Personskatteloven

Det er i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-17, fastsat, hvilke indtægter og udgifter der skal behandles som kapitalindkomst. Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 6, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb bl.a. af overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11.

Det følger af den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11«, skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11« vil blive ændret til »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.

Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som summen af en række skatter. Indkomstskatten til staten opgøres således som summen af

1. bundskat efter § 6,

2. topskat efter § 7,

3. udligningsskat efter § 7 a,

4. sundhedsbidrag efter § 8,

5. skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6. skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7. skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige).

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 5, hvorefter indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1. bundskat efter § 6,

2. mellemskat efter § 7,

3. topskat efter § 7 a,

4. top-topskat efter § 8,

5. skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6. skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7. skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.

Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående ændringer af personskattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-6.

Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 omdøbt til »mellemskat«.

Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, som fra og med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager pladsen i personskattelovens § 7 a.

Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, som fra og med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny top-topskat overtager pladsen i personskattelovens § 8.

Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a, skatten af CFC-indkomst efter § 8 b og skatten svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skattepligtige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i personskattelovens § 5.

Det fremgår af personskattelovens § 6, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Det fremgår af personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,09. Det fremgår af 2. pkt., at for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 4,09.

Det fremgår af personskattelovens § 8, stk. 2, at pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

Det følger af den foreslåede ændring af personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 2, at der efter »lov om kommunal indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 8 V, stk. 1, udgår  », grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., er bundskattesatsen 12,10 pct. i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 3. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.

De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 4. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,10 pct. for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, et såkaldt »skatteloft«. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen for indkomståret 2022 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.

Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Som følge af kommunale skattestigninger i 2022 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,09.

Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,01 procentpoint fra 12,10 pct. til 12,09 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår.

Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,09 for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,01 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,10 pct. til 4,09 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2022.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der tegnes igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af forsikringsselskaber. De private lønforsikringer kan udbydes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse, men kan også udbydes uden at supplere en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.

Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberetter forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Indberetningen sker én gang om året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, skal den forsikrede selv indberette udgifterne til Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselskaber og a-kasser ikke er pålagt indberetningspligt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 49, hvorefter, at fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1,

1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lovforslaget vil medføre at det ikke længere vil være muligt at få fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis man ikke i indkomståret har indbetalt mindst 1.300 kr. i bidrag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en a-kasse vil ikke være omfattet af den foreslåede ordning og vil således være fradragsberettiget uanset størrelsen på det indbetalte bidrag til a-kassen.

Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil skulle indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen én gang om året til Skatteforvaltningen.

Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil udgifter til private lønforsikringer være fradragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret samlet indbetales mindst 1.300 kr. i bidrag til a-kasser i Danmark og andre EU/EØS-lande. A-kasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark vil skulle opfylde betingelserne for anerkendelse af en a-kasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil betyde, at a-kassen skal være tværfaglig eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og/eller selvstændigt erhvervsdrivende, og optage personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Betingelserne for anerkendelse af a-kasser i § 32 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil som hidtil også gælde for danske a-kasser. Udenlandske a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil dokumentation herfor skulle sendes til Skatteforvaltningen. Behandlingen af fradraget for medlemskab af en udenlandsk a-kasse vil være tilsvarende den, der gælder i dag.

Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i forbindelse med ledighed, vil som hidtil være skattepligtig for forsikringsmodtager, også selvom udgifterne til lønforsikringen ikke kan fradrages.

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010-niveau), hvis det samlede beløb overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2, i daglig tale topskattegrænsen.

Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun topskat af den del af topskattegrundlaget, der overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2.

Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten for henholdsvis enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, og ægtefæller, der er samlevende hele året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af den gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, følger således, at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, dvs. enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, beregnes topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-grænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.

Det foreslås således i personskattelovens § 7, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger den nuværende topskattegrænse. Denne skat omdøbes fra »topskat« til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ændringen af den nuværende topskat foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4.

Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er på 7,5 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.

Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, vil henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, udgå, idet der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension.

Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, men disse var ikke fradragsberettigede i grundlaget for beregningen af topskat. Skatteberegningen var indrettet sådan, at der var fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den personlige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten, hvilket dog blev neutraliseret ved at tillægge kapitalpensi-onsindbetalingen til det skattegrundlag, der beregnes topskat af. Dermed var der fradragsret for indbetalinger til kapitalpension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.

Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskat-ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Allerede fordi der dermed ikke er fradragsret for indbetalinger til kapitalpension, er der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle tillægges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.

Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 2, som vil gælde fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, er af teknisk karakter, da bundfradraget allerede efter den gældende formulering for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-niveau).

Endelig foreslås det i personskattelovens § 7, stk. 3, at for personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, vil blive beregnet med 7,5 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskattegrænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, vil med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 3, udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., jf. nærmere ovenfor.

Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat af enliges positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 40.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 50.500 kr. i 2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at topskatten beregnes med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året.

Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes topskat af samlevende ægtefællers samlede positive nettoka-pitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 80.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3. pkt. , at »15 pct.« ændres til »7,5 pct.«

Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, vil skulle beregnes med 7,5 pct. af enliges positive nettokapitalind-komst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af samlevende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for den nuværende topskat, som bliver til en mellemskat, foreslås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf. den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægtefæller topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskattegrænsen.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 7, hvorefter der for hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive beregnet med 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang vedkommendes personlige indkomst overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskatte-grænse.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, foreslås at udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 procentpoint årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for 2018 blev satsen for udligningsskatten fra og med indkomståret 2018 fastsat til 0 pct. og derved ophørte den reelt.

Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved at nyaffatte personskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig indføres en ny topskat på 7,5 pct.

I personskattelovens § 7 a, stk. 1, foreslås det, at skatten efter § 5, nr. 3, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag som nævnt i personskattelovens § 7 a, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at bundfradraget for topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget vil skulle reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og den foreslåede ændring af den nuværende topskat til en mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil samlet set betyde, den nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 776.500 kr. (2024-niveau).

Det fremgår af personskattelovens § 6, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Det fremgår af personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,09. Det fremgår af 2. pkt., at for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 4,09.

Det fremgår af personskattelovens § 8, stk. 2, at pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

Det følger af den foreslåede ændring af personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 2, at der efter »lov om kommunal indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af sundhedsbidrag. Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved at nyaffatte personskattelovens § 8, hvorved der samtidig foreslås indført en top-topskat på 5 pct.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 4, skal udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens § 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct. af den personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede § 8, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalindkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det samme beregningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved beregningen af den ny topskat. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye top-topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget for top-topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter § 20.

Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 1 og 2

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat, der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct. og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau).

Aktieindkomst er defineret i personskattelovens § 4 a og omfatter bl.a. aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster på visse investeringsbeviser.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau). Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 27 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 48.300 kr. (2010-niveau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 27 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb, dvs. 96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbeløbene i stk. 1 og 2 efter § 20.

Det foreslås at affatte personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.

Det vil således indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktie-indkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., vil det desuden ikke længere fremgå af bestemmelsen, at satsen for beskatning af aktieindkomst under progressionsgrænsen for indkomstårene 2010 og 2011 var 28 pct. Fra og med indkomståret 2012 har satsen uændret været 27 pct. Sondringen mellem skattesatsen i forskellige indkomstår er således ikke længere aktuel.

Det foreslås i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«

Ændringen vil ligesom den foreslåede ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For begrænset skattepligtige personer m.v. beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 1. Skatten efter § 8 c er en del af indkomstskatten til staten.

I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 2.

Det foreslås at ændre personskattelovens § 8 c, stk. 2, så »§ 10, stk. 5« ændres til: »§ 10, stk. 4«.

Det vil medføre, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 5, ændres til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringen har ingen materiel betydning.

For begrænset skattepligtige personer m.v. beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 1. Skatten efter § 8 c er en del af indkomstskatten til staten.

I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 2.

Det foreslås at ændre personskattelovens § 8 c, stk. 2, så »§ 10, stk. 5« ændres til: »§ 10, stk. 4«.

Det vil medføre, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 5, ændres til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gives et personfradrag i skatten.

Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og kommunale skat reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skatteværdien beregnes med de tilhørende skatteprocenter.

Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.

Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i sundhedsbidraget, kan den uudnyttede del fradrages i bundskatten, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i sundhedsbidraget, topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten og indkomstskat til kommunen er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få beregnet statsskatten uden at skulle betale indkomstskat til kommunen. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales indkomstskat.

Det foreslås at personskattelovens § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at i det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.

Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som reelt er ophørt, foreslås erstattet af top-topskatten i personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Top-topskatten skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i forhold til udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den nye top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag, som den nye topskat.

Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget ikke kan udnyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resterende herefter kunne udnyttes i mellemskatten, topskatten, top-topskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.

For fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau). Det følger af personskattelovens § 10, stk. 1. I 2023 udgør personfradraget 48.000 kr.

Det følger dog af personskattelovens § 10, stk. 2, at personfradraget for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør et grundbeløb på 31.500 kr. (2010-niveau), svarende til 38.400 kr. i 2023.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 1 og 2, og i stedet indsætte et § 10, stk. 1, hvorefter personfradraget for her i landet fuldt skattepligtige personer udgør et grundbeløb på 39.350 kr. (2010-niveau).

Det foreslåede vil betyde, at personfradraget vil blive ens for alle, uanset alder. Også personer under 18 år vil herefter blive berettiget til et personfradrag på 48.000 kr. i 2023, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter de nævnte ændringer foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2023.

Forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år vil have en implementeringstid til systemtilpasninger i Skatteforvaltningen på 8-10 uger for forskudsopgørelsen og 3 måneder for årsopgørelsen. Det betyder for indkomståret 2023, at forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år ikke vil fremgå af de pågældende forskudsopgørelser for 2023 og således tidligst vil fremgå af årsopgørelsen for 2023.

For indkomståret 2024 vil forhøjelsen ligeledes tidligst kunne komme i forskudssystemet ca. 8-10 uger efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024, hvorefter borgeren selv vil kunne gå ind og rette forskudsopgørelsen. Det er ikke muligt automatisk at udstede nye frikort midt i indkomståret, da forskudssystemet ikke registrerer, hvor meget der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen af personfradraget slår igennem i systemet. Hvis borgeren retter forskudsopgørelsen, skal beløb, der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen slår igennem på forskudsopgørelsen, derfor fratrækkes på forskudsopgørelsen af borgeren selv. Hvis beløb brugt på frikortet ikke fratrækkes, kan det nye frikort blive for stort og dermed øge risikoen for restskat.

Hvis ikke forskudsopgørelsen rettes af borgeren, vil forhøjelsen først slå igennem på årsopgørelsen 2024 som en overskydende skat eller en reduktion i en eventuel restskat.

Til nr. 3 og 4

For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, dvs. efter den såkaldte forskerskatteordning, finder reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ikke anvendelse ved beregningen af forskerskatten. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

For de nævnte personer finder heller ikke reglen i personskattelovens § 10, stk. 3, anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. Af § 10, stk. 3, følger, at i det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradraget, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

For begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, men kun i det omfang de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 5,

1. pkt. Det er således ikke alle begrænset skattepligtige indtægter, der berettiger til personfradrag i skatten heraf.

Det følger derudover af personskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., at begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1.-3. pkt.

I personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 3, 2. pkt., at ændre »stk. 3« til: »stk. 2«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

For fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau). Det følger af personskattelovens § 10, stk. 1. I 2023 udgør personfradraget 48.000 kr.

Det følger dog af personskattelovens § 10, stk. 2, at personfradraget for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør et grundbeløb på 31.500 kr. (2010-niveau), svarende til 38.400 kr. i 2023.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 1 og 2, og i stedet indsætte et § 10, stk. 1, hvorefter personfradraget for her i landet fuldt skattepligtige personer udgør et grundbeløb på 39.350 kr. (2010-niveau).

Det foreslåede vil betyde, at personfradraget vil blive ens for alle, uanset alder. Også personer under 18 år vil herefter blive berettiget til et personfradrag på 48.000 kr. i 2023, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter de nævnte ændringer foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2023.

Forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år vil have en implementeringstid til systemtilpasninger i Skatteforvaltningen på 8-10 uger for forskudsopgørelsen og 3 måneder for årsopgørelsen. Det betyder for indkomståret 2023, at forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år ikke vil fremgå af de pågældende forskudsopgørelser for 2023 og således tidligst vil fremgå af årsopgørelsen for 2023.

For indkomståret 2024 vil forhøjelsen ligeledes tidligst kunne komme i forskudssystemet ca. 8-10 uger efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024, hvorefter borgeren selv vil kunne gå ind og rette forskudsopgørelsen. Det er ikke muligt automatisk at udstede nye frikort midt i indkomståret, da forskudssystemet ikke registrerer, hvor meget der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen af personfradraget slår igennem i systemet. Hvis borgeren retter forskudsopgørelsen, skal beløb, der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen slår igennem på forskudsopgørelsen, derfor fratrækkes på forskudsopgørelsen af borgeren selv. Hvis beløb brugt på frikortet ikke fratrækkes, kan det nye frikort blive for stort og dermed øge risikoen for restskat.

Hvis ikke forskudsopgørelsen rettes af borgeren, vil forhøjelsen først slå igennem på årsopgørelsen 2024 som en overskydende skat eller en reduktion i en eventuel restskat.

Til nr. 3 og 4

For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, dvs. efter den såkaldte forskerskatteordning, finder reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ikke anvendelse ved beregningen af forskerskatten. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

For de nævnte personer finder heller ikke reglen i personskattelovens § 10, stk. 3, anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. Af § 10, stk. 3, følger, at i det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradraget, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

For begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, men kun i det omfang de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 5,

1. pkt. Det er således ikke alle begrænset skattepligtige indtægter, der berettiger til personfradrag i skatten heraf.

Det følger derudover af personskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., at begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1.-3. pkt.

I personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 3, 2. pkt., at ændre »stk. 3« til: »stk. 2«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Det fremgår af personskattelovens § 12, stk. 1, at skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.

Det er i personskattelovens § 12, stk. 2, fastsat, at hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de skatter, der er nævnt i § 9, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

De skatter, der nævnes i personskattelovens § 9, er skatten efter § 6 (bundskat), § 7 (topskat), § 7 a (udligningsskat), § 8 (sundhedsbidrag) og § 8 a, stk. 2 (skat af aktieindkomst over progressionsgrænsen). CFC-skat i § 8 B er derimod ikke opregnet i § 9.

Det spørgsmål kan rejses, om ejendomsværdiskatten falder ind under »øvrige skatter« i personskattelovens § 12, stk. 2. Tilsvarende gælder for grundskylden af fast ejendom ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der foreslås at skulle opkræves i personskattesystemerne på samme måde, som ejendomsværdiskatten efter gældende regler bliver det.

Ejendomsværdiskatten er ikke en indkomstskat, men en skat af værdien af fast ejendom. Tilsvarende gælder for grundskylden af fast ejendom ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2, at ejendomsværdiskatten ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 2287, at det bl.a. betyder, at ejendomsskatten heller ikke indgår i kapitalindkomsten, og at den ikke kan nedsættes af personfradraget eller af et underskud i skattepligtig indkomst.

Med afsæt i disse motiver er gældende administrativ praksis, at ejendomsværdiskatten ikke nedsættes med skatteværdien af uudnyttet personfradrag og skattemæssige underskud i personbeskatningen (negativ skattepligtig indkomst, negativ personlig indkomst, negativ aktieindkomst, underskud i virksomhedsordningen og negativt arbejdsmarkedsbidragsgrundlag).

Ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2, foreslås ikke videreført med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Begrundelsen herfor er, at ifølge systematikken i personbeskatningen er det et grundlæggende forhold, at skatter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hensigten med ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2, er at fastslå, at ejendomsværdiskatten i modsætning til den tidligere beregnede lejeværdi af egen bolig ikke er en indkomst, men en skat, jf. også ovennævnte bemærkninger til bestemmelsen. Det er endvidere hensigten med den pågældende bestemmelse, at ejendomsværdiskatten er en endelig skat på den faste ejendom, og at skatteværdien af uudnyttet personfradrag og underskud i den skattepligtige indkomst dermed ikke kan nedsætte ejendomsværdiskatten.

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 12, stk. 2 .

Forslaget vil medføre, at skatteværdien af uudnyttet personfradrag alene vil kunne modregnes i de skatter, der er nævnt i personskattelovens § 9.

Med ophævelsen af personskattelovens § 12, stk. 2, vil reglerne om modregning af uudnyttet personfradrag blive parallelle med modregningen af underskud i skattepligtig indkomst i § 13 og rentefradragskompensationen i § 11.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at grundskylden efter gældende regler opkræves af kommunerne via ejendomsskattebilletten, og at et eventuelt uudnyttet personfradrag ikke kan modregnes i grundskyld (eller ejendomsværdiskat). Med forslaget om at ophæve personskattelovens § 12, stk. 2, vil det blive sikret, at der ikke utilsigtet vil blive indført en mulighed for at modregne et eventuelt uudnyttet personfradrag i ejendomsværdiskat eller grundskyld, som følge af at opkrævningen af boligejeres grundskyld fra og med 2024 vil skulle opkræves via personskattesystemerne.

Forslaget vil indebære, at skatteværdien af uudnyttet personfradrag heller ikke vil kunne modregnes i grundskyld af fast ejendom ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til staten, efter at skattebeløbene er reguleret efter personskattelovens § 13, skal nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.

Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatteværdien ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes med beskatningsprocenterne for bundskat efter personskattelovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 5, nr. 4.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., at ændre »beskatningsprocenterne« til »beskatningsprocenten«, ligesom det foreslås, at », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Skatteværdien af underskuddet modregnes således først i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over 61.000 kr. (2024-niveau). Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt.

Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i den gifte persons egen skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den anden ægtefælles beregnede skatter efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, dvs. i samme rækkefølge som ved modregningen i den første ægtefælles beregnede skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1 , 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., at »§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« ændres til »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2«.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., betyder, at modregning af skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst fortsat først sker i bundskatten efter § 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende underskud modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som foreslås omdøbt til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet det bemærkes, at den nye topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a og dermed også udligningsskattens plads i den nugældende modreg-ningsrækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at udligningsskatten reelt ophørte fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i top-topskatten, jf. personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over (2010-niveau), hvilket svarer til 61.000 kr. (2024-niveau).

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., betyder, at modregningsrækkefølgen, når der sker modregning af skatteværdien af en gift persons resterende underskud i den almindelige indkomst i den anden ægtefælles skatter, er den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte persons egne skatter.

Til nr. 11-14

Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), i indkomstårets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.

Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat efter personskattelovens §§ 6 og 7. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat, (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.

Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for skatterne i indkomståret, fremføres til modregning i de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.

Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke ske overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 4, af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt.

Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås derudover i personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt., at ændre »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.«, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med, at der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension. Henvisningerne til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. er derfor uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Af personskattelovens § 14, stk. 3, følger, at for personer omfattet af personskattelovens § 10, stk. 6, dvs. begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Der er tale om såkaldt helårsomregning af delårsindkomst, og reglen følger principperne for helårsomregning ved indtræden af og ophør af fuld skattepligt, jf. personskattelovens § 14, stk. 1 og 2. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes både den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster.

Det foreslås at ændre henvisningen i personskattelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., til personskattelovens § 10, stk. 6, til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Af personskattelovens § 14, stk. 3, følger, at for personer omfattet af personskattelovens § 10, stk. 6, dvs. begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Der er tale om såkaldt helårsomregning af delårsindkomst, og reglen følger principperne for helårsomregning ved indtræden af og ophør af fuld skattepligt, jf. personskattelovens § 14, stk. 1 og 2. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes både den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster.

Det foreslås at ændre henvisningen i personskattelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., til personskattelovens § 10, stk. 6, til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatteprocenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07. Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det følger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.

Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget reelt ophørt.

For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 udgjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct. For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.

Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat, som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskattesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet – samtidig med at der ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med personlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.

Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på 52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på 57,07 pct. for top-topskat.

Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fastholdes på gældende niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § 19, stk. 2, jf. den gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbidraget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ophævet.