. 1. marts 2020. Lejeren bestred især lovligheden af de tillæg, der blev opkrævet under posten "Øvrige", som udgjorde i alt 23.669,76 kr. årligt. Denne post inkluderede:
Lejeren gjorde gældende, at posten "Øget brugsværdi" ikke var redegjort for, og der manglede dokumentation for de øvrige tillæg. Udlejeren, Forstædernes Ejendomsaktieselskab (senere PKA-Ejendomme), oplyste, at forbedringer var foretaget for over 180.000 kr., hvoraf ca. 110.000 kr. var opgjort som forbedringsudgifter. Udlejeren erkendte dog, at det ikke havde været muligt at fremskaffe dokumentation i form af regninger eller lignende for de påståede forbedringstillæg, på trods af at de fleste af tillæggene havde været opkrævet i mange år (nogle siden 1981).
Nævnet besigtigede lejemålet (83 m²) og konstaterede et moderniseret køkken og badeværelse. Nævnet godkendte udlejers budgetleje samt hensættelser til indvendig og udvendig vedligeholdelse, jf. Lejeloven § 117, Lejeloven § 119 og Lejeloven § 120, samt de varslede stigninger i disse. Tvisten koncentrerede sig udelukkende om de udokumenterede forbedringstillæg, hvor udlejer ikke kunne godtgøre, hvad "Øget brugsværdi" dækkede over.
Huslejenævnet traf afgørelse om at nedsætte den årlige leje, da udlejeren ikke kunne dokumentere eller redegøre for de omstridte forbedringstillæg, hvorfor lejeren fik medhold i sagen.
Nævnet godkendte den budgetleje og de vedligeholdelseshensættelser, som udlejeren havde oplyst. Forbedringstillægget for modernisering af bad/køkken blev godkendt.
Et flertal i nævnet besluttede dog at nedsætte forbedringstillægget "Øget brugsværdi", der oprindeligt udgjorde 12.267,96 kr. årligt, til et skønsmæssigt beløb på 2.000 kr. årligt, da udlejer hverken havde dokumenteret beløbet eller specificeret, hvilke forbedringer tillægget dækkede.
Den årlige leje blev herefter nedsat fra 65.540,64 kr. til 55.331,48 kr. med virkning fra 1. marts 2020. Den godkendte leje blev efterfølgende justeret op til 59.489,78 kr. pr. 1. januar 2023 som følge af varslede stigninger i budgetlejen og vedligeholdelseshensættelser (jf. blandt andet Lejeloven § 23 og Lejeloven § 30).
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i en ejendom opført i 1882. Lejeforholdet startede den 15. marts 2017, og lejen var fastsat efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 1. Lejeren, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden (som senere udtrådte), indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at lejen oversteg både den korrekt beregnede leje, inklusive forbedringstillæg, og det lejedes værdi, jf. Boligreguleringsloven § 7, stk. 2 (nu Lejeloven § 23, stk. 2).
Lejeren anfægtede specifikt udlejerens beregning af forbedringstillæg for generelle og individuelle moderniseringer. Lejeren mente, at "eget arbejde" ikke kunne medtages, og at fordelingen mellem sparet vedligeholdelse og forbedringer var forkert. Særligt blev udgifter til gulvudskiftning og vedligeholdelsesudgifter til bjælker i etageadskillelsen, indskudsler og nyt gulv fremhævet som poster, der ikke burde indgå i beregningen. Lejeren fastholdt også, at den godkendte leje pr. 1. marts 2021 væsentligt oversteg det lejedes værdi.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejeren fastholdt de opgjorte tillæg for individuelle forbedringer og henviste til tidligere afgørelser i boligretten og ankenævnet for lignende lejemål i ejendommen. Udlejeren argumenterede for, at udgifter til nyt gulv (inkl. gulvafslibning) var en nødvendig del af gulvudskiftningen og skulle medtages med 50% forbedring. Udlejeren mente desuden, at udgifter til emhætte, elektriker (med 100% eller minimum 90% forbedring), ventilation og vandledninger/faldstammer skulle godkendes som forbedringer, selvom de ikke var specifikt nævnt i lejekontrakten, da de var en del af de udførte forbedringer i lejemålet.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og indhentede oplysninger fra udlejer og tidligere afgørelser i ejendommen. Ankenævnet besigtigede ligeledes lejemålet og bekræftede Huslejenævnets beskrivelse af lejemålet, som var udstyret med ringeanlæg, vaskeri, fjernvarme, termoruder, vandmåler, ny el, nyere moderniseret køkken og badeværelse.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedr...
Læs mere