Forarbejder til Aktieavancebeskatningsloven § 26
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 d, stk. 5, § 3, stk. 3, og § 6, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Efter bestemmelsen skal personer og selskaber m.v. anvende gennemsnitsmetoden i alle tilfælde, hvor der skal opgøres en skattepligtig gevinst henholdsvis et fradragsberettiget tab - dog bortset fra de tilfælde hvor lagerprincippet anvendes ved avanceopgørelser enten af eget valg eller fordi det er obligatorisk samt ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, hvor aktie-for-aktie metoden i § 25 finder anvendelse.
Til stk. 2-4
Bestemmelserne svarer til dels til § 6, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig anskaffelsessum for aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab i stedet for anskaffelsessummen for de enkelte aktier. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Medarbejderaktier i selskabet, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal ikke medregnes, jf. stk. 5, medmindre der er tale om en avanceopgørelse som følge af fraflytning. Endvidere skal aktieretter og tegningsretter til aktier/konvertible obligationer udstedt af selskabet medregnes. Det er dog kun aktie- og tegningsretter til unoterede aktier, der skal medregnes. Som en undtagelse fra reglen om, at tegningsretter til unoterede aktier skal medregnes, er det fastsat, at tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af reglen i § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer, ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Endvidere er det fastsat, at tegningsretter til unoterede aktier omfattet af ligningslovens § 7 A ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Denne undtagelse skal ses i lyset af reglen om, at båndlagte aktier erhvervet på grundlag af disse tegningsretter først skal medregnes ved båndlæggelsen ophør, idet det samtidig skal bemærkes, at de pågældende tegningsretter ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 7 A, hvis de overdrages. Det er alle aktier m.v. i selskabet, der skal indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det vil sige, uanset om de måtte have forskellige rettigheder, og uanset om de er børsnoterede eller unoterede. Endvidere skal alle aktier indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum uanset ejertid.
Anskaffelsessummen for aktie- og tegningsretter til børsnoterede aktier skal ikke medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Hvis de pågældende retter afstås, foretages avanceopgørelsen efter reglerne i § 25. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, medmindre aktierne er omfattet af undtagelsen i stk. 5.
Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for aktionærens aktiebeholdning medregnes tildelte fondsaktier med 0 kr. Da anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet på grundlag af købte aktieretter, er den samme som aktieretternes anskaffelsessum, medfører udnyttelsen af aktieretterne ikke ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det samme er tilfældet i forhold til fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret.
Da anskaffelsessummen for aktier, der erhverves ved konvertering af en konvertibel obligation, er den samme som anskaffelsessummen for den konvertible obligation, medfører konverteringen ikke ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, er fordringens værdi. Hvor aktier anskaffes i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anerkendes kapitalindskuddet som det beløb, hvortil aktierne er erhvervet. Der er dog i § 28 fastsat en undtagelse til denne regel.
Hvis et selskab afstår aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse situationer fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I disse situationer skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til handelsværdien.
Er der foretaget en kapitalnedsættelse eller en delvis udlodning af likvidationsprovenu, og sker der senere et salg af de i behold værende aktier, skal anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen henholdsvis den delvise udlodning, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlig anskaffelsessum. For så vidt angår et selskabs annullering af egne aktier, gælder dog reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 11.
Er der sket et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor salgssummen beskattes efter ligningslovens § 16 B (samme beskatning som udbytter), og sker der senere et salg af i behold værende aktier i selskabet, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Hvis der til andele i andelsforeninger, jf. § 18, er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til den pågældende andelsforening med medlemskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset.
Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.
Afståelsessummen for en konvertibel obligation er den kontante indfrielsessum på indfrielsestidspunktet. Afståelsessummen kan ikke fastsættes til en højere værdi end dette beløb.
Aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier betragtes i relation til fastlæggelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum som aktier. Dermed skal aktie- og tegningsretterne indgå i fordelingen af anskaffelsessummen og en eventuel anskaffelsessum for retterne skal medregnes. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Reglen omfatter såvel købte aktie- og tegningsretter som tildelte aktie- og tegningsretter. I forhold til tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller om tegningsretten er tildelt på andet grundlag. Reglen omfatter alle kategorier af tildelte tegningsretter, også de aktie- og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet.
Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten, mens anskaffelsessummen for tildelte aktieretter er 0 kr.
Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier og købte tegningsretter til konvertible obligationer er købesummen med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen. Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som salgssummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen.
Anskaffelsessummen for tildelte tegningsretter er det beløb, der skal betales ved tegningen.
For tegningsretter, der er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen købesummen med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatningen og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Dette har kun relevans, hvor de pågældende tegningsretter falder uden for reglerne i ligningslovens § 28, idet tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. § 1, stk. 4.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 4 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Ved bestemmelsen fastslås det, at medarbejderaktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, først skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2 og 6 - gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. De pågældende medarbejderaktier skal indgå med den faktiske anskaffelsessum. Der er dermed ikke adgang til at anvende handelsværdien på det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører i stedet for den faktiske anskaffelsessum.
Som en undtagelse herfra er dog fastsat, at de båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2 og 6, når avanceopgørelsen skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, 1. pkt., § 3, stk. 3, og § 6, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Ved en aktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres gevinst og tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter de omtalte regler.
Der skal tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.
Hvis aktierne har en pålydende værdi, sker fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier på grundlag af denne værdi. Har aktierne ikke en pålydende værdi, dvs. der er tale om såkaldte no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen med et ens beløb på hver eneste aktie. I tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdier ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og fordelingen heraf. Hvor der indgår konvertible obligationer, opgøres den nominelle værdi af den konvertible obligation til den nominelle værdi af den eller de aktier, som obligationen kan konverteres til.
Eksempler:
I det efterfølgende findes en række eksempler på anvendelsen af gennemsnitsmetoden i nogle almindeligt forekommende afståelsessituationer.
Eksempel - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab
Transaktion
Mellemregning
Anskaffelses-/
afståelsessum
1. Køb af 100 aktier i A/S til kurs 500
Antal aktier ´ kurs
(100 ´ 500)
50.000 kr.
2. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 800
Antal aktier ´ kurs
(200 ´ 800)
160.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
(50.000 + 160.000)
210.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie
Samlet anskaffelsessum/antal aktier
(210.000 / 300)
700 kr.
3. Salg af 180 aktier i A/S til kurs 1.000
Antal aktier ´ kurs
(180 ´ 1.000)
180.000 kr.
Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for solgte aktier
Antal solgte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(180 ´ 700)
126.000 kr.
Gevinst
Afståelsessum - anskaffelsessum
(180.000 - 126.000)
54.000 kr.
Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S
Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(120 ´ 700), eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier
(210.000 - 126.000)
84.000 kr.
Eksemplet illustrerer, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Der er tale om, at den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier der afstås og de aktier, der forbliver i porteføljen.
Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund for beregningen af gevinst eller tab i forbindelse med afståelsen.
Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessum for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.
Eksempel - udnyttelse af tegningsretter til unoterede aktier
Transaktion
Mellemregning
Anskaffelses-/
afståelsessum
1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500
Antal aktier ´ kurs
(200 ´ 500)
100.000 kr.
2. Tildeling af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)
Antal aktier ifølge tegningsretter ´ tegningsbeløb pr. aktie
(50 ´ 400)
20.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
(100.000 + 20.000)
120.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier ifølge tegningsret
Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier ifølge tegningsretter
(120.000 / 250)
480 kr.
3. Udnyttelse af tegningsretter
Anskaffelsessummen er allerede indgået ved tildelingen - udnyttelsen giver ikke anledning til noget.
-
4. Salg af 100 aktier i A/S til kurs 600
(40 pct. af beholdning)
Antal aktier ´ kurs
(100 ´ 600)
60.000 kr.
Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier
Antal solgte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(100 ´ 480)
48.000 kr.
Gevinst
Afståelsessum - anskaffelsessum
(60.000 - 48.000)
12.000 kr.
Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S
Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(150 ´ 480), eller
samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier
(120.000 - 48.000)
72.000 kr.
Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til unoterede aktier påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden (som en aktie) allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.
Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet.
Eksempel - salg af tildelte tegningsretter til unoterede aktier
Transaktion
Mellemregning
Anskaffelses-/
afståelsessum
1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500
Antal aktier ´ kurs
(200 ´ 500)
100.000 kr.
2. Udstedelse af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)
Antal aktier ifølge tegningsretter ´ tegningsbeløb pr. aktie
(50 ´ 400)
20.000 kr.
Samlet anskaffelsessum
(100.000 + 20.000)
120.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier i følge tegningsret
Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier i følge tegningsretter
(120.000 / 250)
480 kr.
3. Salg af tegningsretter
(200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie)
Antal tegningsretter ´ værdi pr. tegningsret
(200 ´ 201) )
4.000 kr.
Anskaffelsessum for afståede tegningsretter
Antal aktier i følge tegningsretter ´ kurs
(50 ´ 480)
24.000 kr.
4. Avance
Afståelsessum (salgssum + tegningsbeløb) - anskaffelsessum (4.000 + 20.000) - 24.000
0 kr.
Samlet anskaffelsessum efter salg af tegningsretter
Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(200 ´ 480) eller
samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier
(120.000 - 24.000)
96.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie
Samlet anskaffelsessum/antal aktier
(96.000 / 200)
480 kr.
5. Salg af 80 aktier i A/S til kurs 600
(40 pct. af rest-beholdning)
Antal aktier ´ kurs
(80 ´ 600)
48.000 kr.
Anskaffelsessum for afståede aktier
Antal aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(80 ´ 480)
38.400 kr.
Avance
Afståelsessum - anskaffelsessum
(48.000 - 38.400)
9.600 kr.
Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S.
Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie
(120 ´ 480), eller
samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier
(96.000 - 38.400)
57.600 kr.
Tegningskurs pr. aktie
Kursværdi pr. aktie
Værdifald pr. aktie, der kan tegnes
Tegningsforhold
Værdi pr. tegningsret
(4 tegningsretter á 100 kr.)
(500-480)
(100/4) -(20/4)
400
480
20
4:1
20
Eksemplerne dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling i forbindelse med udnyttelsen af aktieretten. Det er blot et spørgsmål om at sætte 0 ind, hvor der regnes med tegningsbeløb i forbindelse med tegningsretterne.
Efter gældende regler påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter de gennemsnitlige anskaffelsessummer. I forbindelse med avanceopgørelsen ved senere salg, skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes.
For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til børsnoterede aktier er der i § 25 indsat en bestemmelse, der medfører, at salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker således beskatning af den fulde afståelsessum i forbindelse med salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum, når tegningsretten er købt.
Eksempel - salg af købte tegningsretter til børsnoterede aktier
Transaktion
Mellemregning
Anskaffelses-/
afståelsessum
1. Køb af 200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie
3.500 kr.
2. Salg af tegningsretter
Antal tegningsretter ´ værdi pr. tegningsret
(200 ´ 20)
4.000 kr.
3. Avance
Afståelsessum - anskaffelsessum
(4.000 - 3.500)
500 kr.