Landsskatteretten: Manglende selvangivelse af aktieavance fra medarbejderaktier udgjorde grov uagtsomhed

Klagerens repræsentant bestred, at klageren havde handlet groft uagtsomt. Det blev anført, at klageren ikke havde professionelle forudsætninger for skattereglerne, og at en opgørelse fra en tredjepart ([virksomhed3]) først blev udarbejdet efter selvangivelsestidspunktet for 2017. Repræsentanten argumenterede, at klageren havde handlet efter bedste evne og henviste til juridisk litteratur og praksis, der understregede, at grov uagtsomhed kræver mere end simpel uagtsomhed eller en misforståelse af komplicerede regler. Det blev også fremhævet, at [virksomhed3] ikke var klagerens repræsentant i forbindelse med selvangivelsen.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede, at klageren var blevet gjort opmærksom på sit eget ansvar for beskatning af aktierne i en aftale fra 2011. Skattestyrelsen anså den 12. maj 2021 som kundskabstidspunktet for de manglende oplysninger, og varslingen den 10. september 2021 var derfor inden for 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 156.724 kr. og fandt, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Aktieavance

Landsskatteretten fastslog, at gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor gevinsten realiseres, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 1, Aktieavancebeskatningsloven § 12 og Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 1. Da klageren havde en aktieavance fra salg af medarbejderaktier i 2017, og Skattestyrelsens opgørelse af denne avance ikke var bestridt, var klageren skattepligtig af beløbet på 156.724 kr.

Ekstraordinær genoptagelse

Den ordinære genoptagelsesfrist for indkomståret 2017 var overskredet ved Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2021, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Landsskatteretten fandt dog, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin aktieavance i indkomståret 2017.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Klageren blev den 7. november 2011 i en aftale om anvendelse af Ligningsloven § 7H gjort opmærksom på, at han selv var ansvarlig for beskatningen af aktierne efter danske regler.
• Klageren havde selvangivet gevinst ved salg af medarbejderaktier i Microsoft for indkomståret 2018, hvilket indikerede kendskab til skattepligten.
• Der var tale om et ikke uvæsentligt beløb, som ikke var selvangivet.
• Klageren kunne konstatere, at hans aktieavance for 2017 ikke var indberettet af hans arbejdsgiver, da arbejdsgiverens indberetning af B-indkomst alene vedrørte aktieløn og ikke salg af aktier.
• Det forhold, at klagerens revisor ikke havde informeret klageren om selvangivelsespligten for aktieavance i 2017, medførte ikke, at den manglende selvangivelse kunne anses som simpelt uagtsomt. Dette var i overensstemmelse med SKM 2020.317 ØLR.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, ansås Skattestyrelsens afgørelse for at være rettidig og gyldig.

Klagerens synspunkter

Klageren gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte de betingede aktier i Danmark, da de først blev retserhvervet efter fraflytningen. Subsidiært anførte klageren, at en del af aktielønnen vedrørte arbejde udført i Sverige og andre lande, og derfor ikke kunne beskattes i Danmark. Klageren argumenterede for, at de 2.000 RSU'er tildelt den 1. juni 2016 specifikt var kompensation for arbejde i Sverige og derfor ikke skulle beskattes i Danmark. Klageren fastholdt også, at han ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktiegevinsterne for 2015-2017, da han antog, at arbejdsgiverens indberetninger dækkede alt, og at han ikke var blevet vejledt om yderligere selvangivelsespligt.

Skattestyrelsens synspunkter

Skattestyrelsen fastholdt, at der var klar hjemmel til at beskatte de retserhvervede aktier i Danmark, da de vedrørte arbejde udført under fuld skattepligt i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og dens forarbejder. Skattestyrelsen afviste, at fordelingen af beskatningsretten skulle ske ud fra en ansvarsbetragtning, men derimod ud fra faktiske arbejdsdage. For så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse, fastholdt Skattestyrelsen, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive betydelige aktiegevinster fra udenlandske depoter over flere år, og at uvidenhed ikke fritog for ansvar. Skattestyrelsen anførte, at fristerne for genoptagelse var overholdt, da de først fik kendskab til de uindberettede forhold via bistandsanmodning til USA.