Aktieavancebeskatningsloven

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Aktieavancebeskatningslovens regler omfatter afståelse af aktier, idet det er uden betydning, om der er udstedt egentlige aktiebeviser.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov. For så vidt angår konvertible obligationer se dog bemærkningerne til stk. 3.

Aktieavancebeskatningslovens regler omfatter tillige anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og omsættelige investeringsforeningsbeviser, hvad enten beviset er udstedt af en akkumulerende eller en udloddende investeringsforening, samt lignende værdipapirer. Derudover kan medlemsbeviser i foreninger være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

Det er også her uden betydning, om der er udstedt egentlige anpartsbeviser m.v.

For så vidt angår andelsbeviser, dækker dette ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i f.eks. andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelse af andele i andelsboligforeninger m.m. kan dog være skattefri efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4 - se bemærkningerne til § 15.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov, for så vidt angår omtalen af konvertible obligationer.

Det er derudover udtrykkeligt nævnt, at aktieavancebeskatningslovens regler også finder anvendelse på andre typer af værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller de værdipapirer, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2.

Ved konvertible obligationer forstås gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, der giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler.

Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for indehaveren (kreditor) til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Aktieavancebeskatningslovens regler finder alene anvendelse ved indfrielse af konvertible obligationer, når den kontante indfrielse sker til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt (forfaldstidspunktet) til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Ved indfrielse forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsen af reglerne i ligningslovens § 16 B. Det vil sige, at det faktiske indfrielsesbeløb beskattes som udbytte. Konverteringen af den konvertible obligation til aktier eller anparter har ikke skattemæssige konsekvenser.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til dels til § 1, stk. 2, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, tegningsretter til konvertible obligationer og aktieretter, dvs. ret til fondsaktier, medregnes ved indkomstopgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det er i forhold til den gældende bestemmelse udtrykkeligt præciseret, at aktieavancebeskatningslovens regler også gælder ved afståelse af tegningsretter til konvertible obligationer.

Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, såfremt tegningsretten er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 om tegningsretter til aktier, der er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold m.m. Dog foreslås det, at reglerne i § 36 om aktieombytning også skal finde anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28. Hvis en tegningsret til aktier i selskab A ombyttes til en tegningsret til aktier i selskab B vil denne ombytning - forudsat de øvrige betingelser er opfyldt – være omfattet af successionsreglen i § 36 og dermed ikke udløse afståelsesbeskatning efter ligningslovens § 28. Hvis tegningsretten derimod ombyttes til aktier i selskab B vil situationen ikke være omfattet af § 36, og der vil i disse situationer indtræde afståelsesbeskatning efter ligningslovens § 28.

I forhold til aktieavancebeskatningsloven er en tegningsret til aktier en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. En tegningsret kan være købt eller tildelt og tildelte tegningsretter kan være tildelt på grundlag af en moderaktie eller på andet grundlag.

En aktieret kan ligeledes være købt eller tildelt.

Fondsaktier er aktier, der uden vederlag tildeles selskabets aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse.

Bortset fra tildeling af aktieretter, fondsaktier og tegningsretter beskattes udlodninger fra selskabet til aktionærerne i almindelighed som udbytte. Likvidationsudlodninger og udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen behandles dog i visse situationer efter reglerne for beskatning af gevinst og tab på aktier. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen fastslås, at gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og ikke efter reglerne om udbytte.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse (inden 14 dage efter den afsluttende generalforsamling) kan selskabet anses for opløst ved den afsluttende generalforsamling, dvs. ved endelig godkendelse af likvidationsregnskabet.

Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må gevinst eller tab fordeles på de 2 regnskabsår. Fordelingen skal ske i forhold til størrelsen af de udlodninger, der er modtaget i de respektive regnskabsår.

Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtige for foreninger eller selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, beskattes hos selskabet eller foreningen, og er derfor ikke skattepligtige for modtageren.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i selskabsskatteloven, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6. Fusionsskattelovens § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, hvor den modtagende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., behandles gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra bl.a. udloddende investeringsforeninger i det kalenderår, hvor foreningen endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Udgangspunktet efter § 2, stk. 1, 1. pkt., er, at gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor foreningen endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Denne regel, finder dog ved udlodning af likvidationsprovenu fra en udloddende aktiebaseret investeringsforening, der har valgt beskatning efter de almindelige regler, alene anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet beskattes i stedet som udbytte fra foreningen. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 3. pkt.

Til stk. 2

Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktiekapital og likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, behandles i almindelighed som udbytte, og hvor dette er tilfældet, finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse.

Der kan dog efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, opnås tilladelse til, at det udloddede beløb ved nedsættelse af aktiekapitalen fritages for beskatning som udbytte, således at gevinst eller tab ved udlodningen i stedet behandles efter reglerne for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier. De udloddede beløb betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres. En nedsættelse af aktiekapitalen er omfattet af ligningslovens § 16 A, og dermed også dispensationsadgangen i § 16 A, stk. 2, selv om der ikke sker udlodning. Når der er tale om kapitalnedsættelse uden udlodning, vil tab på de nedskrevne aktier alene kunne fradrages, såfremt der opnås dispensation fra udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 2.

I forhold til likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, kan der, når særlige omstændigheder taler herfor, efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, ligeledes opnås tilladelse til, at likvidationsprovenuet fritages for beskatning som udbytte, med den konsekvens at gevinst eller tab ved udlodningen i stedet behandles efter reglerne for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Afståelse af aktier til det udstedende selskab behandles i almindelighed som udbytte, og hvor dette er tilfældet, finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse.

Ligningslovens § 16 B, stk. 1-4, indeholder nogle undtagelser fra dette udgangspunkt. Disse undtagelser er:

Tilbagesalg af medarbejderaktier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Undtagelsen gælder dog kun, hvis medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Tilbagesalg i opløsningsåret af aktier til det udstedende selskab i likvidation, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.

Tilbagesalg af investeringsforeningsbeviser til den udstedende forening, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.

Tilbagesalg af børsnoterede aktier, hvor skatteyderen ikke har valgt beskatning som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 4. Skatteyderen kan kun vælge beskatning som udbytte, hvis tilbagesalget ikke tillige er omfattet af § 16 B, stk. 3.

Derudover kan der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, opnås tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.

Hvis tilbagesalget efter disse regler ikke beskattes som udbytte, behandles afståelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette følger af ligningslovens § 16 B, stk. 2, 2. pkt., for så vidt angår de tilfælde, hvor der gives tilladelse til fritagelse for beskatning for udbytte. Endvidere følger det af den nye stk. 5 i ligningslovens § 16 B, som foreslås indsat i følgeforslaget til dette lovforslag.

Det foreslås, at det også beskrives i aktieavancebeskatningsloven, hvilke tilbagesalg til det udstedende selskab, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Til stk. 4

En aktieombytning vil i praksis foregå på den måde, at aktierne i det erhvervede/det indskydende selskab ombyttes til et antal aktier i det erhvervende/det modtagende selskab efter et bestemt bytteforhold. Hvis der ikke kan ske ombytning i et lige forhold, vil aktionærerne i det erhvervede/det indskydende selskab få udlignet restbeløbet i form af kontanter og/eller delbeviser. Disse kontanter og delbeviser benævnes “spidser”.

I det omfang der modtages kontanter, betragtes dette efter gældende regler som en del-afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det samme gælder i den situation, hvor der modtages delbeviser, og disse delbeviser afstås, herunder eventuelt tvangsindløses. Det foreslås, at de kontanter, der modtages enten direkte eller ved afståelse af modtagne delbeviser, i stedet behandles efter udbyttereglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det vil sige, at hele det modtagne beløb skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Beskatning efter udbyttereglerne skal dog kun omfatte de tilfælde, hvor det samlede kontante beløb, der modtages som følge af aktieombytningen, er mindre end kursværdien af hver af de udleverede aktier. Ved kursværdien forstås aktiernes værdi på datoen for aktieombytningen. Beskatning efter udbyttereglerne skal således alene gælde de situationer, hvor aktionæren i det erhvervede/det indskydende selskab modtager de såkaldte spidser, fordi der ikke kan ske ombytning i et lige forhold.

Bestemmelsen omfatter dermed ikke de situationer, hvor der foretages en skævdeling, og hele vederlaget ved aktieombytningen modtages i kontanter. Når hele vederlaget modtages i kontanter, er der tale om en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i de pågældende situationer kan være tale om modtagelse af ret små beløb, hvor en egentlig avanceopgørelse savner mening. Den anskaffelsessum, der ellers skulle være indgået i avanceopgørelsen, henføres til de i behold værende aktier. Der er således ikke tale om, at aktionærerne mister en del af anskaffelsessummen som følge af ændringen.

Eksempel:

En aktionær ejer 100 aktier i selskab A. Kursværdien af aktierne er 410 kr.

Det besluttes, at selskab A skal indgå i en aktieombytning med selskab B efter reglerne i § 36. Selskab A skal indgå som det erhvervede selskab. Selskab B bliver det erhvervende selskab.

Kursværdien på aktierne i selskab B er 1.030 på ombytningstidspunktet.

Bytteforholdet (forholdet mellem kursværdierne) bliver 1:0,3981.

Aktionæren i selskab A skal således have 39,81 aktier i selskab B som betaling for de 100 aktier i selskab A.

Da aktionæren ikke kan modtage 0,81 aktie, skal der ske kontantvederlæggelse for denne del (den såkaldte spids). Aktionæren skal således have udbetalt (0,81  1.030) = 834,30 kr. kontant.

Da det kontante beløb er mindre end kursværdien af aktierne i selskab B (det erhvervende selskab), er kontantbeløbet omfattet af stk. 4. Det vil sige, at der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Kontantbeløbet beskattes derfor som udbytte.

Kontantvederlæggelsen skal således ikke ‑ som efter gældende regler ‑ behandles som en delafståelse af aktierne i selskab A med alt, hvad det omfatter af omberegning af gennemsnitlige anskaffelsessummer m.v.

De 39 aktier aktionæren modtager i selskab B anses for anskaffet til den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i selskab A (succession). Aktierne i selskab B bærer således den fulde anskaffelsessum, som er relevant i forbindelse med fremtidige afståelser.

I det omfang kontantvederlæggelsen ikke ligger indenfor kursværdien på én aktie i det erhvervende selskab, anvendes reglerne om afståelse af aktier.

Bestemmelsen svarer stort set til § 4, stk. 2, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad der forstås ved børsnoterede aktier.

Ved børsnoterede aktier forstås for det første aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS. Ved børsnoterede aktier forstås endvidere aktier, der er noteret eller omsættes på en børs, der er medlem af World Federation of Exchanges. Aktier, der er OTC-noterede (Over The Counter), anses ikke for at være børsnoterede.

Henvisningen til World Federation of Exchanges indeholder tre præciseringer i forhold til gældende regler.

Det forholder sig sådan, at sammenslutningen ikke længere opererer med associerede medlemskaber, hvorfor omtalen heraf er taget ud.

Medlemskab af sammenslutningen er ikke forbeholdt egentlige fondsbørser. Også andre regulerede markeder har i princippet mulighed for at blive medlem af sammenslutningen. På den baggrund er ordlyden ændret således, at betegnelsen ”andet reguleret marked” er nævnt.

Da betegnelsen noteret kun anvendes i forhold til fondsbørser, er ordlyden endvidere præciseret med tilføjelsen “omsættes” for også at dække de andre regulerede markeder. Der er ikke med de foretagne ændringer af ordlyden tilsigtet nogen ændring i forhold til gældende regler.

Definitionen af børsnoterede aktier m.v. foreslås derudover udvidet, således at omsættelige investeringsforeningsbeviser altid anses for børsnoterede. Det vil sige, at også investeringsforeningsbeviser, der hverken er noteret på en fondsbørs eller på en anden børs, der er medlem af World Federation of Exchanges er omfattet af de regler, der gælder for børsnoterede aktier, herunder reglen om begrænsning af fradrag for tab i § 14.

Aktier, der ikke er omfattede af definitionen af børsnoterede aktier, anses for unoterede. Aktier, der er suspenderet fra noteringen på en fondsbørs m.v., anses for unoterede.

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 2-4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad der skal forstås ved hovedaktionæraktier, og fastlægger dermed hvad der ligger i hovedaktionærbegrebet. Alene personer er omfattet af hovedaktionærbegrebet.

Hovedaktionæraktier foreligger, såfremt overdrageren ejer eller inden for de sidste 5 år forud for overdragelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller inden for de sidste 5 år forud for overdragelsen har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien sammen med visse pårørende eller selskaber m.v.

Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Er aktierne erhvervet ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt ovennævnte betingelser har været opfyldt på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år forud for overdragelsen.

De pårørende er overdragerens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. En samlever anses således ikke i denne forbindelse for pårørende i forhold til overdrageren.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, mens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes ikke.

Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelse, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelse, bortfalder ikke.

De selskaber m.v., hvis aktiebeholdning medregnes, er selskaber, fonde m.v., hvorover overdrageren sammen med de anførte personer i kraft af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse på grundlag af aktiebesiddelse anses for at foreligge, hvor der ejes over 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

For børsnoterede selskaber kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering anses for at foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om overdrageren ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 2, 1. pkt. og § 6, stk. 5, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter FIFO-princippet anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Hvor beskatningen afhænger af, om det er de først erhvervede aktier eller senere erhvervede aktier, der er afstået, anvendes reglen til at fastlægge rækkefølgen af hvilke aktier, der anses for først afstået.

Efter bestemmelsen videreføres reglen om FIFO-princippet. Med reglens placering i kapitel 1 om lovens anvendelsesområde og definitioner understreges det, at bestemmelsen skal anvendes på alle opgørelser efter loven. Efter praksis anvendes FIFO-princippet i alle situationer, hvor der er behov for at afgøre, om det er de først erhvervede aktier eller senere erhvervede aktier, som er afstået. Reglen anvendes f.eks. i situationer, hvor aktieafståelsen beskattes forskelligt afhængig af ejertid. Her er der et behov for at fastlægge, om det er aktier med over eller under tre års ejertid, der afstås. Som et andet eksempel, kan nævnes situationer, hvor aktieafståelsen omfatter en aktie, hvoraf en del af aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab er omfattet af overgangsreglerne i § 44 eller § 45 og den resterende del af aktionærens aktiebeholdning er omfattet af lovens almindelige regler.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 6, stk. 5, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen fastslås, at medarbejderaktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, først indgår i FIFO-princippet, når båndlæggelsen er ophørt og medarbejderen har fået fri rådighed over aktierne.

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal selskaber m.v., der er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet efter selskabsskattelovens § 1 og § 2 eller fondsbeskatningsloven medregne gevinst og tab på aktier i det omfang, gevinst og tab i øvrigt er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget efter reglerne i § 5, §§ 8-11, kapitel 4-6, §§ 30-31, § 33, §§ 36-40 og § 43.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at de skattepligtige selskaber m.v. alene afgrænses af reglerne om skattepligt i henhold til selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, uanset om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

Hverken for de fuldt skattepligtige selskaber m.v. eller de begrænsede skattepligtige selskaber m.v. er der med denne ændrede formulering sket nogen ændring i forhold til den nuværende aktieavancebeskatningslov.

De gældende regler for fuldt skattepligtige selskaber m.v. kan beskrives således:

Den generelle skattepligt omfatter selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, eller efter fondsbeskatningsloven. Der er tale om alle juridiske personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven. For foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter skattepligten dog alene aktier, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Den generelle skattepligt omfatter også fonde og foreninger.

Selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er kun omfattet af aktieavancebeskatningsloven, for så vidt de ejer aktier, som er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal personer og dødsboer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet medregne gevinst og tab på aktier i det omfang, gevinst og tab i øvrigt er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget efter reglerne i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og §§ 44-47.

Kredsen af skattepligtige personer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, er personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1 og § 2. Kredsen af dødsboer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, er dødsboer, der er omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at de skattepligtige personer og dødsboer alene afgrænses efter reglerne om skattepligt i kildeskatteloven og dødsboskatteloven, uanset om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

Hverken for de fuldt skattepligtige personer og dødsboer eller de begrænsede skattepligtige personer og dødsboer indebærer denne ændrede formulering nogen ændring i forhold til den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Personer og dødsboer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er kun omfattet af aktieavancebeskatningsloven, for så vidt de ejer aktier, som er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til dels til § 2, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal selskaber m.v. medregne gevinst ved afståelse af aktier efter en ejertid på mindre end 3 år ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, og § 6, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan selskaber m.v. modregne tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på mindre end 3 år i gevinster ved afståelse af aktier efter en ejertid på mindre end 3 år. Bestemmelsen anvendes uanset om den skattepligtige opgør gevinst og tab efter realisationsprincippet eller efter lagerprincippet.

Et selskabs tab på almindelige aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet opgøres tabet som forskellen mellem værdien af aktierne ved begyndelsen af indkomståret og værdien af aktierne ved slutningen af indkomståret. Er der købt aktier i løbet af indkomståret medregnes anskaffelsessummen på disse aktier til værdien ved begyndelsen af indkomståret. Er der solgt aktier i løbet af indkomståret medregnes afståelsessummen til værdien ved indkomstårets slutning - se bemærkningerne til § 17, stk. 2.

Efter de gældende regler er begrænsningen af fradraget for tabet knyttet op på, om udbyttet helt eller delvist har været skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1-4 eller § 13, stk. 3.

Der foreslås en skærpelse i forhold til de gældende regler, idet begrænsningen af fradraget for tabet efter bestemmelsen skal gælde i forhold til alle de situationer, hvor selskabet har modtaget udbytte af aktier i det pågældende selskab, som har været skattefri. Der vil således f.eks. også indtræde begrænsning af fradraget for tabet, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der kan som nævnt kun ske modregning i gevinster, som vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter stk. 1. Tab ved afståelse af de pågældende aktier kan dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst og kan ej heller modregnes i gevinster vedrørende aktier, der er omfattet af §§ 17-19, § 21, stk. 1 eller § 22.

Kan et modregningsberettiget tab ved aktieafståelse ikke rummes i årets gevinster, kan det overskydende tab overføres til fradrag i selskabets nettogevinster i de efterfølgende indkomstår.

Tabet kan kun fremføres til fradrag i gevinst i et efterfølgende indkomstår i det omfang, det ikke kan rummes i nettogevinster hos selskabet i det indeværende indkomstår. Et fremført tab skal anvendes til modregning i nettogevinst i det tidligst mulige indkomstår.

Bestemmelsen svarer til dels til § 4, stk. 6, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal selskaber m.v. ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på 3 år eller mere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden gælder for de aktier – såvel børsnoterede som unoterede – som ikke er omfattet af reglerne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, eller § 22.

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen videreføres reglen om at tildelte aktieretter, tildelte tegningsretter og aktier, erhvervet på grundlag af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som retterne eller aktierne er tildelt på baggrund af.

Bestemmelsen har særligt betydning for opgørelsen af ejertiden i forbindelse med tre års reglen for selskaber.

For så vidt angår tegningsretter gælder bestemmelsen om det tilbagerykkede anskaffelsestidspunkt kun for retter, som giver ret til tegning af aktier til favørkurs. Favørkurs er en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Der henvises til bemærkningerne til § 23, stk. 1, for så vidt angår købte aktie- og tegningsretter, tildelte tegningsretter til tegning til en kurs, som svarer til eller ligger over aktierne markedskursen på tildelingstidspunktet, samt aktier erhvervet ved udnyttelse af sådanne aktie- og tegningsretter.

Bestemmelsen svarer til § 13 e i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Adgangen til skattefri fusion efter fusionsskatteloven omfatter ikke fusion mellem en andelsbeskattet andelsforening og foreningens datterselskaber. Det betyder, at aktier ejet af datterselskabet anses for afstået ved fusionen, hvorved eventuelle gevinster på aktier ejet i mindre end 3 år beskattes.

Efter aktieavancebeskatningsloven skal der ved fusion mellem en andelsbeskattet andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og helejede datterselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4 ikke ske beskatning af datterselskabets aktieavancer, der konstateres ved fusionen. Andelsforeningen succederer i det indskydende datterselskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne.

Hvis andelsforeningen ikke beholder aktierne indtil det tidspunkt, hvor det indskydende datterselskab kunne have haft solgt aktierne skattefrit, skal den ved fusionen konstaterede gevinst beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs gevinst på sådanne aktier. Tab herudover kan ikke fradrages. Opgørelse af gevinst og tab sker efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Hvis foreningen på tidspunktet for salget er undergivet andelsbeskatning skal de opgjorte gevinster og tab ganges med 2,0. Herved korrigeres for den lavere skatteprocent for andelsforeninger.

Bestemmelsen svarer til dels til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal personer og dødsboer uanset ejertid medregne gevinst ved afståelse af aktier - såvel børsnoterede som unoterede - ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinsten medregnes til aktieindkomsten.

Eksempel:

Der er ikke længere forskel på, om aktierne har været ejet i mere eller mindre end tre år. Hvor aktieavancer tidligere skulle medregnes til kapitalindkomsten - for både børsnoterede og unoterede aktier - når aktierne havde været ejet i mindre end tre år, skal de efter forslaget medregnes til aktieindkomsten.

Aktieindkomsten beskattes med 28/43 pct. Kapitalindkomst beskattes i intervallet mellem 33,3 - 59,7 pct. i 2005 (gennemsnitskommune inkl. kirkeskat) Beskatningen afhænger af, om der er tale om positiv eller negativ nettokapitalindkomst.

Afskaffelsen af tre års reglen medfører således i langt de fleste tilfælde en lempeligere beskatning ved salg inden 3 års ejertid.

For en topskatteyder, der har positiv nettokapitalindkomst, kan lempelsen for en aktieavance på 100.000 kr. beregnes således:

Eksempel på salg inden 3 år - topskatteyder - positiv nettokapitalindkomst

Aktieavance

50.000 kr.

Skat efter gældende regler:

59,7 pct. af 50.000 kr.

29.850 kr.

Skat efter forslaget:

28 pct. af 43.300 kr.

43 pct. af 6.700 kr.

Samlet skat

12.124 kr.

2.881 kr.

15.005 kr.

Lempelse

14.845 kr.

Eksempel på salg inden 3 år - topskatteyder - negativ nettokapitalindkomst

Aktieavance

50.000 kr.

Skat efter gældende regler:

33,3 pct. af 50.000 kr.

16.650 kr.

Skat efter forslaget:

28 pct. af 43.300 kr.

43 pct. af 6.700 kr.

Samlet skat

12.124 kr.

2.881 kr.

15.005 kr.

Lempelse

1.645 kr.

Som det ses afhænger størrelsen af skattelempelsen af, om skatteyderen har positiv eller negativ nettokapitalindkomst. Lempelsen er selvfølgelig størst for den, der har den højeste marginalskattesats på kapitalindkomsten.

Eksemplerne illustrer alene yderpunkterne ved den givne aktieindkomst. Der vil kunne forekomme mange forskellige kombinationer, hvor resultatet afhænger af, hvordan den samlede kapitalindkomst er sammensat. Efter forslaget er skatten altid den samme uanset skatteyderens kapitalindkomst i øvrigt og uanset ejertiden.

Afskaffelsen af den administrativt betingede 100.000 kr. s regel medfører en stramning af beskatningen for de skatteydere, der efter tre års ejertid kunne realisere gevinster fra mindre beholdninger af børsnoterede aktier skattefrit. For aktionærer med eksisterende beholdninger af aktier under 100.000 kr.’s grænsen er der indsat en overgangsregel i § 44, der friholder disse beholdninger for beskatning.

For skatteydere med beholdninger af børsnoterede aktier udover minimumsgrænsen (136.600 kr. i 2005), der afstås efter 3 års ejertid, sker der ingen ændring af beskatningen af gevinster. Der er fortsat tale om beskatning som aktieindkomst.

Eksempel på salg efter 3 år - børsnoteret beholdning under 136.600 kr. i 2005

Aktieavance

10.000 kr.

Skat efter gældende regler:

0 pct.

0 kr.

Skat efter forslaget:

28 pct. af 10.000 kr.

2.800 kr.

Skærpelse

2.800 kr.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til dels til § 4, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan personer og dødsboer fradrage tab ved afståelse af unoterede aktier. Tab kan fradrages i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer i princippet til § 4, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan tab på unoterede aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, alene fradrages efter de regler, der gælder for børsnoterede aktier.

Baggrunden for reglen er de forskellige tabsfradragsregler, der gælder for henholdsvis unoterede og børsnoterede aktier og det forhold, at der ikke bør kunne opnås en gunstigere stilling ved en afnotering.

Bestemmelsen svarer i et vist omfang til § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan personer og dødsboer modregne tab ved afståelse af børsnoterede aktier i aktieudbytter, gevinst og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Der skal således ikke modregnes i de enkelte udbytter og gevinster m.v., men i den samlede sum af disse. Derved er det fortsat muligt automatisk dels at godskrive indeholdt dansk udbytteskat og dels at lempe på grundlag af de faktiske udenlandske udbytter. Der kan kun ske modregning i udbytter m.v., som vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter § 12.

Det er præciseret, at modregning alene kan ske i aktieudbytter m.v., der er aktieindkomst. Præciseringen skyldes, at § 12 også omfatter gevinst på børsnoterede investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvor foreningen har valgt beskatning efter de almindelige regler efter § 21, stk. 2. Udbytter m.v. fra disse investeringsforeninger beskattes efter transparensprincippet, dvs. at der kan være tale om, at kun en del af udbyttet er aktieindkomst.

Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, heller ikke anden skattepligtig indkomst, der stammer fra udbytte og afståelse af andre aktier end børsnoterede aktier, hvor gevinst er omfattet af § 12. Tab kan således ikke modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer vedrørende aktier, der er omfattet af §§ 17-19, § 21, stk. 1 eller § 22, og unoterede aktier, hvor gevinsten beskattes efter § 12.

Hvis indkomstårets tab overstiger gevinsterne m.v., kan det overskydende tab overføres til fradrag i summen af ægtefællens aktieudbytter, gevinster og afståelsessummer opgjort efter fradrag for ægtefællens tab. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets slutning. Betingelsen om, at udbytte m.v. skal vedrøre børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter § 12, og at der skal være tale om udbytte m.v., der beskattes som aktieindkomst, gælder også i forhold til ægtefællens udbytter m.v.

Kan et modregningsberettiget tab ved aktieafståelse ikke rummes i summen af aktieudbytter, gevinster og afståelsessummer og ej heller i nettobeløbet af ægtefællens aktieudbytter, gevinster og afståelsessummer, kan det overskydende tab overføres til fradrag i den skattepligtiges eller ægtefællens nettobeløb af aktieudbytter, gevinster og afståelsessummer i de efterfølgende indkomstår. Overførsel af tab til fradrag i ægtefællens nettogevinst m.v. i et efterfølgende indkomstår kan dog kun ske, hvis ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det pågældende indkomstår.

Tabet kan kun fremføres til fradrag i gevinst m.v. i et efterfølgende indkomstår i det omfang, det ikke kan rummes i nettobeløbet hos den skattepligtige. Tabet skal i første række fradrages i gevinst m.v. vedrørende den skattepligtiges egne børsnoterede aktier. Et fremført tab skal anvendes til modregning i nettogevinst m.v. i det tidligst mulige indkomstår.

Bestemmelsen svarer til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, og er medtaget i aktieavancebeskatningsloven ud fra den betragtning, at det også af aktieavancebeskatningsloven udtrykkeligt bør fremgå, at gevinst og tab ved afståelse af de pågældende aktier m.v. er skattefri.

Det fastslås ved bestemmelsen, at gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med beboelsesret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er skattefri. Skattefriheden forudsætter, at betingelserne som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt. Det vil sige, at skattefriheden efter aktieavancebeskatningsloven er betinget af, at lejligheden har tjent til bolig for ejeren af aktien m.v. eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, aktien m.v. har været ejet, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens aktien m.v. har kunnet sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4. Er der knyttet et bestemt grundareal til lejligheden, er det endvidere en betingelse, at grundarealet er mindre end 1.400 m², eller at der ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse eller udstykning uden væsentlig forringelse af restarealet.

Ved bestemmelsen fastslås endvidere, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, er skattefri under de samme betingelser, som nævnt ovenfor.

Bestemmelsen gælder både for den del af aktien m.v., der svarer til sælgerens beboelseslejlighed, og for den del af aktien m.v., der ikke svarer hertil.

Bestemmelsen svarer til § 1 a i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal de hidtidige aktionærer ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når afståelsen skyldes, at der er tildelt tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer.

Bestemmelsen gælder kun i forhold til tegningsretter, der er tegningsretter til aktier.

Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til aktier til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder bestemmelsen både i den situation, hvor de tildelte tegningsretter til aktier giver ret til at tegne aktier til markedskursen, og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen.

Hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder skattefriheden dog ikke, såfremt de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret. En gavebeskatning vil f.eks. være aktuel i familieforhold, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den ansatte. Ved tildelingen af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot familiemedlemmerne ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. En gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde.

Til stk. 1

Bestemmelserne svarer til § 3, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreglerne alene skal omfattet skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring.

Aktier, der er modtaget som vederlag for leverede varer og andre aktiver, samt tjenesteydelser, dvs. aktier erhvervet som vederlagsnæring, foreslås således at skulle behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Der er ikke med den nye aktieavancebeskatningslov tale om nogen ændring af den hidtidige definition af begrebet handelsnæring, og der er heller ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis angående begrebet handelsnæring.

For næringsaktier skal gevinst og tab altid medregnes ved indkomstopgørelsen. Gevinst og tab medregnes for personer ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

Handelsnæringsbegrebet omfatter i første række personer eller selskaber, der driver bank- eller vekselerervirksomhed. Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Omvendt kan et selskab ikke pr. automatik anses for næringsdrivende, blot fordi selskabet har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier m.v.

Et afgørende moment for, om der foreligger handelsnæring, er selve aktiviteten. Der lægges vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Vurderingen skal baseres på grundlag af den skattepligtiges samlede aktivitet på det finansielle marked. Det vil sige, at det ikke blot er omfanget af handlen med aktier, der skal inddrages, men handlen med værdipapirer som sådan. Blandt de forhold, der har betydning, er den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed købene og salgene har haft. Derudover kan også størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne m.v. som anlægsaktiver, inddrages, idet beholdningens størrelse dog aldrig kan spille en selvstændig rolle.

Ved afgørelsen af, om en person kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan der yderligere lægges vægt på sammenhængen mellem denne handel og personens øvrige aktiviteter. F.eks. vil en person, der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med en anden beskæftigelse.

Ved afgørelsen af, om et selskab kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan også aktionærernes og direktørens forhold inddrages. F.eks. vil et selskab med en hovedaktionær, der som led i et ansættelsesforhold med en tredjepart, driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende end et selskab med aktionærer, der ikke uden for selskabets regi har en professionel tilknytning til det finansielle marked. Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod, at betragte handlerne som omfattet af næringsbegrebet.

Hvis en skattepligtig driver anden virksomhed end handel med aktier m.v. og blot udnytter likvide midler til at handle med aktier m.v. vil vedkommende ikke være at anse for næringsdrivende med handel med aktier m.v. Ved afgrænsningen af disse tilfælde overfor tilfælde, hvor der er tale om handelsnæring, må der lægges vægt på de før omtalte momenter samt på forholdet mellem omfanget af virksomheden med handel med aktier m.v. og den øvrige virksomhed, idet et kun kortvarigt stort likviditetsoverskud, der anvendes til handel med aktier m.v., ikke vil medføre, at der kan statueres handelsnæring.

Aktier som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status, således at gevinst og tab ved afståelse af aktierne må behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Aktierne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige videresalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen bygger på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne forbindelse strenge krav til beviset. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

Hvis aktierne indgår i den skattepligtiges næringsvirksomhed, skifter aktierne ikke automatisk status ved ophøret af næringsvirksomheden. Det må yderligere kræves, at aktierne er overgået til anlægsformuen. Aktier, der erhverves efter ophøret af næringsvirksomhed, er ikke næringsaktier.

Er der tale om en person eller et selskab, som efter stk. 1 driver næring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at alle aktierne er næringsaktier. Også aktier, der er erhvervet inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdrivende med handel med aktier m.v., vil være omfattet af næringsformuen, når den skattepligtige bliver næringsdrivende med sådan handel.

Efter praksis er det dog anerkendt, at aktier i visse tilfælde kan falde uden for denne næringsvirksomhed. Det er den skattepligtige, der skal føre bevis for, at dette er tilfældet. Muligheden for at afkræfte næringsformodningen hænger sammen med, at det udover, at det er en betingelse for, at en aktie kan betragtes som en næringsaktie, at den skattepligtige kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., er en betingelse, at den pågældende aktie indgår i denne næringsvirksomhed.

For det første falder aktier, der må betragtes som anlægsaktiver for den pågældende skattepligtige, udenfor næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde uden for bankens beholdning af næringsaktier. Ved afgørelsen af, om et aktiv må anses for erhvervet med et anlægsformål, lægges der vægt på objektive momenter, som kan underbygge, at aktierne er erhvervet med et særskilt erhvervsmæssigt formål for øje.

For det andet følger det af betingelsen om, at aktier kun kan anses for næringsaktier, hvis de er erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg, at aktierne ikke vil være omfattet af beholdningen af næringsaktier, hvis det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et andet end at opnå gevinst ved et videresalg. Ved anskaffelse af aktier accepteres en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe aktierne uden for næringsbeholdningen, uanset at der foreligger en stor risiko. Det afgørende er formålet med erhvervelsen, men ved fastlæggelsen af dette formål lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til dels til § 3, stk. 5, og § 6, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan et selskabs tab på næringsaktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen gælder for alle selskaber omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at selskaber, der har modtaget udbytte skattefrit, efterfølgende sælger aktien med tab og derved opnår at få fradrag for kursfaldet på aktien svarende til den skattefri udlodning af udbyttet.

Efter de gældende regler kan selskaber kun fradrage tab på almindelige aktier og næringsaktier i det omfang, tabet overstiger udbytte af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget fra at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-4. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, vedrører udbytter fra danske og udenlandske datterselskaber. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, vedrører udbytter, som de såkaldte investeringsaktieselskaber modtager fra andre selskaber. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 4, vedrører udbytte, som selskabet modtager af egne aktier.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medregnes alene 66 pct. af visse skattepligtige udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsbegrænsningen omfatter efter de gældende regler også den skattefrie del af udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Reglen i selskabsskatteloven finder dog ikke anvendelse på aktier, som indgår i beholdningen af en næringsskattepligtigs omsætningsaktier. Begrænsningen af fradraget for tabet knyttet til udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3 er derfor i hovedsagen indeholdt i den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 8, stk. 2.

Hvor en skattepligtig efter reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, har modtaget udbytter af aktier, som efterfølgende bliver omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, indgår udbytte modtaget på disse aktier i begrænsningen af fradraget for tabet med den skattefri del af udbyttet.

Der foreslås en skærpelse i forhold til selskabers adgang til at fradrage tab på næringsaktier. Efter bestemmelsen gælder begrænsningen af fradraget for tabet i forhold til alle de situationer, hvor selskabet har modtaget udbytte af aktier i det pågældende selskab, som har været skattefri, og altså ikke kun hvor skattefriheden af udbytterne skyldes reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-4. Der vil således f.eks. også indtræde begrænsning af fradraget for tabet, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En række næringsskattepligtige anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab efter denne lov. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse og aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for værdien af disse aktier ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Efter lagerprincippet medregnes urealiseret gevinst og tab således løbende i indkomstopgørelsen. Herved kommer de årlige kursudsving på de urealiserede aktier til at påvirke indkomstopgørelsen uanset, at aktien ikke er endeligt afhændet.

Begrænsningen af fradraget for tab gælder for alle selskaber, uanset om selskabet opgør gevinst og tab efter realisationsprincippet eller efter lagerprincippet. Det er skattemyndighedernes klare opfattelse, at begrænsningen af fradraget for tab med skattefri udbytter gælder uanset, hvilket opgørelsesprincip tabet er opgjort efter. Se § 30 om begrebet afståelse.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, opgøres tabet som forskellen mellem værdien af aktierne ved begyndelsen af indkomståret fratrukket værdien ved slutningen af indkomståret. Gevinst og tab på aktierne, som via lagerprincippet er medregnet ved indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår, er således uden betydning ved opgørelsen af begrænsningen af fradraget for tabet.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 6, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der er tale om en værnsregel, som sikrer, at gevinst ved salg af værdipapirer som led i sælgerens næringsvej ikke gøres skattefri ved hjælp af en udloddende investeringsforening. Det fremgår således af bestemmelsen, at for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af aktier, skal gevinst og tab på alle den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En udloddende investeringsforening er defineret som en forening, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Til stk. 4

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for og hvilke regler, den træder tilbage for.

Reglerne om beskatning af næringsaktier går forud for bestemmelserne i §§ 8, 9, 10-14 (almindelige aktier), § 21, stk. 1 (investeringsforeningsbeviser i aktiebaserede foreninger), § 22 (investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede eller blandede foreninger), og § 47 (hovedaktionærnedslag). Derimod kan reglerne ikke finde anvendelse på aktier omfattet af § 15 (aktier med boligret), tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1 (hidtidige aktionærer), aktier omfattet af § 18 (andele i andelsforeninger) og aktier omfattet af § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsselskaber).

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes gevinsten eller tabet til kapitalindkomsten.

Andelsforeninger, der er omfattet af bestemmelsen, er andelsforeninger, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Det vil sige foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el. lign. Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 pct. af den samlede omsætning. Betingelserne er uddybet i selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3.

Beløb, som en andelsforening udbetaler til en andelshaver ved udtræden af foreningen, anses for vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab. Hele afståelsessummen beskattes i så fald efter reglerne i ligningslovens § 16 B, medmindre der gives dispensation. Opnås der dispensation finder reglerne i nærværende bestemmelse anvendelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer skal gevinsten eller tabet medregnes til kapitalindkomsten. Om andelsforeninger omfattet af bestemmelsen henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Bestemmelsen omfatter kun den situation, hvor udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen opløses endeligt. Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes hele udlodningen som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, medmindre der er opnået dispensation. Opnås der dispensation, beskattes gevinst eller tab ved likvidationsudlodningen efter nærværende bestemmelse.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Reglen om andele i andelsforeninger går forud for reglerne i §§ 8, 9, 12-14 (almindelige aktier), § 17 (næringsaktier), § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsskaber), § 31 (gave, arv og arveforskud), § 32 (indskud/udlodning fra pensionsopsparing), § 36 (aktieombytning) og § 47 (hovedaktionærnedslag).

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987, og afståelse ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 2, så omfattes gevinst ved afståelse af andelsbeviset m.v. ikke af nærværende bestemmelse, men af de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Det er som nævnt en betingelse, at afståelse ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatningen efter stk. 2. Ved bedømmelsen heraf må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen. Forhold, der i den forbindelse må tillægges betydelig vægt, vil være, hvorvidt overdragelsen af andelen sker sammen med en overdragelse af virksomheden (som videreføres) eller i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør, hvor erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet erhververen f.eks. driver samme slags virksomhed som overdrageren. Indtræder erhververen ved at overtage andelen i en forpligtelse til at levere eller aftage et produkt, taler dette for, at overtagelsen sker som led i en erhvervsvirksomhed.

Såfremt der er tale om salg af andelen til den udstedende andelsforening, må et sådant tilbagesalg som udgangspunkt sidestilles med en delvis likvidation. Hvis det efter andelsforeningens vedtægter er et krav, at overdragelse af andelen sker gennem foreningen, således at overdragelsen dels fremtræder som en overdragelse fra andelshaver til andelsforeningen, dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, der reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, dvs. situationen reelt er den, at andelsforeningen alene optræder som formidler, vil overdragelsen dog alt efter omstændighederne kunne anses for omfattet af reglen i stk. 4.

Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse, såfremt overdragelse af andele, herunder overdragelse gennem andelsforeningen, kan finde sted som følge af en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987. Dette fordi der i en sådan vedtægtsændring kan ligge et forsøg på omgåelse af beskatningen efter stk. 2.

En række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsforening vil kunne indicere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning af likvidationsprovenu. Hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne, kan reglen i stk. 4 ikke finde anvendelse. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til dels til § 2 a, stk. 1 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes gevinsten eller tabet til kapitalindkomsten. Reglerne for beskatning af disse aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. afviger fra de almindelige regler for beskatning af aktier. Eksempelvis skal aktionærens gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, jf. § 23.

Til stk. 2-5

Bestemmelserne svarer til § 2 a, stk. 7-10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelserne indeholder en definition af, hvad der forstås ved ”investeringsselskab”.

Definitionen omfatter for det første investeringsinstitutter omfattet af artikel 1 i rådets direktiv 85/611/EØF (investeringsforeningsdirektivet – det såkaldte UCITS-direktiv).

Investeringsinstitutter er ifølge direktivet foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning. Andelene skal på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af institutternes formue.

Der er i direktivets artikel 2 nævnt en række investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af definitionen i direktivet. Det drejer sig blandt andet om lukkede investeringsinstitutter, institutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet og investeringsinstitutter, hvis andele kun må sælges til offentligheden i tredjelande. Disse investeringsinstitutter kan dog være omfattet af § 19 via definitionen i stk. 2, nr. 2.

Definitionen i stk. 2 omfatter således for det andet selskaber m.v., der investerer i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet på ihændehaverens forlangende tilbagekøbes for selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Hvis en tredjemand overfor selskabet tilkendegiver, at den pågældende selv eller en anden på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, som ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, sidestilles dette med tilbagekøb. Kravet om tilbagekøb på forlangende er også opfyldt selvom kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Ved opgørelse af den indre værdi medregnes ikke goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver.

Som et eksempel på investeringsselskaber omfattet af § 19 kan nævnes akkumulerende investeringsforeninger.

Efter stk. 3 omfatter definitionen i stk. 2 ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Dernæst omfatter definitionen i stk. 2, jf. stk. 4, heller ikke et selskab m.v., som et andet selskab eller en person kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Ved kontrol og væsentlig indflydelse forstås definitionerne herpå i selskabsskattelovens § 32, stk. 6 og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2.-4. pkt.

Endelig er udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, og kontoførende foreninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, heller ikke omfattet af definitionen i stk. 2.

Til stk. 6

Reglen finder ikke anvendelse på tegningsretter omfattet af § 16, stk. 1, andele i andelsforeninger omfattet af § 18 og investeringsforeningsbeviser i udloddende foreninger omfattet af § 21, stk. 1, eller § 22. Særreglerne for disse aktier går forud for de foreslåede regler i § 19.

De almindelige regler for selskaber og personer i §§ 8-9 og 12-14 for aktier er fraveget. Reglerne om næring i § 17 finder heller ikke anvendelse.

Ved bestemmelsen fastslås det, at gevinst og tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser i visse akkumulerende investeringsforeninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for afståelse af aktier i øvrigt. Der er med bestemmelsen alene tale om en tydeliggørelse af gældende regler. Der ligger således ikke i bestemmelsen nogen form for realitetsændring i forhold til gældende regler.

Akkumulerende investeringsforeninger omfattet af bestemmelsen er de investeringsforeninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som ville have været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, såfremt investeringsforeningen havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

Udover egentlige investeringsforeninger omfatter bestemmelsen også specialforeninger som nævnt i § 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., forudsat at de opfylder betingelsen om, at der skal være tale om en akkumulerende forening.

Bestemmelsen omhandler investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 1, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger skal medregnes til den skattepligtige indkomst. For personer beskattes gevinsten som kapitalindkomst. Der er ikke fradrag for tab.

Udover egentlige investeringsforeninger omfatter bestemmelsen også specialforeninger som nævnt i § 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., forudsat at de opfylder kravet om, at der skal være tale om en udloddende forening, der er aktiebaseret.

Udloddende investeringsforeninger er defineret med en henvisning til ligningslovens § 16 C. Efter denne bestemmelse er udloddende investeringsforeninger defineret som investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud og som på grundlag af sin indkomst opgør en minimumsudlodning til beskatning hos investorerne.

Til stk. 2

Udloddende investeringsforeninger, der i hovedsagen anbringer sin formue i aktier, kan efter stk. 2 vælge, at gevinst og tab ved afståelse af beviser udstedt af foreningen beskattes efter de almindelige regler for aktier. For personer er konsekvensen af et sådant valg, at gevinsten eller tabet ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset skal medregnes til aktieindkomsten.

Til stk. 3

Bestemmelserne svarer til § 2 d, stk. 1, 2.-4. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad der forstås ved en udloddende investeringsforening, der er aktiebaseret.

Ved udloddende aktiebaserede investeringsforeninger forstås udloddende investeringsforeninger, der udelukkende anbringer aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer samt højst anbringer 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Finanstilsynets regler gælder direkte for danske investeringsforeninger, mens det i relation til investeringsforeninger i andre EU-medlemslande er en betingelse for at kunne blive anset for aktiebaseret, at anbringelsen af midler i finansielle kontrakter opfylder tilsvarende regler, dvs. de samme krav som stilles til danske investeringsforeninger.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 1, 7. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved opgørelsen af om anbringelserne nævnt i stk. 3 holder sig inden for den nævnte 25 pct.’s grænse, skal de finansielle instrumenter medregnes til værdien på de underliggende aktiver.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 1, 5., 6. og 8. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis en investeringsforenings anbringelser i aktiver overtræder betingelserne for at kunne anses for aktiebaseret, jf. stk. 3, og der ved en overskridelse af 25 pct.-grænsen i stk. 3, nr. 2, er tale om en overskridelse på mere end 5 på hinanden følgende bankdage, så finder reglerne i § 22 om udloddende obligationsbaserede og blandede investeringsforeninger i stedet anvendelse. Se dog stk. 6 og bemærkningerne hertil.

Der ses dog bort fra overskridelser af 25 pct.-grænsen, der sker inden for en periode på 1 måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet ved nyetablering af investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af 25 pct.-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.

Som eksempler på tilfælde, hvor der kan ses bort fra en overskridelse af 25 pct.-grænsen, kan nævnes, at det ved en senere revisionskontrol konstateres, at grænsen har været overskredet, idet der i en periode har været en fejl i kursen på en udenlandsk aktie indhentet fra en ekstern dataleverandør, eller at foreningens edb-system i en periode har været ramt af en ikke iøjnefaldende systemfejl, der har resulteret i, at foreningen ikke inden en efterfølgende rettelse af fejlen har kunnet konstatere overskridelsen.

Kan den fejl, der resulterer i overskridelsen, tilregnes det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, eller andre, som handler på vegne af foreningen, som uagtsom eller forsætlig, kan der ikke ses bort fra overskridelsen.

Det er foreningen eller det medlem, som gør gældende, at overskridelsen ikke kan tilregnes foreningen som forsætlig eller uagtsom, der har bevisbyrden for, at overtrædelsen af placeringsreglerne ikke kan tilregnes foreningen som forsætlig eller uagtsom, og der stilles høje krav til investeringsforeningens agtpågivenhed.

Endelig indeholder bestemmelsen en regel om suspension af 25 pct.’s reglen i perioden fra beslutningen om opløsning af en udloddende aktiebaseret investeringsforening og indtil den endelige opløsning. Efter bestemmelsen kan der således for en investeringsforening, der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af andele efter lovens § 48, stk. 3 eller 4, ses bort fra overskridelser af 25 pct. grænsen som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter anbringes i kontanter. Det er en betingelse, at overskridelsen finder sted indenfor perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er som udgangspunkt omfattet af de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven. Hvis den udloddende aktiebaserede investeringsforening har placeret midler i aktier omfattet af § 19, er konsekvensen dog, at investeringsforeningsbeviser i den pågældende forening omfattes af reglerne i § 22.

Det følger af reglerne i stk. 6, at det først er fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at den har erhvervet en aktie, som var omfattet af § 19, at investeringsforeningsbeviserne i foreningen omfattes af reglerne i § 22. Reglerne i § 22 finder med andre ord kun anvendelse, hvis afståelsen af beviset sker på et tidspunkt, hvor foreningen ved eller burde vide, at den ejer en aktie omfattet af § 19.

Hvis told- og skatteforvaltningen i forbindelse med en gennemgang af investeringsforeningens regnskab opdager aktier, som den mener er omfattet af § 19, kan told- og skatteforvaltningen altid meddele dette til investeringsforeningen, og give denne en frist til at afhænde aktien. Hvis denne frist overskrides, uden at aktien er afhændet, vil foreningen normalt altid være i en situation, hvor den burde vide, at der er tale om en aktie omfattet af § 19.

Revisors udtalelse i regnskabet og lignende om, at en aktie er en aktie som nævnt i § 19, vil også normalt medføre, at investeringsforeningen burde vide, at der er tale om en aktie omfattet af § 19. Det samme gælder revisors udtalelse om, at aktien muligvis er en aktie som nævnt i § 19, såfremt investeringsforeningen ikke forsøger at afklare den rejste tvivl.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Valget af at være en aktiebaseret investeringsforening skal træffes inden det første år, som valget gælder for. Valget har betydning for investorernes beskatning af gevinst ved salg af beviser fra begyndelsen af året. Valget må ikke være betinget eller tidsbegrænset. Der kan senere foretages et nyt valg for et senere indkomstår.

Til stk. 8

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal foreningen indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen med henblik på en vurdering af, om anbringelsesgrænserne overskrides. Konsekvensen af at overskride anbringelsesgrænserne eller at indsende oplysningerne for sent er, at salg af beviset i dette år og de næste 4 hele år omfattes af § 22. Foreningen skal offentliggøre overskridelsen af henholdsvis anbringelsesreglerne og indsendelsesfristen. Det samme gælder, hvis foreningen ændrer valget af at være aktiebaseret.

Til stk. 9

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis foreningen på grund af for sen indsendelse af oplysninger skifter status, beskattes gevinst ved salg i perioden fra starten af indkomståret og frem til foreningens overskridelse af indsendelsesfristen som om foreningen var aktiebaseret. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at foreningen ville indsende korrekte oplysninger rettidigt.

Til stk. 10

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der er tale om en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af om foreningen er aktiebaseret, og regler for administrationen af 25 pct.-grænsen.

Bemyndigelsen er efter de gældende regler udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 934 af 6. oktober 2005 om investeringsforeningers oplysningspligt og om administration af 25 pct.-grænsen for aktiebaserede investeringsforeninger. Det er hensigten at videreføre disse regler.

I den omtalte bekendtgørelsen er for det første fastsat, at investeringsforeningen skal foretage en daglig opgørelse over foreningens aktiver. Der er fastsat nærmere regler for denne opgørelse, herunder at opgørelsen på den ene side skal vise foreningens kontanter, indestående på anfordringskonto og kurssikringsinstrumenter og på den anden side foreningens øvrige aktivmasse. Der er endvidere givet regler om pligt til at give meddelelse til fondsbørsen m.fl., såfremt investeringsforeningen forudser, at opgørelserne medfører skattepligt efter aktieavancebeskatningsloven. Endelig er der givet regler om pligt til at indsende en sammenfatning af årets daglige opgørelser til told- og skatteforvaltningen og regler vedrørende revision af foreningens skattemæssige status.

Til stk. 11

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 11, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis foreningen ikke indsender oplysning til vurdering af, om anbringelsesreglerne i stk. 3 er overskredet i et år samt oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende, rettidigt eller foreningen overskrider anbringelsesreglerne, skal foreningen offentliggøre dette.

Offentliggørelse skal ske ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret handles, den værdipapircentral, hvor værdipapiret er registreret, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som foreningen ved besidder værdipapir enten på egne eller kunders vegne samt til told- og skatteforvaltningen.

Til stk. 12

Reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger går forud for reglerne i §§ 8, 9, 10, 12-14 (almindelige aktier) og overgangsreglen i § 44 om beholdninger under 100.000 kr.’s grænsen. Derimod kan reglerne ikke finde anvendelse på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17 (næringsaktier) og § 19 (investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber).

Bestemmelsen omhandler investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 1, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst ved afståelse af investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer skal gevinsten medregnes til kapitalindkomsten. Tab kan alene fradrages efter reglerne i stk. 2 (selskaber) og stk. 3 (personer).

Udover egentlige investeringsforeninger omfatter bestemmelsen også specialforeninger som nævnt i § 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., forudsat, at de opfylder kravet om, at der skal være tale om en udloddende forening.

Udloddende investeringsforeninger er defineret med en henvisning til ligningslovens § 16 C. Efter denne bestemmelse er udloddende investeringsforeninger defineret som investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud og som på grundlag af sin indkomst opgør en minimumsudlodning til beskatning hos investorerne.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Selskaber m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af stk. 1 under den forudsætning, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven. For investeringsforeningsbeviser i fåmandsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, afskæres fradragsretten for tab dog, hvis foreningen investerer i fordringer på selskaber, som er koncernforbundet med et medlem af foreningen.

Selskaber m.v. opnår dermed fradragsret i samme omfang, som hvis de havde foretaget investeringen direkte og ikke gennem investeringsforeningen.

Selskaber m.v. har dog adgang til tabsfradrag, selv om investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, der forestår foreningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter omfattet af Finanstilsynets regler, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Personer og dødsboer kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af stk. 1 under den forudsætning, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Tab fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Der opnås fradragsret i samme omfang, som hvis personen havde foretaget investeringen direkte og ikke gennem investeringsforeningen.

Personer og dødsboer har dog adgang til tabsfradrag, selv om investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, der forestår foreningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Det er dog en forudsætning, at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af direktivet, er investeringsforeninger, som under iagttagelse af et princip om risikospredning har til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer med midler, der er tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Det pågældende direktiv omfatter ikke specialforeninger, men kun egentlige investeringsforeninger.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 6, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger går forud for reglerne i §§ 8, 9, 10, 12-14 (almindelige aktier) og overgangsreglen i § 44 om beholdninger under 100.000 kr.’s grænsen. Derimod kan reglerne ikke finde anvendelse på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17 (næringsaktier) og § 19 (investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber).

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab på aktier skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet.

Gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor afståelsen, jf. definitionen i § 30, har fundet sted.

Det afgørende for fastlæggelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen. For aktier, der er handlet på børsen, vil det være børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt det tidspunkt, hvor modtageren underrettes.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder, når der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Derudover kan fastlæggelsen af erhvervelsestidspunktet have en betydning, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning. Også her er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om erhvervelsen. For aktier, der er handlet på børsen, vil det være børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt underretningen af modtageren. Ved arv anses aktierne for erhvervet på udlodningstidspunktet, medmindre aktierne udloddes med succession.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, anses aktierne dog for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

For aktier, der ikke er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.), foreslås en ændring af erhvervelsestidspunktet for så vidt angår:

1. tildelte tegningsretter med adgang til tegning til favørkurs,

2. aktier, der erhverves til favørkurs på grundlag af tildelte tegningsretter,

3. tildelte aktieretter,

4. aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, og

5. aktier, der erhverves på grundlag af købte aktie- og tegningsretter.

For tildelte retter m.m. ændres erhvervelsestidspunktet fra moderaktiens erhvervelsestidspunkt til tildelingen/tegningen/udnyttelsen. De gældende regler, jf. § 5, stk. 3 og 4, samt § 6, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov, om samme erhvervelsestidspunkt som moderaktien videreføres således ikke for denne kategori af aktier. For aktier erhvervet på grundlag af købte retter ændres erhvervelsestidspunktet fra købstidspunktet til tegningen/udnyttelsen.

Baggrunden for ændringen er den foreslåede ændring af reglen om ejertid, dvs. for personer ophævelsen af den forskellige skattemæssige behandling af gevinst og tab alt efter om aktierne havde været ejet i mindre end tre år eller i tre år eller mere. Når reglen om ejertid for personer ophæves, så er begrundelsen for at tillægge ejertid tilbage i tid ikke længere til stede. Ændringen vil derudover også medføre en større sammenhæng mellem anskaffelsestidspunkt og adgangen til at anvende indgangsværdier. De gældende regler har således ført til den konstruktion, at fondsaktier, der er erhvervet efter den 19. maj 1993 på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993, nok anses for erhvervet før den 19. maj 1993 (samtidig med moderaktien), men uden adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

For aktier, der ikke er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.) gælder herefter følgende:

Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.

Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet.

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

For aktier, der er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.), gælder stadig følgende:

Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital til en kurs, der svarer til eller ligger over aktiernes markedskurs, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Sker kapitalforhøjelsen til favørkurs, anses aktier, der erhverves på grundlag af tildelte tegningsretter, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som retten og dermed aktien knytter sig til.

Tildelte tegningsretter til aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt som den eller de moderaktier, retten knytter sig til, såfremt tegningsretten giver ret til tegning af aktier til favørkurs, jf. § 10. Andre tildelte tegningsretter til aktier anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.

Tildelte aktieretter og aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den eller de moderaktier, retten knytter sig til, jf. § 10.

Købte aktie- eller tegningsretter og aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Hvis aktie- eller tegningsretter anskaffes til supplering af tildelte retter, anses en forholdsmæssig del af de nye aktier for erhvervet ved anskaffelse af den yderligere ret.

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på tidspunktet for købet af tegningsretten. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den konvertible obligation.

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, 5. pkt., samt § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 3, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

I forhold til næringsaktier, jf. § 17, kan den skattepligtige vælge at anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet. Er lagerprincippet først valgt, er det ikke muligt senere at gå tilbage til realisationsprincippet.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst og tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Til stk. 3

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til told- og skatteforvaltningen til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet. Der vil f.eks. kunne gives tilladelse til at andre end næringsdrivende - der efter stk. 2 kan vælge at anvende lagerprincippet - kan benytte lagerprincippet.

Endvidere åbner bestemmelsen mulighed for, at der kan gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper vedrørende aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, tillige kan benyttes i forhold til aktieavancebeskatningsloven.

Dog kan selskaber m.v. og personer ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet. Dette gælder f.eks. i forhold til investeringsforeningsbeviser omfattet af § 19.

Såfremt der er opnået tilladelse til at benytte et andet opgørelsesprincip, kan dette kun ændres igen efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 5, 2. pkt., og § 3, stk. 6, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Det følger af bestemmelsens 1. pkt., at lagerprincippet skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Det vil sige investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ejes af skattepligtige, som driver næring med køb og salg af aktier.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at skattepligtige, som beskattes af gevinst på deres beholdninger af obligationer efter et lagerprincip, også skal opgøre gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 efter et lagerprincip. Bestemmelsen gælder, hvis enten den skattepligtiges obligationer i danske kroner følger et lagerprincip, eller den skattepligtiges obligationer i fremmed mønt følger lagerprincippet, eller hvis begge grupper følger lagerprincippet.

Indholdet af lagerprincippet er nærmere beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til dels til § 2 a, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal andele i et investeringsselskab, jf. § 19, opgøres efter lagerprincippet.

Ved anvendelsen af lagerprincippet på andele i et investeringsselskab opgøres årets gevinst eller tab som forskellen mellem værdien af andelen ved begyndelsen af indkomståret og ved udgangen af indkomståret. Hvis aktionæren og investeringsselskabet ikke har sammenfaldende indkomstår, anvendes værdien ved begyndelsen henholdsvis slutningen af investeringsselskabets indkomstår.

Værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab medregnes til tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 2 a, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen vedrører periodiseringen af gevinst og tab opgjort efter lagerprincippet i stk. 5. Gevinst og tab på andele i investeringsselskaber skal efter bestemmelsen henføres til dagen efter udgangen af investeringsselskabets indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er optjent. Hvis ejeren af andelen og investeringsselskabet har samme indkomstår skal ejeren først medregne gevinsten eller tabet i det indkomstår, som følger efter indtjeningsåret.

Ved salg af andelen henføres gevinst og tab til salgstidspunktet.

Ved ophør af skattepligt eller hvor ejeren i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende udenfor Danmark henføres gevinst og tab til tidspunktet for ophør af skattepligt henholdsvis tidspunktet for flytning af skattemæssigt hjemsted.

Reglen om genindtræden af skattepligt i § 40 finder tilsvarende anvendelse. Ved genindtræden af skattepligt efter § 40, hvor andelen ikke er solgt, anvendes værdien på tidspunktet for flytning af skattemæssigt hjemsted væk fra Danmark som anskaffelsessum. Det betyder, at ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet for det indkomstår, hvor ejerens skattepligt til Danmark genindtræder, træder denne anskaffelsessum i stedet for andelens værdi ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til § 2 a, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen vedrører den situation, hvor et investeringsforeningsbevis i en udloddende investeringsforening er afstået uden den skattepligtige havde grund til at antage, at foreningen ville skifte status til en akkumulerende forening og derfor ville blive omfattet af § 19, stk. 1, om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab.

I denne situation opgøres gevinst og tab efter de regler, som gælder for afståelse af beviser i udloddende investeringsforeninger.

Foreningens skift af status kan skyldes enten foreningens beslutning om at blive en akkumulerende forening eller at foreningen ikke har indsendt korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og derfor omfattes af reglerne i § 19.

Til stk. 1 og 2

Det fastslås, at hovedreglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Som undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier skal opgøres efter aktie-for-aktie metoden.

Endvidere bortses fra gennemsnitsmetoden, når lagerprincippet anvendes ved avanceopgørelsen enten af eget valg eller fordi det er obligatorisk. Det vil sige, at der f.eks. bortses fra gennemsnitsmetoden, når selskabet har valgt at opgøre gevinst og tab på næringsaktier efter lagerprincippet, og ved aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, i og med at gevinst og tab på disse beviser skal opgøres efter lagerprincippet.

Uanset om opgørelsen af gevinst og tab sker efter gennemsnitsmetoden eller efter § 25, sker opgørelsen på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og den faktiske afståelsessum.

Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen. I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant, tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. Dette vil f.eks. være situationen ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af overgangsregler.

Omkostninger i forbindelse med salg kan tilsvarende fradrages i den faktiske afståelsessum.

De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er en eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle udgifter til formidling og rådgivning forbundet med købet eller salget, så som f.eks. advokat- og revisorudgifter og honorarer til finansielle rådgivere.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for udenlandske aktier omregnes købesummen til danske kroner efter valutakursen på købstidspunktet og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kroner efter valutakursen på afståelsestidspunktet. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastlægger hvorledes gevinst og tab opgøres ved skift fra henholdsvis realisationsprincippet til lagerprincippet og fra lagerprincippet til realisationsprincippet.

Hvor den skattepligtige skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet opgøres værdien ved begyndelsen af det første indkomstår under lagerprincippet (primoværdien) som aktiens anskaffelsessum.

Ved skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet anvendes aktiernes værdi ved slutningen af det sidste indkomstår under lagerprincippet (ultimoværdien) som aktiernes anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktierne.

Til stk. 4

Aktier, der er omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, kan skifte status og i stedet overgå til den skattepligtiges beholdning af anlægsaktier. Se bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes en særlig regel om avanceopgørelse og fremtidig anskaffelsessum, hvor der er tale om en sådan overgang, og hvor den skattepligtige opgør gevinst og tab på næringsaktier efter lagerprincippet. Formålet med reglen er at sikre, at en gevinst ikke beskattes to gange, og omvendt at der ikke opnås fradrag to gange for samme tab. Med de gældende regler skal gevinst og tab ved en afståelse efter overgangen til anlægsbeholdningen opgøres ud fra den faktiske anskaffelsessum, dvs. uden hensyntagen til den beskatning, der er sket under den skattepligtiges anvendelse af lagerprincippet.

Efter bestemmelsen skal der ved aktiens overgang til anlægsbeholdningen foretages en afsluttende opgørelse af gevinst og tab under lagerprincippet, idet overgangen altid skal anses for sket ved slutningen af et indkomstår. Ved en senere afståelse af aktien skal opgørelsen af gevinst og tab ske på grundlag af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår, hvor overgangen til anlægsbeholdningen er sket.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, 4. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der er tale om en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler for næringsskattepligtiges opgørelse af gevinst og tab.

Det er hensigten at videreføre de regler, der er indeholdt i bekendtgørelse nr. 905 af 22. september 2005 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier. I den omtalte bekendtgørelse er fastsat, at pengeinstitutter m.fl. kan vælge at anvende fondskodeprincippet ved opgørelsen af tabsfradragsbegrænsningen. Er fondskodeprincippet først valgt, kan opgørelsesprincippet kun ændres ved tilladelse fra skattemyndighederne. Endvidere er der fastsat regler om, at tabsfradragsbegrænsningen fastlægges ud fra en opgørelse af indkomstårets nettotab pr. fondskode, idet der samtidig er givet regler for opgørelsen af nettotabet.

Til stk. 6

Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, anses aktien for erhvervet på det oprindelige tidspunkt, men anskaffelsessummen er værdien ved skattepligtens indtræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 37 og § 40.

Ved ophør af skattepligt beregnes gevinst og tab på aktier på tidspunktet for skattepligtens ophør. Afståelsessummen er værdien på det pågældende tidspunkt. Der henvises til bemærkningerne til § 38.

Til stk. 1 og 2

Efter bestemmelsen skal gevinst på aktieretter og tegningsretter til aktier eller til konvertible obligationer opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den pågældende ret. Bestemmelsen omfatter alene aktieretter til børsnoterede aktier og tegningsretter til børsnoterede aktier eller konvertible obligationer. Ved børsnoterede aktier og konvertible obligationer forstås aktier og konvertible obligationer, der er omfattet af definitionen i § 3 af børsnoterede aktier. Bestemmelsen omfatter såvel børsnoterede som unoterede aktie- og tegningsretter, blot der er tale om retter til børsnoterede aktier eller konvertible obligationer.

Bestemmelsen medfører, at avanceopgørelser ved afståelse af aktieretter og tegningsretter sker efter aktie-for-aktie metoden og ikke som en opgørelse efter gennemsnitsmetoden.

Afståelsessummen for aktie- og tegningsretterne er det beløb, som er modtaget for retten.

Hvor en aktionær, der har fået tildelt en ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen, vederlagsfrit overlader denne ret til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller lign., anses tegningsretten for afstået til handelsværdien.

Anskaffelsessummen for de omhandlede aktie- og tegningsretter er det beløb, der er givet for retten. I bestemmelsen er dog præciseret, at anskaffelsessummen for aktie- og tegningsretter, der er tildelt den pågældende i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr. For tegningsretter, der er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, udgøres anskaffelsessummen ikke kun af en eventuel købesum, men også af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatningen. Dette har kun relevans, hvor tegningsretten falder uden for reglerne i ligningslovens § 28, idet tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. § 1, stk. 4.

Det skal bemærkes, at en eventuel afståelse af tegningsretter ydet under en generel medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, vil betyde, at tegningsretterne ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 7 A. De pågældende tegningsretter omfattes af aktieavancebeskatningslovens regler, herunder nærværende bestemmelse, hvis der er tale om tegningsretter til børsnoterede aktier.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 d, stk. 5, § 3, stk. 3, og § 6, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal personer og selskaber m.v. anvende gennemsnitsmetoden i alle tilfælde, hvor der skal opgøres en skattepligtig gevinst henholdsvis et fradragsberettiget tab - dog bortset fra de tilfælde hvor lagerprincippet anvendes ved avanceopgørelser enten af eget valg eller fordi det er obligatorisk samt ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, hvor aktie-for-aktie metoden i § 25 finder anvendelse.

Til stk. 2-4

Bestemmelserne svarer til dels til § 6, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig anskaffelsessum for aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab i stedet for anskaffelsessummen for de enkelte aktier. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Medarbejderaktier i selskabet, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal ikke medregnes, jf. stk. 5, medmindre der er tale om en avanceopgørelse som følge af fraflytning. Endvidere skal aktieretter og tegningsretter til aktier/konvertible obligationer udstedt af selskabet medregnes. Det er dog kun aktie- og tegningsretter til unoterede aktier, der skal medregnes. Som en undtagelse fra reglen om, at tegningsretter til unoterede aktier skal medregnes, er det fastsat, at tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af reglen i § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer, ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Endvidere er det fastsat, at tegningsretter til unoterede aktier omfattet af ligningslovens § 7 A ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Denne undtagelse skal ses i lyset af reglen om, at båndlagte aktier erhvervet på grundlag af disse tegningsretter først skal medregnes ved båndlæggelsen ophør, idet det samtidig skal bemærkes, at de pågældende tegningsretter ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 7 A, hvis de overdrages. Det er alle aktier m.v. i selskabet, der skal indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det vil sige, uanset om de måtte have forskellige rettigheder, og uanset om de er børsnoterede eller unoterede. Endvidere skal alle aktier indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum uanset ejertid.

Anskaffelsessummen for aktie- og tegningsretter til børsnoterede aktier skal ikke medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Hvis de pågældende retter afstås, foretages avanceopgørelsen efter reglerne i § 25. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, medmindre aktierne er omfattet af undtagelsen i stk. 5.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for aktionærens aktiebeholdning medregnes tildelte fondsaktier med 0 kr. Da anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet på grundlag af købte aktieretter, er den samme som aktieretternes anskaffelsessum, medfører udnyttelsen af aktieretterne ikke ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det samme er tilfældet i forhold til fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret.

Da anskaffelsessummen for aktier, der erhverves ved konvertering af en konvertibel obligation, er den samme som anskaffelsessummen for den konvertible obligation, medfører konverteringen ikke ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, er fordringens værdi. Hvor aktier anskaffes i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anerkendes kapitalindskuddet som det beløb, hvortil aktierne er erhvervet. Der er dog i § 28 fastsat en undtagelse til denne regel.

Hvis et selskab afstår aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse situationer fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I disse situationer skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til handelsværdien.

Er der foretaget en kapitalnedsættelse eller en delvis udlodning af likvidationsprovenu, og sker der senere et salg af de i behold værende aktier, skal anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen henholdsvis den delvise udlodning, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlig anskaffelsessum. For så vidt angår et selskabs annullering af egne aktier, gælder dog reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 11.

Er der sket et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor salgssummen beskattes efter ligningslovens § 16 B (samme beskatning som udbytter), og sker der senere et salg af i behold værende aktier i selskabet, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Hvis der til andele i andelsforeninger, jf. § 18, er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til den pågældende andelsforening med medlemskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.

Afståelsessummen for en konvertibel obligation er den kontante indfrielsessum på indfrielsestidspunktet. Afståelsessummen kan ikke fastsættes til en højere værdi end dette beløb.

Aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier betragtes i relation til fastlæggelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum som aktier. Dermed skal aktie- og tegningsretterne indgå i fordelingen af anskaffelsessummen og en eventuel anskaffelsessum for retterne skal medregnes. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Reglen omfatter såvel købte aktie- og tegningsretter som tildelte aktie- og tegningsretter. I forhold til tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller om tegningsretten er tildelt på andet grundlag. Reglen omfatter alle kategorier af tildelte tegningsretter, også de aktie- og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet.

Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten, mens anskaffelsessummen for tildelte aktieretter er 0 kr.

Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier og købte tegningsretter til konvertible obligationer er købesummen med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen. Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som salgssummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen.

Anskaffelsessummen for tildelte tegningsretter er det beløb, der skal betales ved tegningen.

For tegningsretter, der er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen købesummen med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatningen og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Dette har kun relevans, hvor de pågældende tegningsretter falder uden for reglerne i ligningslovens § 28, idet tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. § 1, stk. 4.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 4 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen fastslås det, at medarbejderaktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, først skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2 og 6 - gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. De pågældende medarbejderaktier skal indgå med den faktiske anskaffelsessum. Der er dermed ikke adgang til at anvende handelsværdien på det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

Som en undtagelse herfra er dog fastsat, at de båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2 og 6, når avanceopgørelsen skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, 1. pkt., § 3, stk. 3, og § 6, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved en aktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres gevinst og tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter de omtalte regler.

Der skal tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Hvis aktierne har en pålydende værdi, sker fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier på grundlag af denne værdi. Har aktierne ikke en pålydende værdi, dvs. der er tale om såkaldte no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen med et ens beløb på hver eneste aktie. I tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdier ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og fordelingen heraf. Hvor der indgår konvertible obligationer, opgøres den nominelle værdi af den konvertible obligation til den nominelle værdi af den eller de aktier, som obligationen kan konverteres til.

Eksempler:

I det efterfølgende findes en række eksempler på anvendelsen af gennemsnitsmetoden i nogle almindeligt forekommende afståelsessituationer.

Eksempel - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab

Transaktion

Mellemregning

Anskaffelses-/ afståelsessum

1. Køb af 100 aktier i A/S til kurs 500

Antal aktier ´ kurs

(100 ´ 500)

50.000 kr.

2. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 800

Antal aktier ´ kurs

(200 ´ 800)

160.000 kr.

Samlet anskaffelsessum

(50.000 + 160.000)

210.000 kr.

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie

Samlet anskaffelsessum/antal aktier

(210.000 / 300)

700 kr.

3. Salg af 180 aktier i A/S til kurs 1.000

Antal aktier ´ kurs

(180 ´ 1.000)

180.000 kr.

Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for solgte aktier

Antal solgte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(180 ´ 700)

126.000 kr.

Gevinst

Afståelsessum - anskaffelsessum

(180.000 - 126.000)

54.000 kr.

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S

Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(120 ´ 700), eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(210.000 - 126.000)

84.000 kr.

Eksemplet illustrerer, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Der er tale om, at den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier der afstås og de aktier, der forbliver i porteføljen.

Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund for beregningen af gevinst eller tab i forbindelse med afståelsen.

Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessum for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.

Eksempel - udnyttelse af tegningsretter til unoterede aktier

Transaktion

Mellemregning

Anskaffelses-/ afståelsessum

1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500

Antal aktier ´ kurs

(200 ´ 500)

100.000 kr.

2. Tildeling af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)

Antal aktier ifølge tegningsretter ´ tegningsbeløb pr. aktie

(50 ´ 400)

20.000 kr.

Samlet anskaffelsessum

(100.000 + 20.000)

120.000 kr.

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier ifølge tegningsret

Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier ifølge tegningsretter

(120.000 / 250)

480 kr.

3. Udnyttelse af tegningsretter

Anskaffelsessummen er allerede indgået ved tildelingen - udnyttelsen giver ikke anledning til noget.

-

4. Salg af 100 aktier i A/S til kurs 600

(40 pct. af beholdning)

Antal aktier ´ kurs

(100 ´ 600)

60.000 kr.

Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier

Antal solgte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(100 ´ 480)

48.000 kr.

Gevinst

Afståelsessum - anskaffelsessum

(60.000 - 48.000)

12.000 kr.

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S

Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(150 ´ 480), eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(120.000 - 48.000)

72.000 kr.

Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til unoterede aktier påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden (som en aktie) allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet.

Eksempel - salg af tildelte tegningsretter til unoterede aktier

Transaktion

Mellemregning

Anskaffelses-/ afståelsessum

1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500

Antal aktier ´ kurs

(200 ´ 500)

100.000 kr.

2. Udstedelse af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)

Antal aktier ifølge tegningsretter ´ tegningsbeløb pr. aktie

(50 ´ 400)

20.000 kr.

Samlet anskaffelsessum

(100.000 + 20.000)

120.000 kr.

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier i følge tegningsret

Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier i følge tegningsretter

(120.000 / 250)

480 kr.

3. Salg af tegningsretter

(200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie)

Antal tegningsretter ´ værdi pr. tegningsret

(200 ´ 201) )

4.000 kr.

Anskaffelsessum for afståede tegningsretter

Antal aktier i følge tegningsretter ´ kurs

(50 ´ 480)

24.000 kr.

4. Avance

Afståelsessum (salgssum + tegningsbeløb) - anskaffelsessum (4.000 + 20.000) - 24.000

0 kr.

Samlet anskaffelsessum efter salg af tegningsretter

Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(200 ´ 480) eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(120.000 - 24.000)

96.000 kr.

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie

Samlet anskaffelsessum/antal aktier

(96.000 / 200)

480 kr.

5. Salg af 80 aktier i A/S til kurs 600

(40 pct. af rest-beholdning)

Antal aktier ´ kurs

(80 ´ 600)

48.000 kr.

Anskaffelsessum for afståede aktier

Antal aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(80 ´ 480)

38.400 kr.

Avance

Afståelsessum - anskaffelsessum

(48.000 - 38.400)

9.600 kr.

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S.

Antal beholdte aktier ´ gns. anskaffelsessum pr. aktie

(120 ´ 480), eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(96.000 - 38.400)

57.600 kr.

Tegningskurs pr. aktie

Kursværdi pr. aktie

Værdifald pr. aktie, der kan tegnes

Tegningsforhold

Værdi pr. tegningsret

(4 tegningsretter á 100 kr.)

(500-480)

(100/4) -(20/4)

400

480

20

4:1

20

Eksemplerne dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling i forbindelse med udnyttelsen af aktieretten. Det er blot et spørgsmål om at sætte 0 ind, hvor der regnes med tegningsbeløb i forbindelse med tegningsretterne.

Efter gældende regler påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter de gennemsnitlige anskaffelsessummer. I forbindelse med avanceopgørelsen ved senere salg, skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes.

For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til børsnoterede aktier er der i § 25 indsat en bestemmelse, der medfører, at salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker således beskatning af den fulde afståelsessum i forbindelse med salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum, når tegningsretten er købt.

Eksempel - salg af købte tegningsretter til børsnoterede aktier

Transaktion

Mellemregning

Anskaffelses-/ afståelsessum

1. Køb af 200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie

3.500 kr.

2. Salg af tegningsretter

Antal tegningsretter ´ værdi pr. tegningsret

(200 ´ 20)

4.000 kr.

3. Avance

Afståelsessum - anskaffelsessum

(4.000 - 3.500)

500 kr.

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 6, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis minimumsudlodningen i en udloddende forening ikke foretages, anses den manglende betaling for en forhøjelse af anskaffelsessummen for den oprindelige andel. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ejeren af andelen beskattes af minimumsudlodningen som udbytte jf. ligningslovens § 16 C, stk. 15, selvom minimumsudlodningen ikke udbetales.

Det er en betingelse, at den manglende udbetaling ikke af foreningen behandles som et nyt indskud, der forøger ejerens nominelle andele i foreningen. Tilsvarende forhøjes anskaffelsessummen heller ikke, hvor der er tale om en likvidationsudlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.

Hvis størrelsen af den ikke udbetalte minimumsudlodning ikke kan dokumenteres fastsættes den til 0 kr.

Reglen om forhøjelse af anskaffelsessummen finder også anvendelse på investeringsforeningsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet, selvom investeringsforeningen ikke er omfattet af Rådets direktiv nr. 85/611/EØF. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter indkomstårets begyndelse forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 3, 2. pkt., § 3, stk. 5, og § 6, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen nedsættes anskaffelsessummen for aktier, når aktierne er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse eller nedbringelse af en fordring.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet er foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede/nedbragte fordring, eller i et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

Endvidere er det en forudsætning, at kapitalindskuddet direkte eller indirekte er foretaget af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opregnede personer eller selskaber.

Endelig er det en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen.

Det er ikke en forudsætning for anvendelse af reglen, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Nedsættelsen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Er der tale om nedbringelse af en fordring, opgøres nedsættelsen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet for denne del af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.

Hvis selskabet i stedet for at nedbringe eller indfri fordringen bruger kapitalindskuddet til at købe værdipapirer, som lægges til sikkerhed for fordringen, vil dette i nogle situationer blive betragtet som indfrielse af den hidtidige fordring i forbindelse med udstedelse af en ny fordring. Sikkerhedsstillelsen indebærer således, at der ikke anses for at være identitet mellem den tidligere usikrede fordring og den sikrede fordring, som er opstået efter kapitaludvidelsen og sikkerhedsstillelsen. Sådanne situationer er omfattet af værnsreglen allerede i dag. Der kan dog være situationer, hvor en kapitaludvidelse anvendes til sikkerhedsstillelse, og som i dag ikke er omfattet af værnsreglen. I disse situationer er det derfor efter gældende regler muligt at omgå værnsreglen ved at lade selskabet stille sikkerhed for fordringen i stedet for at nedbringe eller indfri fordringen

Med henblik på at lukke for denne omgåelsesmulighed foreslås det at udvide bestemmelsen til også at omfatte den situation, hvor selskabet stiller sikkerhed for fordringen i stedet for at nedbringe eller indfri fordringen.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 2 b, stk. 3, 2. pkt., § 3, stk. 5, og § 6, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen er fastsat, at reglen i stk. 1 om nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse eller nedbringelse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring alene finder anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionisten for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for den tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal beløb, der udloddes fra et anpartsselskab, fragå i den samlede anskaffelsessum for anparterne, såfremt det udloddede beløb i medfør af reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen skal således kun nedsættes med den del af det udloddede beløb, der er skattefrit efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 8. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.

Ligningslovens § 16 A, stk. 8, omfatter beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr. Det er efter den pågældende bestemmelse en betingelse for skattefriheden, at anpartskapitalen i selskabet er blevet forhøjet i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996, eller at anpartsselskabet er stiftet i denne periode. Endvidere gælder skattefriheden kun for beløb, der er udloddet i forbindelse med en kapitalnedsættelse, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997. Skattefriheden omfatter kun den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.

Til stk. 1

Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne.

Begrebet bortfald omfatter f.eks. den situation, hvor en aktieret eller tegningsret beholdes til udløbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende.

Begrebet andre former for afhændelse omfatter f.eks. en tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens § 20 b og c om indløsning af minoritetsaktionærer ved opnåelse af en ejerandel med tilsvarende stemmeret på mere end 90 pct.

Hvor der er tale om et aktiesalg med tilbagekøb af aktierne efter en kort periode, behandles salget som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt der må anses for at have foreligget en reel kursrisiko mellem salget og tilbagekøbet. Der kan normalt anses for at have foreligget en reel kursrisiko, hvis salget er sket ad normale kanaler, dvs. bank eller børsmægler. Det gør ingen forskel, at aktiesalget og tilbagekøbet sker mellem interesseforbundne parter, når blot der i den periode, som forløber mellem salget og tilbagekøbet, har foreligget en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke har være uden betydning for parterne. Er kravet om reel kursrisiko m.m. ikke opfyldt, betragtes salget i forhold til aktieavancebeskatningsloven som om, det ikke har fundet sted.

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, sidestilles ikke med afståelse, men med overkurs ved aktietegning og er dermed skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af egne aktier derimod som en almindelig afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

Ved en bortgivelse eller et salg af aktier til børn, fonde og lign. kan overdrageren have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne. Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted. Som et andet eksempel på betingelser, der betyder, at afhændelse ikke kan anses for at have fundet sted i forhold til aktieavancebeskatningsloven, kan nævnes den situation, hvor overdrageren har forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne.

Overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 4, udløser ikke aktieavancebeskatning eller adgang til at fradrage tab. Heller ikke overdragelse mellem ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse behandles som afståelse. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og de omstændigheder under hvilke aktierne er erhvervet. Ligeledes indtrædes i skattemæssige relevante ændringer i aktiernes status under den anden ægtefælles ejertid. Endvidere indtræder ægtefællen i den anden ægtefælles skattemæssige stilling, for så vidt angår en eventuel hovedaktionærstatus. For definitionen af en hovedaktionær se § 4 og bemærkningerne hertil.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

Til stk. 2

Det foreslås tydeliggjort, at anvendelsen af begrebet afståelse i denne lov ikke kun dækker avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet. Begrundelsen for præciseringen er, at der blandt andet er skabt usikkerhed om, hvorvidt gevinst og tab opgjort efter lagerprincippet er gevinst og tab ved afståelse. Dette gælder eksempelvis i forhold til reglen om begrænsning af fradrag for tab med skattefrie udbytter.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 9, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen fastslår, at erhvervelse og afståelse ved gave, arveforskud og arv anses for henholdsvis køb og salg. Det foreslås samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke gælder i det omfang, erhververen succederer i overdragerens skattemæssige stilling.

Overdragelse ved gave vil f.eks. kunne foreligge, hvor aktier overdrages vederlagsfrit eller hvor en aktionær, der har fået tildelt en ret til at tegne aktier i selskabet til en kurs under markedskursen, overdrager denne tegningsret vederlagsfrit.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med afståelsessummer.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen fastslår, at den skattepligtiges indskud af aktier m.v. i en ratepension, en kapitalpension, en selvpensioneringsordning, en børneopsparingsordning og en boligopsparingsordning anses for afståelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen fastslår, at den skattepligtiges udlodning af aktier m.v. fra en ratepension, en kapitalpension, en selvpensioneringsordning, en børneopsparingsordning og en boligopsparingsordning anses for erhvervelse.

Bestemmelsen svarere til § 9, stk. 5-13, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen sker der afståelsesbeskatning i alle tilfælde, hvor en investeringsforening eller et investeringsselskab ændrer skattemæssig status. Konsekvensen for investor er, at andelene anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning for.

Skift fra aktiebaseret udloddende forening til obligationsbaseret eller blandet udloddende forening anses ikke for statusskift. Tilsvarende anses overgang fra akkumulerende forening til udloddende forening ikke for statusskift. I disse situationer beskattes afståelsen af beviset efter omdannelsen efter foreningens kvalifikation på salgstidspunktet. Som anskaffelsessum bruges de oprindelige anskaffelsessummer og de oprindelige anskaffelsestidspunkter.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen handler om beskatningen, når en bevisudstedende akkumulerende foreningen som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening bliver et interessentskab eller en kontoførende investeringsforening, uden at foreningen opløses.

Overgangen sidestilles med ophør af foreningen m.v. og afståelse af investeringsforeningsbeviset m.v.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 6, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis et selskab, der er omfattet af en af skattepligtsbestemmelserne i selskabsskatteloven omdannes til et investeringsselskab efter § 19, stk. 2, anses omdannelsen som et skattemæssigt statusskift. Konsekvensen er, at aktierne i selskabet anses for afstået.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen forklarer, hvad der menes med ændring af skattemæssig status. Ved ændring af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på foreningens m.v. aktiver beskattes efter andre regler end de regler, som foreningen m.v. tidligere har fået beskattet sine gevinster og tab efter.

Ikke alle ændringer i foreningen m.v. anses for et skift af skattemæssig status. En ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21 til en udloddende obligationsbaseret eller blandet forening omfattet af § 22, anses ikke for en ændring af skattemæssig status.

En ændring fra udloddende obligationsbaseret eller blandet forening jf. § 22, til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21 anses som udgangspunkt heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Hvis ændringen skyldes foreningens valg som nævnt i § 21, stk. 2, så anses det dog for en ændring af skattemæssig status.

En ændring fra status som akkumulerende forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til status som udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses ikke for ændring af skattemæssig status.

En ændring af en forening, som foretager den summariske opgørelse af minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 15, sådan at denne bestemmelse ikke længere anvendes, anses altid som ændring af skattemæssig status.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1, opgøres handelsværdien af ejerandele og investeringsforeningsbeviser efter fradrag af udlodninger optjent i det foregående år, hvor foreningen m.v. var skattepligtig efter den hidtidige bestemmelse. Hvis det er en udloddende investeringsforening, som skifter skattemæssig status, udgør fradraget altid mindst minimumsudlodningen.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvor en akkumulerende investeringsforening, et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening skifter skattemæssig status, sker ændringen med virkning fra begyndelsen af foreningens eller selskabets indkomstår. Ved opgørelsen af gevinst og tab på ejerandelen eller investeringsforeningsbeviset henføres gevinsten/tabet til dagen efter statusændringen.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Det første indkomstår efter en ændring af skattemæssig status til et investeringsselskab, jf. § 19, skal primoværdien på aktier udstedt af investeringsselskabet nedsættes med den faktisk udbetalte udlodning, der stammer fra det foregående år. Bestemmelsen gælder for det første år hvor aktierne er omfattet af § 19, stk. 1, og sikrer, at den værdi, der er lagt til grund som afståelsessum i forbindelse med afståelsesbeskatningen som følge af statusskiftet også anvendes som primoværdi ved lageropgørelsen af gevinst og tab under regelsættet for investeringsselskaber.

Tilsvarende skal anskaffelsessummen for investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der har skiftet skattemæssig status, nedsættes med udbetaling af udlodning optjent det foregående år under det hidtidige regelsæt. Er der tale om skift af skattemæssig status fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab, skal andelene mindst nedsættes med minimumsudlodningen for det sidste år, hvor foreningen blev beskattet som udloddende investeringsforening.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 11, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen fastslår, at aktier, som tilhører investeringsforeningen skal ophørsbeskattes, når foreningen ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne fremover beskattes som deltagere i et interessentskab. Aktierne anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra til handelsværdien på dette tidspunkt.

Til stk. 8

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 12, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen vedrører interessentskabers ændring af skattemæssig status til akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a eller investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

I disse situationer anses ændringen af den skattemæssige status som afståelse af interessentskabets aktier på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt.

For foreningen/investeringsselskabet anses overgangen som en anskaffelse.

Til stk. 9

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 13, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen vedrører statusskift fra skattemæssig transparent enhed til selvstændigt skattesubjekt. Statusskiftet anses ikke for en afståelse af den skattemæssigt transparente enheds aktier. For den fortsættende forening, som efter statusskiftet beskattes som selvstændigt skattesubjekt, anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt til den oprindelige anskaffelsessum.

Til stk. 1

Bestemmelserne svarer stort set til henholdsvis § 11, stk. 1 og § 11, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen omhandler succession ved overdragelse i levende live. Aktier kan således under visse betingelser overdrages til andre dele af familien, uden at selve overdragelsen udløser beskatning hos overdrageren.

Anvendelse af reglerne om succession er for det første betinget af, at overdragelsen sker til overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Efter den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven omfatter reglen også overdragelse til nære medarbejdere (personer omfattet af den nuværende aktieavancebeskatningslovens § 11 a – lovforslagets § 35). Dette ændres der ikke ved, men efter lovforslaget fremgår det af § 35.

Som udgangspunkt er det for det andet en betingelse, at der er tale om overdragelse af hovedaktionæraktier (se bemærkningerne til § 4). Denne betingelse gælder dog ikke i forhold til aktier omfattet af § 18, stk. 1 eller 4 - andele i andelsforeninger og i forhold til aktier omfattet af § 17 - næringsaktier, jf. stk. 5.

Endvidere er det som udgangspunkt en betingelse, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. En overdragelse til flere personer i sameje betragtes i denne sammenhæng som en enkelt overdragelse. I øvrigt betragtes overdragelse til flere erhververe som flere overdragelser. Den samlede stemmeværdi i selskabet opgøres, uden at selskabets beholdning af egne aktier medregnes.

Er der tale om overdragelse af aktier omfattet af § 18, stk. 1 eller 4 - andele i andelsforeninger eller aktier omfattet af § 17 - næringsaktier, er der mulighed for succession uanset overdragelsens omfang, jf. stk. 5.

Overdragelse med succession er endelig for det fjerde betinget af karakteren og formuens sammensætning i det selskab, der overdrages aktier i. Der kan således ikke succederes i aktier i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v. Bortforpagtning af landbrugsejendomme m.m. anses ikke i denne forbindelse for udlejning af fast ejendom. Begrebet ”overvejende grad” er nærmere uddybet i stk. 6 - se bemærkningerne hertil.

Betingelsen vedrørende aktiviteten i det underliggende selskab gælder ikke i forhold til aktier omfattet af § 18, stk. 1 eller 4 - andele i andelsforeninger og i forhold til aktier omfattet af § 17 - næringsaktier, jf. stk. 5. Endvidere gælder betingelsen ej heller i forhold til aktier i et selskab, der driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, jf. stk. 5. Dette skyldes, at aktiviteten i den type selskaber er handel med aktier og andre værdipapirer, hvorfor der ikke er tale om passiv pengeanbringelse.

Er der tale om overdragelse af aktier omfattet af § 19 (aktie, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab), er succession udelukket.

Konvertible obligationer kan overdrages med succession, når betingelserne er opfyldt. Bortset fra de situationer, hvor der er tale om konvertible obligationer omfattet af reglerne i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4, skal kravet om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet således være opfyldt, uanset at der ikke er knyttet stemmeværdier til konvertible obligationer. I disse tilfælde forudsætter succession derfor, at der tillige overdrages aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Er betingelserne for succession opfyldt, indtræder erhververen i overdragerens stilling. Erhververen indtræder i overdragerens anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, og overdrageren beskattes ikke.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 6, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Det er efter bestemmelsen en betingelse for succession, at erhververen er skattepligtig til Danmark på grund af sit hjemsted, og erhververen må ikke i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

I den nuværende aktieavancebeskatningslovs § 11, stk. 7 er dog henvist til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12. Dette er rettet til kildeskattelovens § 33 C, stk. 13. Ændringen er en konsekvens af lov nr. 394 af 6. juni 2002, hvor der indsættes et nyt stk. 12 i kildeskattelovens § 33 C. Den hidtidige stk. 12 blev herved til stk. 13. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 7, til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, blev dog ikke ændret som konsekvens heraf.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske overdragelse med succession, hvis der ved overdragelsen konstateres et tab. Endvidere indebærer det, at reglerne i kildeskattelovens § 33 C om meddelelse af beslutningen om succession, ændring af værdiansættelser og om skatteministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

For det første fastslår bestemmelsen, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1 og 4 (andelsbeviser og andele i andelsforeninger) og § 17 (næringsaktier) altid kan overdrages med succession, når blot overdragelsen sker til den nævnte personkreds. Det vil sige, at successionsreglerne kan anvendes, uanset om betingelserne om, at der er tale om hovedaktionæraktier, at aktierne repræsenterer 15 pct. af stemmeværdien i selskabet, samt betingelserne til aktiviteten i det underliggende selskab, er opfyldt.

Dernæst fremgår det af bestemmelsen, at for aktier i et selskab, som driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, finder stk. 1, nr. 4 ikke anvendelse. Det vil sige, at successionsreglerne kan anvendes, uanset om betingelsen om, at selskabet ikke i overvejende grad foretager passiv pengeanbringelse, er opfyldt. Det skyldes, at aktiviteten i den type selskaber er handel med værdipapirer og finansieringsvirksomhed, og derfor er der ikke tale om passiv pengeanbringelse.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvornår et selskabs aktivitet og formue i overvejende grad består i passiv pengeanbringelse.

Dette krav anses efter bestemmelsen for opfyldt, såfremt mindst 50 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Såfremt 50 pct. eller mere af indtægterne stammer fra passiv pengeanbringelse og ejendomsudlejning set under ét, eller såfremt 50 pct. eller mere af de samlede aktiver udgøres af passiv pengeanbringelse og udlejningsejendomme set under ét, så anses kravet om overvejende grad for opfyldt, og der kan dermed ikke ske overdragelse med succession.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt kravet om overvejende grad er opfyldt for selskabets indtægter, tages gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Ved indtægter forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter. I forhold til selskabets aktivmasse skal bedømmelsen både foretages på overdragelsestidspunktet og udregnes som gennemsnittet af de seneste 3 års regnskaber. Det vil sige, at såfremt selskabets aktivmasse er således, at mere end 50 pct. vedrører den passive pengeanbringelse enten på overdragelsestidspunktet eller efter de seneste 3 års gennemsnit, så er kravet om overvejende grad opfyldt, og der kan ikke succederes i aktierne.

Bedømmelsesgrundlaget er selskabets virksomhed i form af udlejning af fast ejendom og besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende (passiv pengeanbringelse). Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses i forhold til bedømmelsen ikke for besiddelse af et værdipapir. Sådanne andele anses i stedet for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden.

Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv pengeanbringelse, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Heri ligger, at hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller ved udlejning mellem datterselskaber. Lejeindtægter ved et selskabs udlejning af en af selskabet ejet fast ejendom til datterselskabet eller omvendt, og lejeindtægter ved et datterselskabs udlejning af en af selskabet ejet fast ejendom til et andet datterselskab, skal ved bedømmelsen hverken medregnes til den aktive eller til den passive del af virksomheden.

I forhold til bedømmelsen anses endvidere fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, ikke som en udlejningsejendom - forudsat at lejer anvender ejendommen i driften. Det vil sige, at værdien af den del af den udlejede ejendom, som anvendes i lejers drift, skal medregnes til den aktive del af virksomheden. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende. Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Såfremt en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, mens en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften medregnes til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom.

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Overdragelse af beviser i investeringsforeninger vil som udgangspunkt være omfattet af reglerne om overdragelse med succession, forudsat at betingelserne er opfyldt, herunder betingelserne i stk. 1. Imidlertid er investeringsforeningernes væsentligste aktivitet pr. definition passiv pengeanbringelse, og investeringsforeningernes handel med værdipapirerne m.v. er ikke omfattet af næringsbegrebet. Reelt er overdragelse af investeringsforeningsbeviser med succession derfor udelukket.

Bestemmelsen svarer til § 11 a i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen giver mulighed for skattemæssig succession efter reglerne i § 34 om familieoverdragelser ved overdragelse af aktier til en nærmere kreds af medarbejdere.

Henvisningen til § 34 indebærer, at alle betingelser i § 34 for skattemæssig succession i levende live til familiemedlemmer skal være opfyldt efter den foreslåede bestemmelse bortset fra, at den pågældende medarbejder ikke behøver at være et familiemedlem. Det indebærer, at der skal være tale om hovedaktionæraktier. Det indebærer endvidere, at den enkelte overdragelse skal udgøre mindst 15 pct. af stemmeværdien.

Det indebærer yderligere, at der skal være tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som afgrænset i § 34, stk. 6. Dette medfører, at der ikke kan succederes i aktier i selskaber, der i overvejende grad vedrører finansielle aktiver afgrænset som 50 pct. eller mere af de samlede aktiver.

Det indebærer endelig, at aktierne ikke må være omfattet af § 19.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 34.

Til stk. 1

1. pkt., indeholder afgrænsningen af den personkreds, der kan erhverve aktier med succession. Afgrænsningen af personkredsen sker udelukkende efter medarbejderens arbejdsmæssige tilknytning til selskabet.

Der er to betingelser for den arbejdsmæssige tilknytning til selskabet. Det er for det første en betingelse, at medarbejderen inden for de 4 seneste afsluttede indkomstår skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i det pågældende selskab. De mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse kan fordeles valgfrit i flere perioder over hele 4 års perioden. Betingelsen vedrører medarbejderens egne indkomstår. Dette har betydning i de tilfælde, hvor medarbejderen og det selskab, hvor medarbejderen er ansat, ikke har sammenfaldende indkomstår. Som hovedregel har ansatte et indkomstår svarende til kalenderåret.

For det andet er det en betingelse, at den pågældende medarbejder på det tidspunkt, hvor overdragelse af aktier sker, er ansat på det vilkår, at vedkommende er fuldtidsbeskæftiget, jf. nedenfor. Er kun den ene betingelse opfyldt, kan der således ikke overdrages aktier med succession. Reglen betyder eksempelvis, at hvis medarbejderen har været ansat i selskabet i 3 år, men perioden lå 6-8 år tidligere, kan der ikke ske succession.

Der stilles ikke krav om, at aktierne i de sidste 4 indkomstår skal have den samme ejer, ligesom der ikke stilles krav om, at virksomheden i selskabet skal være den samme, have samme omfang eller intensitet i hele perioden.

2. pkt., indebærer, at der kan ske succession i aktier i et selskab, som er koncernforbundet med det selskab, som den ansatte på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i, når den ansatte i sammenlagt mindst 3 år inden for de sidste 4 indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere selskaber inden for koncernen. Det vil sige, at når den pågældende person er fuldtidsbeskæftiget i et koncernselskab på overdragelsestidspunktet og i sammenlagt mindst 3 år inden for de sidste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernselskaber, kan der ske overdragelse med succession i alle de selskaber, der indgår i koncernen. Der kan således også ske overdragelse i et koncernselskab, som den pågældende aldrig har været fuldtidsbeskæftiget i.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens 3. pkt., at ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt., kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges således, at den samlede beskæftigelse i de pågældende selskaber svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

Det er efter 4. pkt., en betingelse, at selskaberne såvel i de 4 indkomstår, hvor medarbejderen skal have været ansat i et koncernforbundet selskab i samlet mindst 3 år, som på overdragelsestidspunktet er koncernforbundne. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at selskaberne i de 4 sidste indkomstår for så vidt angår egne indkomstår har været koncernforbundne, idet kravet er, at selskaberne i den periode, der (mindst) svarer til medarbejderens 4 sidste indkomstår, har været koncernforbundne.

Reglen har betydning i de tilfælde, hvor medarbejderen og selskaberne ikke har sammenfaldende indkomstår, typisk fordi selskaberne har forskudt indkomstår i forhold til kalenderåret. Det vil sige, at medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år af de sidste 4 indkomstår (medarbejderens indkomstår) skal have været ansat i et koncernforbundet selskab. Og i disse 4 indkomstår skal selskaberne have været koncernforbundne.

Koncernforbundne selskaber er defineret ved en henvisning til kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

En medarbejder kan således succedere i aktierne i et moderselskab, som ejer mindst 50 pct. af aktierne i et datterselskab, uanset at medarbejderen inden for de sidste 4 indkomstår kun har været fuldtidsbeskæftiget (i mindst 3 år) i datterselskabet.

Ved fuldtidsbeskæftigelse lægges der ved anvendelsen af § 35 afgørende vægt på, at medarbejderens ansættelse har et sådant omfang, at der for den pågældende i en sammenlagt periode på 3 år skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem som lønmodtager. Ved fuldtidsbeskæftigelse på tidspunktet for overdragelse af aktierne kan der ligeledes lægges afgørende vægt på, at den pågældende er ansat på sådanne vilkår, at der skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Den foreslåede ordning vil også kunne finde anvendelse for medarbejdere, der ikke er omfattet af ATP-ordningen. For ansatte for hvilke der ikke skal betales ATP-bidrag, eksempelvis ansatte i udenlandske koncernselskaber, kan der ved afgørelsen af, om den pågældende er fuldtidsbeskæftiget, ligeledes lægges afgørende vægt på, at medarbejderen er ansat på sådanne vilkår, at hvis ansættelsen var i en dansk virksomhed, ville der skulle betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Til stk. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at hvis de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 er modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes, når fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1 skal opgøres. Den foreslåede regel er ikke begrænset til kun at gælde for de tilfælde, hvor overdrageren har erhvervet aktierne som vederlag ved en skattefri disposition, men finder også anvendelse, når erhvervelsen er sket ved en skattepligtig overdragelse.

Til stk. 3

Det fremgår af bestemmelsen, at hvis det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier, er etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan en fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1. Reglen er ikke begrænset til kun at gælde de tilfælde, hvor omdannelsen af den personligt ejede virksomhed er sket skattefrit efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 1, 1.-4. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen er der under visse betingelser adgang til succession på aktionærsiden i situationer, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab (uegentlig fusion).

Ved succession forstås, at ombytningen ikke udløser beskatning hos aktionærerne, og at de modtagne aktier anses for anskaffet på samme tidspunkter, til samme anskaffelsessummer og i samme hensigt som de ombyttede aktier.

Bestemmelsen omfatter ombytning af aktier, hvor det erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet, eller er selskaber, der svarer til danske aktie- og anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. For så vidt angår definitionen af begrebet ombytning se bemærkningerne til stk. 2.

Afgørelsen af, om der er tale om et aktie- eller anpartsselskabslignende selskab, træffes i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til ombytningen - se herom nedenfor. Det er i denne forbindelse ansøgeren, der gennem forelæggelse af oplysninger om selskabet og om de regler, selskabet er undergivet, skal kunne dokumentere, at der er tale om et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Ved afgørelsen lægges særligt vægt på følgende: Der skal være tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast indskudskapital, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af deltagerne indskudte kapital og selskabets øvrige formue, og som er undergivet en retlig regulering. Dog kan der også lægges vægt på andre momenter. Mindre væsentlige fravigelser i forhold til danske aktie- og anpartsselskaber bevirker dog ikke, at tilladelse til succession vil være udelukket.

Aktionærerne i det erhvervede selskab har ved ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 9 og § 11. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.

Det følger af fusionsskattelovens § 11, at de modtagne aktier i skattemæssig henseende behandles, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Såfremt de ombyttede aktier anses for omfattet af §§ 17, 18, 19, 21og 22, anses de modtagne aktier ligeledes for omfattet af disse bestemmelser.

Sker der i forbindelse med aktieombytningen en ombytning af unoterede aktier med børsnoterede aktier, anses aktierne for overgået til en status som børsnoterede. Ligeledes vil aktier kunne anses for overgået til status som unoteret, hvis børsnoterede aktier ombyttes med unoterede aktier.

Aktier i det erhvervede selskab anses for afhændet til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, jf. fusionsskattelovens § 9. Afhændelsen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelsessummen sættes til et beløb lig kursværdien på datoen for aktieombytningen.

Det er en betingelse for, at aktieombytningen kan ske med succession, at ombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Se stk. 4 og bemærkningerne hertil.

Endvidere er det en betingelse, at der fra told- og skatteforvaltningen er opnået tilladelse til aktieombytningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Tilladelse til ombytning meddeles, hvis de materielle betingelser er opfyldt, og det skønnes, at hovedformålet eller et af hovedformålene med ombytningen ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Sidstnævnte moment fremgår af fusionsdirektivet, som bl.a. er implementeret ved § 13 i den nuværende aktieavancebeskatningslov. Hvis det skønnes, at der ikke er grundlag for at give tilladelse uden særlige vilkår, kan der bl.a. stilles et vilkår, der betinger tilladelsens opretholdelse af, at væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen, anmeldes til told- og skatteforvaltningen forud for ændringernes gennemførelse. Der vil dermed være pligt til at anmelde væsentlige ændringer i koncernstrukturen og ejerforholdene, samt i andre forhold der kan betyde en ændret vurdering af grundlaget for tilladelsen.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder en definition af begrebet ombytning af aktier. Definitionen svarer til definitionen i fusionsdirektivet.

Ved ombytning af aktier forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab. Det er yderligere en forudsætning, at de aktier eller anparter, der tilhører aktionærerne i det erhvervede selskab, vederlægges med aktier eller anparter i det erhvervende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Ombytningsdefinitionen indebærer, at der ikke må ske formueforskydning.

Det hindrer ikke, at det selskab, som erhverver aktierne, anses for at opfylde kravet om erhvervelse af flertallet af stemmerne, hvis det selskab, der erhverver aktierne, umiddelbart efter aktieombytningens spaltes efter fusionsskattelovens § 15 a.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Også efter denne bestemmelse er der under visse betingelser adgang til succession på aktionærsiden i situationer, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab (uegentlig fusion).

Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor selskaberne ikke opfylder de krav til begrebet selskab, som stilles efter stk. 1. Endvidere kan bestemmelsen anvendes som et supplement til reglerne i stk. 1 og 2. Reglerne kan således anvendes, hvor selskaberne opfylder kravet til begrebet selskab efter stk. 1, og hvor det erhvervende selskab efter at have opnået flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Det er dog en forudsætning, at betingelsen om vederlæggelse er opfyldt. Se om denne betingelse nedenfor.

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til, at der under visse betingelser ikke sker beskatning efter reglerne i §§ 8, 12-14, 17-19, 21 og 22, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Reglerne i fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. For en omtale af fusionsskattelovens § 9 og § 11 se bemærkningerne til stk. 1. I fusionsskattelovens § 10 er fastsat, at det erhvervende selskab ikke skal medregne gevinst og tab på aktier, der annulleres i forbindelse med fusionen, ved indkomstopgørelsen. Vedrørende meddelelse af tilladelse til ombytning se tillige bemærkningerne til stk. 1.

Det er en betingelse, at de aktier eller anparter, der tilhører aktionærerne i det andet selskab, alene vederlægges med aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Det er endvidere en betingelse, at transaktionen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Se stk. 4 og bemærkningerne hertil.

Såfremt de ombyttede aktier er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, jf. § 17, anses de modtagne aktier således også for næringsaktier. Er de ombyttede aktier omfattet af § 18 eller § 19, vil de modtagne aktier tilsvarende blive anset for omfattet af de respektive bestemmelser.

Det forhold, at en ombytning allerede er foretaget, før tilladelse foreligger, er ikke i sig selv til hinder for, at tilladelse til succession gives.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Det følger af bestemmelsen, at det i forhold til transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3, er en betingelse, at transaktionen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Told- og skatteforvaltningen kan dispensere fra fristen. Overskrides fristen, og er der ikke meddelt dispensation, anses aktieombytningen som skattepligtig.

Endvidere er det fastsat, at ombytning af aktier i skattemæssig henseende ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Bestemmelsen indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når skattepligten indtræder. Disse bestemmelser omfatter også aktier m.v.

Reglerne går ud på, at aktier m.v. anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Efter henholdsvis selskabsskattelovens § 4 A, stk. 5, og kildeskattelovens § 9, stk. 5, finder reglerne også anvendelse på udenlandske selskaber og personer, der bliver begrænset skattepligtige her i landet.

Ved bestemmelsen slås det samtidig fast, at reglerne i § 40, der vedrører tilbageflytning efter en tidligere fraflytning, går forud for reglerne i selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 1 og 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen omhandler beskatning af urealiserede gevinster og tab på aktier ved fraflytning. Hensigten med bestemmelsen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent under skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtsophør m.v.

Bestemmelsen er omformuleret, således at kriteriet for beskatning er, at der er tale om aktier, der er omfattet af skattepligt til Danmark, og hvor denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Hvis en person på grund af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles det med ophør af skattepligt. Omformuleringen indebærer dog ingen realitetsændringer i forhold til de gældende regler.

Reglerne omfatter personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted). Reglerne omfatter desuden selskaber, der har været begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a (fast driftssted).

For personer finder reglerne anvendelse, såfremt skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning. Hvis personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted, anses aktier, der indgår i denne erhvervsvirksomhed dog ikke for realiseret.

En person kan endvidere blive omfattet af bestemmelsen, såfremt vedkommende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (flytning af skattemæssigt hjemsted). Hvis personen efter flytningen af skattemæssigt hjemsted fortsat driver erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, anses aktier, der indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiseret.

For en person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, finder reglerne anvendelse, såfremt personen ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark.

For selskaber m.v. finder reglerne anvendelse, hvis der er tale om et udenlandsk selskab m.v., som er begrænset skattepligtig af virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet ophører med at have fast driftssted eller overfører aktier til hovedkontoret eller et andet fast driftssted i udlandet.

Reglerne omfatter ikke danske selskaber m.v., fordi selskaber, der er registreret i Danmark ikke kan få deres fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne.

Fraflytterbeskatningen omfatter kun aktier, hvor gevinst og tab var omfattet af dansk skattepligt på fraflytningstidspunktet.

For personer drejer det sig om alle former for aktier, dvs. almindelige aktier, jf. §§ 12-14, næringsaktier, jf. § 17, andelsbeviser, jf. § 18, aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber, jf. § 19, investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede foreninger, jf. § 21, og investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, jf. § 22.

For selskaber drejer det sig om aktier, der er tilknyttet et fast driftssted, og dermed som altovervejende hovedregel om næringsaktier.

Udenlandske selskaber m.v., der bliver skattepligtige af aktier ved opløsning eller ved ophør af skattepligtig virksomhed, skal undergives en afsluttende ansættelse, jf. selskabsskattelovens § 7. Reglerne i selskabsskattelovens § 7 gælder ikke direkte for den situation, hvor aktierne ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed med fast driftssted, uden at erhvervsvirksomheden ophører. Derfor er der indsat en regel om, at selskabsskattelovens § 7 om afsluttende ansættelse gælder tilsvarende for disse aktier.

For personer indeholder ligningslovens § 32 D hjemmel til at fastsætte regler om afsluttende ansættelse ved ændring af skattepligtsforhold og flytning af skattemæssigt hjemsted. Hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Gevinster, der omfattes af bestemmelsen, beskattes på samme måde, som gevinsterne ville blive beskattet, hvis de var afstået på tidspunktet for fraflytningen m.v., idet værdien ved fraflytningen m.v. træder i stedet for afståelsessummen.

Ved opgørelsen af urealiseret gevinst og tab gælder de almindelige regler om tabsfradrag m.v. ligeledes. Der er imidlertid en særlig begrænsning i adgangen til at fradrage urealiserede tab opgjort i forbindelse med fraflytningen m.v.

For tegningsretter, som typisk er unoterede, kan det være vanskeligt at fastsætte værdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige kan derfor i forhold til tegningsretter i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v.

Den alternative opgørelsesregel gælder for alle tegningsretter til aktier. Dvs. den gælder for såvel børsnoterede som unoterede tegningsretter, og uanset hvorledes den skattepligtige har erhvervet tegningsretten – om tegningsretten f.eks. er erhvervet i egenskab af aktionær, som led i et ansættelsesforhold eller er købt.

Er der tale om en børsnoteret tegningsret kan den alternative regel også anvendes, hvor forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. måtte føre til en lavere skattepligtig gevinst end en opgørelse baseret på den almindelige regel, dvs. børsværdien af tegningsretten på fraflytningstidspunktet. Hvor der er tale om en købt tegningsret eller en tegningsret, der er modtaget som led i et ansættelsesforhold og beskattet (som løn) på retserhvervelsestidspunktet, vil en opgørelse efter den alternative regel fortsat skulle ske som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. Hvis man ønsker, at der skal tages hensyn til købesummen/den tidligere beskattede værdi, må man vælge at foretage opgørelsen af den skattepligtige gevinst efter den almindelige regel, dvs. som forskellen mellem anskaffelsessummen og et beløb svarende til tegningsrettens værdi på fraflytningstidspunktet.

Beskatningen af den opgjorte skattepligtige gevinst af tegningsretten skal ske efter de almindelige regler herfor.

Såfremt medarbejderne på fraflytningstidspunktet m.v. endnu ikke har erhvervet endelig ret til tegningsretten, skal medarbejderen på dette tidspunkt efter praksis beskattes af den skattepligtige gevinst, som eventualretten til tegningsretten repræsenterer.

Et urealiseret tab på almindelige aktier, næringsaktier, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber og investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede eller blandede foreninger kan kun fragå i urealiseret gevinst på andre aktier, der bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen, når skatten beregnes efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at tab på aktier m.v., der som følge af fraflytningen anses for realiseret, kun kan fradrages i gevinster på aktier m.v., der som følge af fraflytningen anses for realiseret. Herved foretages en nettoopgørelse af gevinster udløst af fraflytningen. Et nettotab udløst af fraflytningen kan ikke fradrages.

Der er tale om en værnsregel. I værnsreglen ligger, at der ikke kan ske modregning eller fradrag i gevinster ved afståelse af aktier inden ophøret af skattepligten, og at et urealiseret nettotab ikke kan fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst eller den øvrige aktieindkomst.

Uden værnsreglen ville skattepligtige, der ejer aktier af den pågældende art, kunne opnå en fordel ved at fraflytte. De ville kunne opnå tabsfradrag på aktierne samtidig med, at de fortsat ejer aktierne.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Det er efter bestemmelsen en forudsætning for at blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning, at den pågældende aktionær har haft en længerevarende tilknytning til Danmark.

Kun aktionærer, der efter kildeskattelovens § 1 og § 2 eller selskabsskattelovens § 2, har været skattepligtige til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen m.v., er omfattet af reglerne. For så vidt angår perioder med begrænset skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 2, medregnes kun perioder, hvor den begrænsede skattepligt har omfattet gevinst og tab på aktier.

Hvis en personaktionær inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en periode har været begrænset skattepligtig, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved opgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år.

Har aktionæren erhvervet aktier fra sin ægtefælle, og opfylder ægtefællen betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning uanset varigheden af den fraflyttende aktionærs skattepligt.

Reglerne om fraflytterbeskatning gælder ligeledes skattepligtige, der har været skattepligtige af urealiserede gevinster og tab ved fraflytningen, men hvor denne skattepligt er ophævet, fordi aktionæren ved tilbageflytning på ny bliver skattepligtig til Danmark. Hvis aktionæren igen flytter til udlandet, pålignes der skat efter stk. 1, uanset varigheden af skattepligtsperioden forud for den fornyede fraflytning. Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den fornyede fraflytning. Påligningen af skat efter stk. 1, finder sted, uanset at aktionæren ved den fornyede fraflytning er i besiddelse af andre aktier end ved den oprindelige fraflytning.

Endvidere gælder reglerne for aktionærer, der ved erhvervelsen af aktierne er succederet efter reglerne i §§ 34 og 35. Opfylder overdrageren betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning uanset varigheden af aktionærens (successors) skattepligt. For så vidt angår aktionærer, der har erhvervet aktierne ved udlodning med succession fra et dødsbo, der er skattepligtigt til Danmark, følger det af reglerne i dødsboskattelovens § 35, stk. 1, 3. pkt., at aktionæren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning. Det vil sige, at der skal ske beskatning ved fraflytningen uanset varigheden af aktionærens (arvingens) tilknytning til Danmark, når blot afdøde opfyldte betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen gives der fradrag i den beregnede skat for betalte udenlandske skatter på aktieavancer. Fradraget beregnes efter de samme principper som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om fradrag for udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun fradrag for den udenlandske skat på den del af gevinsten, der beskattes i Danmark, og højst fradrag med et beløb svarende til den danske skat på denne gevinst. Er den udenlandske skat opgjort på grundlag af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den del af gevinsten, der er beskattet i Danmark og den del, der alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der højst ske nedsættelse med et beløb svarende til den danske skat. Ved delafståelse vil fradraget for den udenlandske skat være begrænset til den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på de afståede aktier.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten, begrænses fradraget til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Denne bestemmelse har betydning ved de dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det er accepteret, at Danmark som kildestat beskatter avancer ved afståelse af aktier i danske selskaber. Flytter en aktionær i et dansk selskab fra Danmark og bliver hjemmehørende i en sådan overenskomststat, skal den danske skat, som bliver beregnet ved fraflytningen, derfor ikke nedsættes med den udenlandske skat, som beregnes i bopælsstaten ved senere afståelse af aktierne. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det bopælsstaten, der skal lempe sin beskatning.

Når fraflytterbeskatningen indtræder som følge af ophør af begrænset skattepligt, skal der ikke ske lempelse i den danske aktieavancebeskatning for en eventuel skat, der er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

I de tilfælde, hvor et fast driftssted her i landet ejer aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en tredjestat, vil den danske beskatning dog kunne lempes under hensyntagen til en eventuel aktieavancebeskatning i denne tredjestat.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 13 a, stk. 10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har betalt skatten af den urealiserede aktieavance, og den pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fordi der er betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat efter anmodning.

Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er indbetalt, til skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rentegodtgørelsen ydes af fradragsbeløbet (fradraget i den danske skat for de udenlandske skatter).

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 5 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen omhandler reglerne for adgang til henstand med betaling af den skat, der forfalder til betaling som følge af fraflytning.

Det er kun personer, der kan opnå henstand, og der kan kun ydes henstand i de situationer, hvor beskatningen skyldes ophør af den fulde skattepligt til Danmark eller det forhold, at personen bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland som følge af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen svarer stort set til § 13 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., og § 13 a, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved afståelse af aktier eller ved aktionærens død efter fraflytningen m.v. kan den skattepligtige vælge at få omberegnet den skat, der er pålignet efter § 38. Ved omberegningen opgøres gevinst eller tab på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske ejertid. Ejertidens længde har betydning for opgørelse af gevinst på hovedaktionæraktier på grund af aftrapningsbestemmelsen i § 47.

Gevinst eller tab opgøres for hver aktie for sig efter gennemsnitsmetoden. Den skattepligtige kan således for hver af de afståede aktier vælge mellem værdien ved fraflytningen m.v. eller afståelsessummen. Det er uden betydning, om der i det enkelte tilfælde bliver tale om gevinst eller tab. Den skattepligtige vil således kunne vælge den mindste gevinst (største tab) for hver aktiepost. Denne adgang til at få den senere afståelsessum lagt til grund ændrer ikke ved det forhold, at det er fraflytningen m.v., der udløser beskatningen, og at denne sker på fraflytningstidspunktet m.v. Der er alene tale om en ændring af den oprindeligt beregnede skat.

Omberegningen kan vælges, uanset om aktionæren har fået henstand, eller om den pålignede skat er betalt ved fraflytningen. Det er dog en betingelse for omberegningen, at der indgives rettidig selvangivelse både ved fraflytningen og ved den senere afståelse.

Aktionæren kan ved hver enkelt (del-)afståelse vælge beregning efter § 38 eller omberegning efter § 39.

Vælger aktionæren at få skatten omberegnet, opgøres gevinsten som nævnt på grundlag af den faktiske afståelsessum og den faktiske ejertid. Ved skatteberegningen på grundlag af den faktiske afståelsessum kan told- og skatteforvaltningen efter de almindelige regler tilsidesætte den opgjorte gevinst, hvis afståelsen ikke er sket til en uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Reglen i § 38, stk. 2 om, at fradrag for urealiserede tab på almindelige aktier, næringsaktier, andelsbeviser og investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede eller blandede foreninger kun kan ske i gevinst på andre aktier, der bliver skattepligtige ved fraflytning m.v., finder også anvendelse i de tilfælde, hvor aktionæren vælger omberegning.

Aktionæren kan vælge at fastholde et urealiseret tab opgjort ved fraflytningen til modregning i urealiseret eller realiseret gevinst. Dette gælder, selv om “tabsaktierne” er steget i værdi efter fraflytningen og afstået med gevinst.

I relation til dødsboer omhandler omberegningsreglen den situation, hvor aktionæren blev fraflytterbeskattet ved flytning til udlandet og dør i udlandet efter fraflytningen.

Omberegningsreglen finder anvendelse i forhold til boer, hvor der indgår fraflytterbeskattede aktier, som ikke ved dødsfaldet på ny bliver omfattet af skattepligt til Danmark. For boer, hvor der indgår fraflytterbeskattede aktier, som ved dødsfaldet på ny bliver omfattet af skattepligt til Danmark, f.eks. fordi en del af boet skiftes i Danmark og aktierne indgår i denne del, er situationen derimod omfattet af reglerne i § 38.

Omberegningen sker på grundlag af gældende regler på omberegningstidspunktet, uanset om fraflytningen er sket før ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 6, 3.-6. pkt. i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved omberegning af skatten på grundlag af faktisk afståelse skal afståelsessummen forhøjes med alle udbytter udloddet efter fraflytningen, hvor den danske udbytteskat er nedsat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, samtidig med at udbytterne ikke er skattepligtig indkomst i aktionærens bopælsland. Reglen har sin baggrund i, at der ved enhver udlodning af udbytte på danske aktier m.v. skal indeholdes udbytteskat, idet der dog efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan blive tale om hel eller delvis nedsættelse af udbytteskatten. Den danske skat, der er betalt af udbytterne, kan modregnes i avanceskatten efter samme principper som i ligningslovens § 33. Det vil sige, at aktieavanceskatten nedsættes med den danske skat på de udbytter, der medregnes ved beregningen af denne skat, men således at aktieavanceskatten højst kan nedsættes til 0 kr.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 11, og § 1, stk. 2, 3. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Såfremt den skattepligtige efter fraflytningen får tildelt aktieretter eller tegningsretter behandles disse retter samt aktier, der erhverves ved udnyttelse af de tildelte retter, som om de var erhvervet samtidig med de aktier, som retterne knytter sig til (moderaktierne). Ved tegningsretter forstås i denne forbindelse en ret til at tegne aktier til en kurs, der på tildelingstidspunktet er lavere end markedskursen.

For så vidt angår konvertible obligationer og aktier erhvervet ved konvertering af disse, gælder tilsvarende, at de anses for erhvervet samtidig med moderaktierne, hvis obligationerne er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Til stk. 5

Bestemmelsen svar til § 13 a, stk. 6, 7.-10. pkt. i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Hvis en aktionær, hvis skat ved fraflytningen m.v. er blevet opgjort efter § 38, efterfølgende afstår aktierne til det udstedende selskab, kan der ikke ske omberegning af skatten på grundlag af den faktiske afståelse.

Der kan dog godt ske omberegning som følge af, at salget af aktien skal behandles efter udbyttereglerne, fordi salget sker til det udstedende selskab, når skatteyderen er begrænset skattepligtigt af salget til det udstedende selskab. Omberegningen giver her mulighed for at lempe på en dobbeltbeskatning.

Den skat, som efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen, kan fragå i den skat, der er beregnet efter § 38 på fraflytningstidspunktet m.v. Hvis den afståelsessum, der beskattes efter ligningslovens § 16 B, er højere end den værdi, der er lagt til grund ved beskatningen efter § 38, kan der dog ikke ske nedslag for den del af § 16 B-beskatningen, der vedrører værdistigningen efter fraflytningen. Fradraget kan højst være af samme størrelse som den skat, der efter § 38 er beregnet af gevinsten af de samme aktier.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Se bemærkningerne til § 38, stk. 4.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 10 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder regler om rentegodtgørelse ved tilbagebetaling eller bortfald af indbetalte skattebeløb.

Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har betalt skatten af den urealiserede aktieavance, og den pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fordi den skattepligtige gevinst opgøres efter den faktiske afståelsessum, tilbagebetales den for meget betalte skat efter anmodning.

Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er indbetalt, til skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rentegodtgørelsen ydes af hele det skattebeløb, der er betalt vedrørende de afståede aktier.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 8, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Den skat, der er pålignet ved fraflytningen m.v. bortfalder i de tilfælde, hvor aktionæren på ny bliver skattepligtig til Danmark, således at aktierne bliver omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Skatten bortfalder for de aktier, der er i behold på det tidspunkt, hvor aktionæren på ny bliver omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor aktionærens dødsbo omfattes af skattepligt til Danmark, og aktierne som følge heraf bliver omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Ved senere afståelse af aktier, mens aktionæren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, behandles aktieafståelsen i det hele efter de almindelige regler med udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsessum (faktiske anskaffelsessum eller en eventuel senere indgangsværdi) og det faktiske anskaffelsestidspunkt for aktierne.

Hvis aktionæren har betalt de pålignede skatter ved fraflytningen, ydes der ved tilbagebetalingen af de for meget betalte skatter en rentegodtgørelse, jf. stk. 2.

I den situation, hvor der på ny er indtrådt skattepligt til Danmark, men hvor aktierne er afstået i perioden mellem fraflytningen og tilbageflytningen samtidig med, at den skattepligtige dels har undladt at selvangive gevinst eller tab på aktier omfattet af fraflytningsbeskatningen efter § 38, dels har undladt at give meddelelse om afståelsen, anses aktierne for afstået på fraflytningstidspunktet.

Skatten er forfalden ved fraflytningen m.v., da betingelserne for henstand ikke er opfyldt. Er skatten ikke betalt ved fraflytningen, beregnes der renter efter de generelle regler for forrentning af skattekrav, idet der dog også i disse tilfælde vil kunne gives fradrag for udenlandske skatter efter § 38, stk. 4. Aktionæren kan ikke vælge at få omberegnet skatten efter § 39 i og med, at aktierne anses for afstået på fraflytningstidspunktet. Hertil kommer, at betingelsen i § 39, stk. 2, ikke er opfyldt.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 10 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelsen indeholder regler om rentegodtgørelse ved tilbagebetaling eller bortfald af indbetalte skattebeløb.

Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har betalt skatten af den urealiserede aktieavance, og den pålignede skat senere bortfalder, fordi aktionærens skattepligt til Danmark genindtræder, tilbagebetales den for meget betalte skat efter anmodning.

Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er indbetalt, til skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rentegodtgørelsen ydes af betalte skatter vedrørende de i behold værende aktier.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til dels til § 13 b, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller udløser normalt ikke aktieavancebeskatning, jf. kildeskattelovens § 26 A og § 26 B.

Efter bestemmelsen gælder reglerne i kildeskattelovens § 26 A og § 26 B ikke for overdragelse af aktier til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, selv om ægtefællerne begge er fuldt skattepligtige og skattemæssigt samlevende efter reglerne i kildeskattelovens § 4. Den ægtefælle, der modtager aktier, kan ikke succedere i den overdragende ægtefælles skattemæssige stilling. Der indtræder derfor efter bestemmelsen beskatning hos den overdragende ægtefælle.

Overdragelse af aktier til den samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, behandles i det hele efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om afståelse af aktier til tredjemand.

Da der ved overdragelsen af aktier m.v. til en ægtefælle i udlandet sker en faktisk afståelse, finder reglerne i §§ 38-40 ikke anvendelse i disse tilfælde.

Efter gældende praksis udløser en overdragelse af aktier som led i en bodeling i forbindelse med separation eller skilsmisse normalt ikke aktieavancebeskatning. Den ægtefælle, der får tillagt aktier, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, succederer i sidstnævntes skattemæssige stilling vedrørende de pågældende aktier.

Det foreslås imidlertid, at adgangen til succession afskæres i de situationer, hvor der i forbindelse med bodelingen ved en separation eller skilsmisse sker overdragelse af aktier til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Overdragelsen vil dermed udløse beskatning hos overdrageren, idet overdragelsen i det hele behandles efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler om afståelse. Reglerne i §§ 38-40 finder ikke anvendelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 13 b, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Ved bestemmelsen fastslås, at afståelsestidspunktet er overdragelsestidspunktet, og at afståelsessummen er aktiernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal have virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Til stk. 2

Det foreslås, at den hidtidige aktieavancebeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Bestemmelsen omfatter en række særlige overgangsregler for selskaber m.v. Der er for det første tale om en række ikrafttrædelsesregler, der er gældende efter den nuværende aktieavancebeskatningslov, og som fortsat skal være gældende, selv om den nuværende aktieavancebeskatningslov ophæves, jf. § 42, stk. 2. Der er endvidere tale om særlige regler om overgang fra beskatning efter den nuværende aktieavancebeskatningslov til beskatning efter denne lov.

Til stk. 1

Det foreslås, at selskabers tab på almindelige aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end tre år, og som er konstateret før den 1. januar 2006, kan fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Endvidere indeholder bestemmelsen en særlig regel for selskaber med forskudt indkomstår.

Adgangen til fradrag for disse tab har til formål at sikre, at der også fremover er fradragsret for disse tab.

For selskaber mv. med kalenderårsregnskab har reglen betydning for tab, som er konstateret før den 1. januar 2006, og som efter de hidtil gældende regler kan fremføres til indkomståret 2006 og senere. Disse tab vil således fortsat kunne fradrages i gevinster i indkomståret 2006 og fremføres efter de foreslåede regler til senere år, hvis de ikke kan udnyttes i indkomståret 2006.

For selskaber mv. med forskudt indkomstår får forslaget følgende konsekvenser:

Hvis f.eks. selskabets indkomstår 2006 er startet den 1. oktober 2005, vil uudnyttede tab fra indkomståret 2005 og tidligere efter de hidtil gældende regler kunne fremføres til indkomståret 2006. Tabene kan modregnes i gevinster i indkomståret 2006. I perioden frem til den 1. januar 2006 kan de uudnyttede tab modregnes i gevinster realiseret i samme periode efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. I perioden fra og med den 1. januar 2006 kan de uudnyttede tab modregnes i gevinster efter denne lov. Udnyttes de fremførte tab ikke (fuldt ud) i indkomståret 2006 vil de kunne fremføres til indkomståret 2007 efter de foreslåede regler. Tilsvarende regler foreslås at gælde for tab, der konstateres i indkomståret 2006. For så vidt angår modregning i gevinster i det indkomstår, som er i gang den 1. januar 2006, vil sådanne tab kunne modregnes i gevinster konstateret før den 1. januar 2006 omfattet af den hidtil gældende aktieavancebeskatningslovs § 2 og i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere omfattet af § 8 i lovforslaget.

Modregningen kan for tab omhandlet af bestemmelsen ske i gevinster på almindelige aktier med en ejertid på mindre end 3 år.

Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kan fortsat kun fremføres i 5 år. Herefter forælder tabet.

Aktietab konstateret i indkomståret 2000 kan således fremføres til modregning senest i indkomståret 2005. Tilsvarende kan tab opstået i indkomståret 2001 fremføres til modregning senest i indkomståret 2006. Alle tab opstået i indkomstår før 2000 er således pr. den 1. januar 2006 enten udnyttet eller forældet.

For tab på aktier, som er konstateret før indkomståret 2002, foreslås den hidtil gældende 5-årige grænse for fremførsel af underskud videreført. I bestemmelsen er således foreslået, at tab opstået i enten indkomståret 2000 eller i indkomståret 2001 alene kan fremføres til modregning senest i henholdsvis indkomståret 2005 eller 2006.

De nye regler skal have virkning fra den 1. januar 2006. Hvis selskabet har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Der er derfor også behov for sikre fortsat adgang til fremførsel af uudnyttede tab konstateret i indkomståret 2000.

Til stk. 2

Der et tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglen i § 6, stk. 2, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.

Ved lov nr. 358 af 19. maj 2004 blev reglen om begrænsning af selskabers fradrag for tab, når der er modtaget skattefrit udbytte på de pågældende aktier, ændret. Ændringen gik ud på, at skattefrit udbytte af egne aktier fremover også skal begrænse adgangen til at fradrag tab på lige fod med andet skattefrit udbytte. Ændringen har virkning for udbytte af egne aktier, der vedtages eller besluttes udloddet den 28. april 2004 eller senere.

Det foreslås at videreføre ikrafttrædelsesreglen således, at skattefrit udbytte af egne aktier, der er vedtaget eller besluttet udloddet før 28. april 2004, ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8, stk. 2.

Til stk. 3

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

Ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 blev der med virkning fra og med den 18. november 1993 gennemført en ændring af princippet for selskabers opgørelse af aktieavancer på almindelige aktier, således at selskaber skulle anvende gennemsnitsmetoden i stedet for aktie-for-aktie metoden. Gennemsnitsmetoden indebærer, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for hele selskabets beholdning af aktier i det pågældende selskab. Aktier med en ejertid på tre år eller mere skal indgå i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, selv om de kan afstås skattefrit.

Efter overgangsreglen i 1993-lovens § 16, stk. 6, ses der bort fra anskaffelsessummen for almindelige aktier, som selskabet den 18. november 1993 havde ejet i tre år eller mere. Herved undgik man at skulle tage hensyn til anskaffelsessummer, som på grund af aktie-for-aktie metoden og tre års-reglen ikke hidtil havde haft interesse.

Reglerne om til at bortse fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, gælder ikke, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Såfremt der tegnes aktier til overkurs, kan der for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, anvendes aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Endvidere gælder reglerne om til at bortse fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ikke, hvis der er tale om aktier, som efter tidligere gældende regler er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession. Anskaffelsestidspunktet er anskaffelsestidspunktet i henhold til successionen.

Til stk. 4

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 9, stk. 5 og 6, i lov nr. 299 af 27. april 1994.

Lovforslagets § 22 indeholder de regler, der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 blev indført som aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne blev indført med virkning fra den 19. januar 1994. Overgangsreglerne i 1994-lovens § 9, stk. 5 og 6, indeholder adgang til at vælge værdien den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen i forhold til investeringsforeningsbeviser, der blev omfattet af reglen, forudsat at beviset er erhvervet før den 19. januar 1994, og en eventuel gevinst eller et eventuel tab ved afståelse af beviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregnes ved indkomstopgørelsen.

Til stk. 5

Det foreslås, at selskaber m.v., der efter tidligere gældende regler har valgt at anvende lagerprincippet på næringsaktier, skal være bundet af dette valg.

Aktier erhvervet som led i handelsnæring omfattes af reglerne for næringsaktier såvel efter gældende regler som efter forslaget. Der henvises til § 17 i forslaget. Endvidere indeholder såvel forslaget som den gældende lov mulighed for én gang for alle at vælge opgørelse efter lagerprincippet for næringsaktier frem for opgørelse efter realisationsprincippet. I forslaget fremgår dette af § 23, stk. 2. Hverken de gældende eller de foreslåede regler giver mulighed for at skifte fra lagerprincippet til realisationsprincippet, når lagerprincippet er valgt. Det foreslås derfor, at valget af anvendelse af lagerprincippet for næringsaktier foretaget under de gældende regler fastholdes, således at der heller ikke i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye lov skabes en adgang til at skifte fra lager- til realisationsprincip.

Til stk. 6

Reglen omhandler opgørelse af gevinst og tab samt fastsættelse af ultimo værdier og indgangsværdier for aktier, der ikke længere omfattes af reglerne for næringsaktier, og hvor selskabet m.v. har anvendt lagerprincippet. Det drejer sig om aktier, der er erhvervet som vederlag i næring.

Til stk. 7

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som sikrer, at gældende regler videreføres for indkomståret 2005. Overgangsreglen skal ses i sammenhæng med ikrafttrædelsesreglen, hvorefter de nye regler har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere, idet den hidtidige lov samtidig ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Efter § 11 skal de opgjorte gevinster og tab ganges med 2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Faktoren er ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 ændret fra 2, 3 til 2.0 med virkning fra og med indkomståret 2005. Hvis andelsforeningen har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Det foreslås derfor fastsat, at faktoren for indkomståret 2005 fortsat skal være 2,0.

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som sikrer skattefrihed for personer af beholdninger af børsnoterede aktier under 100.000 kr.’s grænsen ved overgang til den generelle skattepligt af alle aktieavancer.

100.000 kr.’s grænsen omfatter både aktier, som den skattepligtige har ejet i under 3 år og aktier, som har været ejet i 3 år eller mere.

Skattefriheden efter overgangsreglen omfatter aktier, som på tidspunktet for overgangen til den nye aktieavancebeskatningslov kan sælges skattefrit og aktier, som den skattepligtige på dette tidspunkt har forventning om at kunne beholde så længe, at aktierne ville kunne sælges skattefrit efter 3 år efter den gældende 100.000 kr.’s reglen. Det vil sige, at overgangsreglen omfatter aktier, som på ikrafttrædelsestidspunktet kunne være solgt skattefrit efter § 4 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller som potentielt (ved opfyldelse af ejertidskravet) kunne have været solgt skattefrit efter § 4 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Det er en betingelse for skattefriheden, at aktierne på tidspunktet for afståelsen har været ejet i mindst 3 år.

Tilsvarende sikrer reglen, at personer, som oplever tab på aktier omfattet af denne overgangsregel, har fradragsret for tab, når tabet realiseres på et tidspunkt, hvor aktien har været ejet i under 3 år. Tabet er kildeartsbegrænset og kan derfor kun anvendes til modregning i gevinster og udbytter fra børsnoterede aktier.

Til stk. 1

Efter overgangsbestemmelsen skal personer ikke medregne gevinst og tab på børsnoterede aktier, der er købt før lovens ikrafttræden, og som inden lovens ikrafttræden indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi på eller under beløbsgrænsen for skattefrihed efter de hidtidige regler. Beløbsgrænsen udgør 136.600 kr. for indkomståret 2005 for enlige.

Skattefriheden omfatter kun afståelse af aktier, som skatteyderen har ejet i 3 år eller mere, jf. bestemmelsens stk. 3.

Det opgøres den 31. december 2005, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen. Det er uden betydning for skattefriheden, om beholdningen af børsnoterede aktier inden den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen, når blot kursværdien af beholdning den 31. december 2005 ikke overstiger beløbsgrænsen.

Kursstigninger på en beholdning af børsnoterede aktier, som den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er også skattefri.

Har den skattepligtige været samlevende med sin ægtefælle fra indkomstårets begyndelse og frem til den 31. december 2005 medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 i opgørelsen af beløbsgrænsen. For ægtepar udgør beløbsgrænsen 273.100 kr. for indkomståret 2005. Samlevende ægtepar, der pr. 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier på højst 273.100 kr., kan således bevare skattefriheden for disse aktier.

Det er afgørende, at ægteparret har været samlende fra begyndelsen af indkomståret og frem til og med 31. december 2005. For ægtefæller med forskudt indkomstår bliver perioden, hvor de skal have været samlevende, kortere end 1 år. Hvor en samlevende ægtefælle dør i perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til og med 31. december 2005, anses samlivet for opretholdt kalenderåret ud. Den skattepligtige anses i den situation for samlevende pr. 31. december 2005, og beløbsgrænsen udgør derfor 273.100 kr.

Et salg af aktier fra en beholdning af børsnoterede aktier, som på statusdagen var under beløbsgrænsen vil være skattefrit uanset, at salget først sker efter den 1. januar 2006, hvor de nye regler er trådt i kraft, og uanset at aktierne sælges til en pris, som overstiger beløbsgrænsen.

Til stk. 2

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, gælder også for fondsaktier, som tildeles på grundlag af disse aktier. Afståelse af fondsaktier, der er tildelt efter 31. december 2005, er således skattefri, når de tildeles på grundlag af aktier, som er omfattet af den skattefri beløbsgrænse i stk. 1.

Til stk. 3

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er betinget af, at aktierne først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere. Ved afståelse før 3 års ejertid skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Til stk. 4

Hvis en børsnoteret aktie, som er omfattet af skattefriheden efter stk. 1, på afståelsestidspunktet er blevet afnoteret, kan aktien ikke afstås skattefrit. Ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier anses aktien for erhvervet til kursværdien på tidspunktet for afnoteringen.

Hvorvidt en aktie overgår til at være unoteret, skal vurderes på grundlag af definitionen af børsnoterede aktier, jf. § 3. Et omsætteligt investeringsforeningsbevis i en børsnoteret investeringsforening bevarer således status som børsnoteret, uanset om investeringsforeningen måtte lade sig afnotere.

Til stk. 5

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter stk. 1 omfatter ikke aktier, som er omsætningsaktier for en skattepligtig, som er i næring med køb og salg af aktier. Skattefriheden efter stk. 1 omfatter heller ikke aktier omfattet af § 19 om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber. Videre omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede foreninger, jf. § 21, stk. 1. Det vil sige udloddende aktiebaserede foreninger, som ikke har valgt beskatning efter reglerne for almindelige aktier. I denne situation beskattes investeringsforeningsbeviset nemlig efter § 22. Endelig omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der er obligationsbaserede eller blandede, jf. § 22.

Til stk. 6

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter stk. 1 omfatter ikke lånefinansierede aktier og ideaktier. Det vil sige aktier, som - hvis de var afstået før den 1. januar 2006 – ville have været omfattet af § 2 c (lånefinansierede) eller § 2 e (ideaktier) i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

De er blevet medregnet med opgørelsen af 100.000 kr.’s grænsen, hvis de var børsnoterede, men en afståelse har altid været skattepligtig.

Efter forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov beskattes personer som aktieindkomst af gevinster ved salg af aktier uanset ejertiden. Efter gældende regler beskattes personers gevinster ved salg efter en ejertid på mindre end tre år som kapitalindkomst. Som udgangspunkt vil overgang fra kapitalindkomst til aktieindkomst indebære en nedsættelse af skattesatsen. Dette gælder dog ikke i to tilfælde.

For personer med negativ kapitalindkomst, har den negative kapitalindkomst en fradragsværdi på 33,3 pct. i en gennemsnitskommune. Hvis gevinster på aktier ejet i mindre end tre år kan indeholdes i den negative kapitalindkomst, beskattes gevinsterne derfor med disse 33,3 pct. efter de gældende regler. Hvis personen samtidig har en aktieindkomst på over 43.300 kr. (i 2005-niveau) bliver aktieindkomsten beskattet med 43 pct. Beskatningen af aktier ejet i mindre end tre år vil dermed stige fra 33,3 pct. til 43 pct. for personer med en negativ kapitalindkomst og en høj aktieindkomst.

For personer, der nok har en positiv kapitalindkomst, men i øvrigt har så lave indtægter, at de ikke betaler mellem- eller topskat, beskattes kapitalindkomsten med 38,8 pct. i en gennemsnitskommune. Hvis en sådan person samtidig har en aktieindkomst på over 43.300 kr. (i 2005-niveau), bliver aktieindkomsten beskattet med 43 pct. Beskatningen af aktier ejet i mindre end tre år vil dermed stige fra 38,8 pct. til 43 pct. for personer, som ikke betaler mellem- eller topskat, og som har en høj aktieindkomst.

For de samme to grupper af personer, vil en tilsvarende stigning i beskatningen af gevinster på aktier ejet i mindre end tre år kunne forekomme, hvis aktieindkomsten uden medregning af disse gevinster er negativ med et beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 43.300 kr. (i 2005-niveau). Dette kan forekomme, hvis personen har store tab på aktier samtidig med, at personen har gevinst på aktier ejet i under 3 år.

For negativ aktieindkomst beregnes der en negativ skat med 43 pct. af beløb udover minus 43.300 kr. (i 2005-niveau). Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Da gevinsterne på aktierne ejet i under 3 år nedsætter det beløb, der beregnes en negativ skat med satsen på 43 pct., betyder dette reelt, at gevinsterne beskattes med 43 pct. Her vil skatten også kunne stige fra henholdsvis 33,3 pct. og 38,8 pct. i en gennemsnitskommune til 43 pct.

Den foreslåede regel fjerner denne skærpelse for aktier, som sælges efter en ejertid på mindre end tre år, og som er anskaffet før de nye reglers ikrafttræden (1. januar 2006).

Reglen gælder for personer, som beskattes med 43 pct. ved salg af sådanne aktier, og som ville være blevet beskattet med en lavere sats (33,3 eller 38,8 pct. i en gennemsnitskommune), hvis gevinsten blev beskattet som kapitalindkomst.

Reglen går ud på, at den del af en positiv aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen på 43.300 kr. (i 2005-niveau), nedsættes med gevinsten på aktier ejet i mindre end tre år, og som er anskaffet før de nye reglers ikrafttræden. Hvis aktieindkomsten uden medregning af disse gevinster er negativ med et beløb, som overstiger beløbsgrænsen, forhøjes det beløb, der beregnes negativ skat af med en sats på 43 pct. til det beløb, der skulle beregnes en negativ skat af med en sats på 43 pct., hvis de pågældende gevinster ikke var medregnet i aktieindkomsten.

Skattepligtige, som vil anvende bestemmelsen, skal selvangive gevinsten på aktier omfattet af bestemmelsen. Beregningen af korrektionen af beskatningen af aktieindkomsten og kapitalindkomsten foretages herefter af told- og skatteforvaltningen. De noget komplicerede beregninger i forbindelse med opgørelsen af disse reguleringer, skal den skattepligtige således ikke selv foretage.

Reguleringen af beskatningen af aktieindkomst og kapitalindkomst efter bestemmelsen forudsætter, at følgende beløb hos den pågældende selv og hos en eventuel ægtefælle er kendt: Gevinster på aktier købt før den 1. januar 2006 og afstået inden for en ejertid på mindre end tre år, samlet aktieindkomst, samlet kapitalindkomst og den personlige indkomst. Dermed kan reguleringen først foretages i forbindelse med årsopgørelsen.

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder afgrænsningen af de aktier, som er omfattet af overgangsreglen. De pågældende aktier er følgende:

Aktierne skal være omfattet af §§ 12-14. Det vil sige almindelige aktier. Bestemmelsen omfatter ikke aktier omfattet af de særlige regler i §§ 17, 18, 19, 21, stk. 1 eller § 22. Bestemmelsen omfatter såvel børsnoterede som unoterede aktier.

Aktierne skal være ejet i mindre end tre år på det tidspunkt, hvor den skattepligtige afstår dem.

Aktierne skal være anskaffet før den nye aktieavancebeskatningslovs virkningstidspunkt. Det vil sige før den 1. januar 2006.

En eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville være blevet beskattet efter § 2 i den hidtil gældende aktieavancebeskatningslov, hvis denne lov fortsat havde været gældende. Det vil sige, at bestemmelsen ikke omfatter aktier, som ville have været omfattet af §§ 2 c eller 2 e i den hidtil gældende aktieavancebeskatningslov.

For aktier modtaget med succession anses anskaffelsestidspunktet for at være det anskaffelsestidspunkt, der succederes i. Successionen i anskaffelsestidspunktet gælder såvel i relation til spørgsmålet om opgørelsen af ejertiden som i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt aktierne anses for anskaffet forud for den 1. januar 2006.

Hvis den skattepligtige ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Dette følger af § 5. Dette har betydning, hvor den skattepligtige ejer aktier i samme selskab med samme rettigheder, men nogle af aktierne er anskaffet før den 1. januar 2006 og er ejet i mindre end tre år, mens andre aktier enten er ejet i tre år eller mere eller er anskaffet den 1. januar 2006 eller senere.

Hvis den skattepligtige i sin egenskab af aktionær i et selskab har fået tildelt aktieretter eller tegningsretter til tegning til favørkurs, har de efter de hidtil gældende regler været anset for anskaffet på samme tidspunkt som de moderaktier, retterne knytter sig til. Tilsvarende gælder for de aktier, der anskaffes ved udnyttelse af disse retter. Dette foreslås også at gælde i relation til overgangsreglen.

Reglen er i overensstemmelse med det hidtil gældende princip for opgørelse af ejertiden for aktier.

Reglen bevirker således for det første, at f.eks. fondsaktier, der er tildelt på grundlag af aktier, der er ejet i tre år eller mere ikke omfattes af overgangsreglen. Dette gælder uanset, hvornår tildelingen har fundet sted. Afståelse af sådanne aktier ville ikke blive beskattet som kapitalindkomst efter de hidtil gældende regler, og dermed omfattes de ikke af overgangsreglen.

For det andet bevirker reglen, at f.eks. fondsaktier, der tildeles efter den 1. januar 2006 på grundlag af aktier anskaffet før denne dato, omfattes af bestemmelsen, hvis moderaktierne er anskaffet mindre end tre år før afståelsen.

Gevinsterne opgøres efter de foreslåede regler om opgørelse af gevinst og tab. Det vil sige, at Gevinsterne altid opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne omhandler justeringen af aktieindkomsten. Formålet er at føre de gevinster, der beskattes med 43 pct., ud af aktieindkomsten og over i kapitalindkomsten. Det gælder dog kun i det omfang kapitalindkomsten beskattes med en lavere sats end de 43 pct., hvilket fremgår af stk. 5.

Ved positiv aktieindkomst forekommer beskatning af aktieindkomst med en sats på 43 pct., når beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, eventuelt forhøjet efter personskattelovens § 8 a, stk. 4 er overskredet. Beløbsgrænsen er i 2005 på 43.300 kr. Efter personskattelovens § 8 a, stk. 4, forhøjes dette beløb med en eventuel uudnyttet beløbsgrænse hos ægtefællen.

Indgår der i en positiv aktieindkomst gevinster omfattet af bestemmelsen nedsættes den del af aktieindkomsten, der beskattes med 43 pct., til det beløb, der ville blive beskattet med satsen på 43, hvis gevinsterne ikke indgik ved opgørelsen af aktieindkomsten. Dette følger af stk. 2.

En beskatning med den høje sats kan endvidere forekomme ved negativ aktieindkomst. Hvis aktieindkomsten er negativ med et beløb, som er højere end beløbsgrænsen på 43.300 kr. (i 2005-niveau), følger det af personskattelovens § 8 a, stk. 5, at der skal beregnes en negativ skat med en sats på 43 pct. En negativ aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af overgangsreglen kan kun opstå som følge af tab på unoterede aktier.

Hvis aktieindkomsten uden medregning af gevinster på aktier omfattet af overgangsreglen er negativ med et beløb, der er højere end beløbsgrænsen på 43.300 kr. (i 2005-niveau), har gevinsten på aktierne omfattet af overgangsreglen været modregnet i en negativ aktieindkomst, som ellers ville være beregnet en negativ skat af med en sats på 43 pct. Dette svarer til en beskatning af gevinsten omfattet af overgangsreglen på 43 pct. Gevinsterne kan derfor overføres til beskatning som kapitalindkomst, forudsat at beløbet herved beskattes med en lavere sats end 43 pct.

Opgørelsen af aktieindkomsten uden medregning af gevinster omfattet af overgangsreglen foretages ved nedsættelse af aktieindkomsten (inklusive disse gevinster) med gevinsterne uden hensyntagen til reglerne om begrænsning i fradragsretten for tab på børsnoterede aktier.

De foreslåede regler i stk. 2 og 3 kan kombineres, hvis den skattepligtige har en positiv aktieindkomst over beløbsgrænsen, når gevinsterne omfattet af bestemmelsen er medregnet, men en negativ aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen, når disse gevinster ikke medregnes.

Aktieindkomst – såvel inklusive som eksklusive gevinster omfattet af overgangsreglen – opgøres efter overførsel til ægtefællen af negativ aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6, 1. pkt.

Eksempel 1 – nedsættelse af den aktieindkomst, som beskattes med 43 pct. (positiv aktieindkomst) - stk. 2.

Ægtepar. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr.

Ægtefælle 1

Aktieindkomst

0 kr.

Ægtefælle 2

Gevinst (ikke overgangsreglen)

85.000 kr.

Gevinst (under overgangsreglen)

20.000 kr.

Samlet aktieindkomst

105.000 kr.

Aktieindkomst over progressionsgrænsen1)

15.000 kr.

1. (105.000 kr. – 90.000 kr.) = 15.000 kr. De 90.000 kr. udgøres af egen beløbsgrænse + uudnyttet beløbsgrænse fra ægtefællen.

Det vil sige, at 15.000 kr. ville blive beskattet med 43 pct. De 15.000 kr. som overstiger progressionsgrænsen for aktieindkomst kan derfor overføres til beskatning som kapitalindkomst. Det er dog en forudsætning for overførslen, at beløbet på 15.000 kr. beskattes lavere som kapitalindkomst, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved negativ kapitalindkomst eller hvis beløbet kan rummes i den kapitalindkomst, som kun beskattes med bundskattesatsen.

Eksempel 2 - korrektion af den aktieindkomst, som beskattes med 43 pct. (negativ aktieindkomst) – stk. 3.

En ugift skattepligtig. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr.

Gevinst (under overgangsreglen)

50.000 kr.

Tab på unoterede aktier (ikke overgangsreglen)

¸ 80.000 kr.

Samlet aktieindkomst

¸ 30.000 kr.

Aktieindkomst uden medregning af gevinst under overgangsreglen

¸ 80.000 kr.

Der vil således blive beregnet en negativ skat med 43 pct. af 35.000 kr. (80.000 kr. – 45.000 kr.). Det beløb, der beregnes negativ skat af med en sats på 43 pct. forhøjes derfor med 35.000 kr. Det er dog en forudsætning for overførslen, at beløbet på de 35.000 kr. beskattes lavere som kapitalindkomst, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved negativ kapitalindkomst.

Eksempel 3 – som eksempel 2, blot er såvel gevinst og tab knyttet til børsnoterede aktier

En ugift skattepligtig. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr.

Gevinst på børsnoterede aktier (under overgangsreglen)

50.000 kr.

Tab på børsnoterede aktier (ikke overgangsreglen)

¸ 80.000 kr.

Samlet aktieindkomst på grund af fradragsbegrænsning

0 kr.

Tab til fremførsel til senere indkomstår

¸ 30.000 kr.

Aktieindkomst uden medregning af gevinst under overgangsreglen (samlet aktieindkomst nedsat med gevinst omfattet af overgangsreglen)

¸ 50.000 kr.

Der vil således blive beregnet en negativ skat med 43 pct. af 5.000 kr. (50.000 kr. – 45.000 kr.). Det beløb, der beregnes negativ skat af med en sats på 43 pct. forhøjes derfor med 5.000 kr. Det er dog en forudsætning for overførslen, at beløbet på de 5.000 kr. beskattes lavere som kapitalindkomst, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved negativ kapitalindkomst.

Tabet til fremførsel til senere år ændres ikke. Det vil fortsat udgøre 30.000 kr.

Eksempel 4 - kombination af stk. 2 og 3.

En ugift skattepligtig. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr.

Gevinst (under overgangsreglen)

100.000 kr.

Tab på unoterede aktier (ikke overgangsreglen)

¸ 52.000 kr.

Samlet aktieindkomst

48.000 kr.

Ad stk. 2

Aktieindkomst over progressionsgrænsen (48.000 kr. – 45.000 kr.)

3.000 kr.

Det vil sige, at 3.000 kr. ville blive beskattet med 43 pct. De 3.000 kr. som overstiger progressionsgrænsen for aktieindkomst kan derfor overføres til beskatning som kapitalindkomst. Det er dog en forudsætning for overførslen, at beløbet på 3.000 kr. beskattes lavere som kapitalindkomst, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved negativ kapitalindkomst eller hvis beløbet kan rummes i den kapitalindkomst, som kun beskattes med bundskattesatsen.

Ad stk. 3

Aktieindkomsten uden medregning af gevinst under overgangsreglen

¸ 52.000 kr.

Der vil således blive beregnet en negativ skat med en sats på 43 pct. af 7.000 kr. (52.000 – 45.000 kr.). Det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen på 43 pct. korrigeres derfor med 7.000 kr. fra 0 kr. til 7.000 kr.

Kapitalindkomsten forhøjes samtidig med 10.000 kr. Dvs. med 3000 kr. (korrektion efter stk. 2) + 7.000 kr. (korrektion efter stk. 3). Korrektionerne forudsætter en beskatning af denne forhøjelse af kapitalindkomsten med en sats på under 43 pct.

Personskattelovens § 8 a, stk. 6, indeholder reglerne for de situationer, hvor den ene ægtefælle har positiv aktieindkomst og den anden ægtefælle har negativ aktieindkomst samt de tilfælde, hvor begge ægtefæller har negativ aktieindkomst. I disse situationer kan en gevinst, som er medregnet ved opgørelsen af den ene ægtefælles aktieindkomst føre til en korrektion efter stk. 2 eller 3 hos den anden ægtefælle.

Eksempel 5 - overførsel af negativ aktieindkomst mellem ægtefæller.

Ægtepar. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr.

Ægtefælle 1

Gevinst (under overgangsreglen)

95.000 kr.

Tab på unoterede aktier (ikke overgangsreglen)

¸ 300.000 kr.

Samlet aktieindkomst

¸ 105.000 kr.

Ægtefælle 2

Gevinst (ikke overgangsreglen)

200.000 kr.

Gevinst (under overgangsreglen)

5.000 kr.

Samlet aktieindkomst

205.000 kr.

Ægtefællernes aktieindkomst efter modregning:

Ægtefælle 1

Aktieindkomst

0 kr.

Ægtefælle 2

Aktieindkomst (205.000 kr. – 105.000 kr.)

100.000 kr.

Ad stk. 2

Ægtefælle 2:

Aktieindkomst over progressionsgrænsen1)

10.000 kr.

1. (100.000 kr. – 90.000 kr.) = 10.000 kr. De 90.000 kr. udgøres af egen beløbsgrænse + uudnyttet beløbsgrænse fra ægtefælle.

Den del af ægtefælle 2’s aktieindkomst, som beskattes med 43 pct. udgør herefter 10.000 kr. Ægtefælle 2 får derfor nedsat aktieindkomsten med 10.000 kr. fra 10.000 kr. til 0 kr.

Ægtefællernes aktieindkomst uden medregning af gevinster omfattet af overgangsreglen:

Ægtefælle 1

Aktieindkomst

¸ 300.000 kr.

Ægtefælle 2

Aktieindkomst

200.000 kr.

Ægtefællernes aktieindkomst efter modregning:

Ægtefælle 1

Aktieindkomst

¸ 100.000 kr.

Ægtefælle 2

Aktieindkomst (200.000 kr. - 200.000 kr.)

0 kr.

Ad stk. 3

Ægtefælle 1:

Aktieindkomst over progressionsgrænsen1)

¸ 10.000 kr.

1. ( ¸ 100.000 kr. + 90.000 kr.) = ¸ 10.000 kr. De 90.000 kr. udgøres af egen beløbsgrænse + uudnyttet beløbsgrænse fra ægtefælle.

Der vil blive beregnet en negativ skat med en sats på 43 pct. af 10.000 kr. Det beløb, der beregnes negativ skat af med 43 pct., forhøjes dermed med 10.000 kr. fra 0 kr. til 10.000 kr. hos ægtefælle 1.

Det er forudsat, at det samlede korrektionsbeløb på 20.000 kr. beskattes med en lavere sats end 43 pct. ved beskatning som kapitalindkomst.

Til stk. 4

Bestemmelsen omhandler justering af kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten forhøjes med de beløb, som aktieindkomsten til beskatning med 43 pct. skal nedsættes med efter stk. 2, eller som der skal beregnet negativ skat af med en sats på 43 pct. efter stk. 3. Det er en forsætning for justeringen, at det samlede korrektionsbeløb beskattes med en lavere sats end 43 pct. ved beskatning som kapitalindkomst.

I de situationer, hvor en gevinst, som er medregnet ved opgørelsen af den ene ægtefælles aktieindkomst fører til korrektion efter stk. 2 eller 3 hos den anden ægtefælle, sker forhøjelsen af kapitalindkomsten hos den ægtefælle, i hvis aktieindkomst den pågældende gevinst er medregnet ved opgørelsen af aktieindkomsten før overførsel mellem ægtefællerne af negativ aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6, 1. pkt.

Hvis begge ægtefæller har gevinster omfattet af reglen, anses justering af aktieindkomsten hos hver enkelt ægtefælle for fortrinsvist at skyldes gevinster, der er medregnet ved opgørelsen af ægtefællens egen aktieindkomst før overførsel af negativ aktieindkomst til ægtefællen.

Eksempel 6 - forhøjelse af kapitalindkomsten hos ægtefæller.

Eksemplet tager udgangspunkt i eksempel 5. Ægtefællerne har tilsammen fået reguleret aktieindkomsten med 20.000 kr.

Ægtefælle 1

Gevinst (under overgangsreglen)

95.000 kr.

Ændring af beregningsgrundlag for negativ skat af aktieindkomst efter stk. 3

¸ 10.000 kr.

Ægtefælle 2

Gevinst (under overgangsreglen)

5.000 kr.

Nedsættelse af beregningsgrundlaget for skat af aktieindkomst efter stk. 2

10.000 kr.

Regulering hos ægtefælle 2:

Kapitalindkomsten forhøjes med 5.000 kr. (egne gevinster omfattet af overgangsreglen) som følge af nedsættelsen efter stk. 2 af den aktieindkomst, som beskattes med 43 pct.

Regulering hos ægtefælle 1:

Kapitalindkomsten forhøjes med 5.000 kr. som følge af reguleringen af aktieindkomstbeskatningen hos ægtefælle 2.

Kapitalindkomsten forhøjes med yderligere 10.000 kr. Dette svarer til ændringen af beregningsgrundlag for negativ skat af aktieindkomst efter stk. 3, som udgør ¸ 10.000 kr. Korrektionen anses for i første række at stamme fra ægtefællens egen gevinst under overgangsreglen, og da denne gevinst overstiger 10.000 kr. (den udgør 95.000 kr.), anses hele denne regulering for at stamme fra vedkommendes egne gevinster.

Resultat:

Ægtefælle 1’s kapitalindkomst forhøjes med 15.000 kr.

Ægtefælle 2’s kapitalindkomst forhøjes med 5.000 kr.

Det er her forudsat, at kapitalindkomsten beskattes med en sats, der ligger under 43 pct.

Til stk. 5

Efter bestemmelsen skal der alene ske forhøjelse af kapitalindkomsten efter bestemmelsen i stk. 4 i det omfang denne beskattes med en sats, der er lavere end 43 pct. (den høje sats for beskatning af aktieindkomst).

Den kapitalindkomst, som beskattes med en sats, der er lavere end 43 pct., er kapitalindkomst, der alene beregnes kommunale skatter og eventuelt bundskat af.

Hvis det konstateres, at nettokapitalindkomsten ved en forhøjelse med det fulde beløb opgjort efter stk. 4 bliver positiv, og den skattepligtige i forvejen betaler mellemskat og/eller topskat, vil den samlede skattesats for en del af kapitalindkomsten overstige 43 pct. Der skal derfor kun ske forhøjelse af kapitalindkomsten med et beløb, der kan rummes i den negative kapitalindkomst. Det er derfor ikke det fulde beløb opgjort efter stk. 4, kapitalindkomsten skal forhøjes med.

Tilsvarende kan den skattepligtige på grund af sine andre indtægter være i den situation, at vedkommende ikke betaler mellem- eller topskat. Her vil nettokapitalindkomsten kunne forhøjes til et positivt beløb, uden at beskatningen af nogen del af forhøjelsen bliver beskattet med en samlet sats på over 43 pct. Her vil kapitalindkomsten kunne forhøjes til et beløb, der svarer til bundgrænsen for mellemskatten eller topskatten. Yderligere forhøjelse ville blive beskattet med en højere sats end satsen på 43 pct. Her vil der også kunne opstå den situation, at det ikke er det fulde beløb opgjort efter stk. 4, kapitalindkomsten skal forhøjes med.

Hvis kapitalindkomsten ikke kan forhøjes med det fulde beløb opgjort efter stk. 4, vil korrektionerne af beskatningen af aktieindkomsten efter stk. 2 og 3 heller ikke kunne gennemføres med de fulde beløb opgjort efter disse bestemmelser. Der er således efter bestemmelsen altid en direkte beløbsmæssig sammenhæng mellem forhøjelserne af kapitalindkomsten efter stk. 4 og de samlede korrektioner af beskatningen af aktieindkomst efter stk. 2 og 3.

For ægtefæller opgøres der efter stk. 4 potentielle forhøjelser af kapitalindkomsten for hver enkelt ægtefælle. I det omfang det fulde beløb opgjort efter stk. 4 ikke skal forhøje kapitalindkomsten efter stk. 5, fordi det ville medføre for høj beskatning af en del af forhøjelserne, skal der herefter tages stilling til, hvorledes forhøjelserne skal fordeles mellem ægtefællerne. I forbindelse med beregning af topskat er det efter personskattelovens § 7, stk. 3-9, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, der er afgørende. Ved beregning af mellemskat kan der ske modregning af negativ kapitalindkomst hos én ægtefælle i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, og uudnyttede bundgrænser kan overføres mellem ægtefællerne. Dermed har det for skatteberegningen for ægtefællerne set under ét som udgangspunkt ingen betydning, om kapitalindkomsten forhøjes hos den ene eller den anden ægtefælle.

Imidlertid er det en forudsætning for anvendelse af ægtefællereglerne for beregning af mellemskat, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, mens det i ægtefællereglerne for topskat er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende hele indkomståret, og at dette udgør en periode på et helt år. Derfor vil nygifte kunne være i den situation, at de er omfattet af ægtefællereglen for mellemskat men i relation til topskatten behandles som ugifte. Hvis den ene ægtefælle har positiv kapitalindkomst og betaler topskat, vil en forhøjelse af kapitalindkomsten hos denne ægtefælle kunne føre til en beskatning med en procent over 43 pct. Hvis den anden ægtefælle derimod har negativ kapitalindkomst, som kan rumme denne ægtefælles beløb opgjort efter stk. 4, vil en forhøjelse hos denne ægtefælle ikke medføre betaling af topskat.

Derfor foreslås det, at der for ægtefæller først sker forhøjelse af negativ kapitalindkomst forud for positiv kapitalindkomst. Forhøjelserne hos de enkelte ægtefæller skal dog holdes inden for beløbene opgjort efter stk. 4 hos de enkelte ægtefæller.

Eksempel 7 – forhøjelse af kapitalindkomsten hos ægtefæller, stk. 4 og 5.

Der tages udgangspunkt i eksempel 6. Ægtefællerne er nygifte. Der blev i eksempel 6 opgjort følgende beløb efter stk. 4:

Ægtefælle 1

15.000 kr.

Ægtefælle 2

5.000 kr.

Begge ægtefæller har personlig indkomst over bundgrænsen for topskat. Endvidere er ægtefællernes kapitalindkomster som følger:

Ægtefælle 1

¸ 20.000 kr.

Ægtefælle 2

15.000 kr.

En forhøjelse af ægtefælle 2’s kapitalindkomst ville betyde yderligere beløb til beskatning med topskat. Derfor forhøjes der først hos ægtefælle 1, som har negativ kapitalindkomst. Forhøjelsen hos ægtefælle 1 kan alene ske med 15.000 kr., da forhøjelsen ikke kan overstige beløbet opgjort efter stk. 4 hos ægtefælle 1. Der foretages ikke nogen forhøjelse af kapitalindkomsten hos ægtefælle 2.

Når det ikke er det fulde beløb opgjort efter stk. 4, der skal forhøje kapitalindkomsten, skal beskatningen af aktieindkomsten heller ikke korrigeres med de fulde beløb opgjort efter stk. 2 og 3. Det skal hermed afgøres, hvilke af beløbene opgjort efter stk. 2 og 3 aktieindkomsten skal korrigeres med.

For ægtefæller (samlevende ved indkomstårets udløb) er princippet her, at beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den pågældende ægtefælle selv overføres til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst forud for beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle.

Eksempel 8 – korrektioner af beskatningen af aktieindkomst hos ægtefæller, når kapitalindkomsten ikke forhøjes med det fulde beløb opgjort efter stk. 4.

Eksemplet tager udgangspunkt i eksempel 5 og 6. Desuden forudsættes det, at kapitalindkomsten hos ægtefælle 1 efter stk. 5 forhøjes med 12.000 kr., og at kapitalindkomsten hos ægtefælle 2 forhøjes med 4.000 kr. Disse beløb forudsættes at svare til det, der kan indeholdes i ægtefællernes negative kapitalindkomster, og at ægtefællernes personlige indkomster bringer dem op over bundgrænserne for betaling af mellem- og topskat. Der er i disse eksempler opgjort følgende beløb:

Ægtefælle 1:

Potentiel ændring af beregningsgrundlag for negativ skat af aktieindkomst efter stk. 3

¸ 10.000 kr.

Potentiel forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 4

15.000 kr.

Gennemført forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 5

12.000 kr.

Ægtefælle 2:

Potentiel ændring af beregningsgrundlag for skat af aktieindkomst efter stk. 2

10.000 kr.

Potentiel forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 4

5.000 kr.

Gennemført forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 5

4.000 kr.

Hos ægtefælle 1 forhøjes kapitalindkomsten først med egne korrektionsbeløb efter stk. 2 og 3. Det vil sige, at ægtefælle 1’s korrektion af beregningsgrundlaget for negativ aktieskat på ¸ 10.000 kr. gennemføres.

Herudover gennemføres 6.000 kr. af ægtefælle 2’s nedsættelse på 10.000 kr. af beregningsgrundlaget for aktieskat med 43 pct. De 6.000 kr. udgøres af 4.000 kr., som overføres til ægtefælle 2’s egen kapitalindkomst og 2.000 kr. som overføres til ægtefælle 1’s kapitalindkomst.

Samlet ser korrektionerne af aktie- og kapitalindkomsten herefter således ud:

Ægtefælle 1:

Ændring af beregningsgrundlag for negativ skat af aktieindkomst efter stk. 3

¸ 10.000 kr.

Forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 4

12.000 kr.

Ægtefælle 2:

Ændring af beregningsgrundlag for skat af aktieindkomst efter stk. 2

6.000 kr.

Forhøjelse af kapitalindkomsten efter stk. 4

4.000 kr.

Hvis der for en skattepligtig er opgjort korrektionsbeløb efter såvel stk. 2 som 3 (se et eksempel herpå i eksempel 4) gennemføres korrektionen efter stk. 2 forud for korrektionen efter stk. 3. I tilfælde, hvor det fulde beløb opgjort efter stk. 4 ikke forhøjer kapitalindkomsten på grund af stk. 5, er det således korrektionerne opgjort efter stk. 2 (nedsættelse af positiv aktieindkomst til beskatning med 43 pct.), der gennemføres først. Det er dermed i første række korrektioner opgjort efter stk. 3, der ikke gennemføres.

For ægtefæller er denne regel subsidiær i forhold til reglen om, at beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den pågældende ægtefælle selv overføres til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst forud for beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle. Dvs. at en korrektion efter stk. 3 hos den ene ægtefælle godt kan foretages forud for en korrektion efter stk. 2 hos den anden ægtefælle, hvilket da også er illustreret i eksempel 8.

Bestemmelsen omfatter en række særlige overgangsregler for personer. Der er for det første tale om en række ikrafttrædelsesregler, der er gældende efter den nuværende aktieavancebeskatningslov, og som fortsat skal være gældende, selv om den nuværende aktieavancebeskatningslov ophæves, jf. § 42. Der er endvidere tale om særlige regler om overgang fra beskatning efter den nuværende aktieavancebeskatningslov til beskatning efter denne lov.

Til stk. 1

Bestemmelsen regulerer overgangen til de nye regler for børsnoterede, almindelige aktier, hvor der er tildelt syntetiske indgangsværdier efter § 7 i den tidligere aktieavancebeskatningslov, forudsat at disse fortsat er i kraft den 31. december 2005.

Det fastsættes, at opgørelsen af gevinst og tab på disse børsnoterede aktier erhvervet før den 1. januar 2006 kan ske på grundlag af den syntetiske indgangsværdi, som aktierne er tildelt, i stedet for anskaffelsessummen. Ved anskaffelsessummen forstås den faktiske anskaffelsessum eller eventuelt andre indgangsværdier.

Valget mellem den syntetiske indgangsværdi og anskaffelsessummen skal træffes samlet for alle aktier i et givet selskab.

I forhold til afståelse med tab gælder dog den begrænsning, at et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab ikke kan overstige forskellen mellem afståelsessummen og den tildelte indgangsværdi. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsbegrænsning.

Syntetiske indgangsværdier kan forekomme, hvor 100.000 kr.’s grænsen overskrides efter den 19. maj 1993. Er beholdningen efter overskridelsen igen kommet under 100.000 kr.’s grænsen, opretholdes den syntetiske indgangsværdi i tre år, idet det først er efter dette tidspunkt, at et salg ellers ville have kunnet ske skattefrit. En akties syntetiske indgangsværdi er aktiens handelsværdi på det tidspunkt, hvor det konstateres, at 100.000 kr.’s grænsen er overskredet.

Bestemmelsen omfatter dog kun de aktier med syntetiske indgangsværdier, der indgår i en beholdning, som pr. den 31. december 2005 er over 100.000 kr’s grænsen. Aktier med syntetiske indgangsværdier i en beholdning, der igen er kommet under 100.000 kr.’s grænsen og som stadig er under pr. den 31. december 2005, er i stedet omfattet af overgangsreglen i § 44.

Eksempel:

En aktionær har i 2000 købt en post børsnoterede aktier for 100.000 kr. I 2000 var beholdningsgrænsen for de skattefrie børsnoterede aktier på 117.300 kr. På tidspunktet for anskaffelsen var aktierne således omfattet af skattefriheden.

Ved udgangen af 2003 var aktierne steget til 130.000 kr. Grænsen for skattefriheden var på dette tidspunkt 129.500 kr.

Aktionæren overgik derfor fra skattefrihed til skattepligt, da det ved udgangen af 2003 konstateredes, at grænsen var overskredet. På tidspunktet for overskridelsen blev der fastsat syntetiske indgangsværdier, således at det alene er værdistigninger/tab efter konstateringen af overskridelsen, der skal beskattes/kan fradrages.

Den syntetiske indgangsværdi for aktierne er således 130.000 kr.

Det er denne syntetiske indgangsværdi, som aktionæren kan vælge at bruge som anskaffelsessum ved afståelser efter ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lov.

Til stk. 2

Reglen regulerer tab, som er realiseret før gennemførelsen af dette lovforslag. Endvidere regulerer bestemmelsen modregning af tab efter lovforslagets gennemførelse i gevinster mv. konstateret før lovens gennemførelse, når der er tale om personer med forskudt indkomstår.

Det foreslås, at tab på børsnoterede, almindelige aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end tre år, og tab på børsnoterede, almindelige aktier i en beholdning over 100.000 kr.’s grænsen afstået efter en ejertid på tre år eller mere, der er konstateret før den 1. januar 2006, kan fremføres til modregning i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i perioden fra og med den 1. januar 2006 efter de regler, der gælder i den nye aktieavancebeskatningslov. Det vil sige, at uudnyttet tab på børsnoterede, almindelige aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end tre år og tab på børsnoterede, almindelige aktier i en beholdning over 100.000 kr.’s grænsen, afstået efter en ejertid på tre år eller mere, kan fremføres efter reglerne i § 14.

For personer med kalenderårsregnskab har reglen betydning for tab, som er konstateret før den 1. januar 2006, og som efter de hidtil gældende regler kan fremføres til indkomståret 2006 og senere. Disse tab vil således kunne fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter reglerne i § 14 i indkomståret 2006 og fremføres efter de foreslåede regler til senere år, hvis de ikke kan udnyttes i indkomståret 2006.

For personer med forskudt indkomstår får forslaget følgende konsekvenser:

Hvis f.eks. personens indkomstår 2006 er startet den 1. oktober 2005, vil uudnyttede tab fra indkomståret 2005 og tidligere efter de hidtil gældende regler kunne fremføres til indkomståret 2006. Tabene kan fradrages i gevinster konstateret før den 1. januar 2006 efter de hidtil gældende regler. Endvidere kan tabene fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligeinngslovens § 16 B konstateret eller oppebåret i indkomståret 2006 efter den 1. januar 2006. Dette fradrag sker efter reglerne i § 14. Udnyttes de fremførte tab ikke (fuldt ud) i indkomståret 2006 vil de kunne fremføres til senere indkomstår efter de foreslåede regler. Tilsvarende gælder for tab konstateret i 2006 før den 1. januar 2006.

Hvis den samme person har tab, der er konstateret i indkomståret 2006 den 1. januar 2006 eller senere, vil tabene kunne fradrages efter reglerne i den foreslåede § 14 i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der er konstateret eller oppebåret i det pågældende indkomstår. Dette gælder uanset om de pågældende gevinster, udbytter eller afståelsessummer er konstateret eller oppebåret før eller efter den 1. januar 2006, når blot der er tale om gevinster, udbytter eller afståelsessummer, som tabene ville kunne modregnes i, hvis gevinsterne mv. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Uudnyttede tab vil kunne fremføres til senere indkomstår efter de foreslåede regler.

Modregningsrækkefølgen i det forskudte indkomstår, som er påbegyndt men ikke afsluttet den 1. januar 2006, er afhængig af sammensætningen af tabene og af gevinsterne, udbytterne og afståelsessummerne efter ligningslovens § 16 B, idet det er hensigten, at give den skattepligtige bedst mulig modregningsadgang.

Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kan fortsat kun fremføres i 5 år. Herefter forældes tabet.

Aktietab konstateret i indkomståret 2000 kan således fremføres til modregning senest i indkomståret 2005. Tilsvarende kan tab opstået i indkomståret 2001 fremføres til modregning senest i indkomståret 2006. Alle tab opstået i indkomstår før 2000 er den 1. januar 2006 enten udnyttet eller forældet.

For tab på aktier, som er konstateret før indkomståret 2002, foreslås den hidtil gældende 5-årige grænse for fremførsel af underskud videreført. I bestemmelsen er således foreslået, at tab opstået enten i indkomståret 2000 eller i indkomståret 2001 alene kan fremføres til modregning senest i henholdsvis indkomståret 2005 eller 2006.

De nye regler skal have virkning fra den 1. januar 2006. Hvis personen har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Der er derfor også behov for sikre fortsat adgang til fremførsel af uudnyttede tab, der er konstateret i indkomståret 2000.

Til stk. 3

Bestemmelsen regulerer overgangen til de nye regler for tab på unoterede aktier, der er realiseret før den 1. januar 2006 på et tidspunkt, hvor aktien havde været ejet i mindre end tre år. Såfremt der ved den nye lovs ikrafttræden resterer et uudnyttet tab, som kunne have været fremført til indkomståret 2006 eller senere efter de hidtil gældende regler i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan dette tab efter overgangsreglen fradrages efter de samme principper som foreslås for tab på børsnoterede aktier.

Tab kan som udgangspunkt uden tidsbegrænsning fremføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der vedrører almindelige aktier, dvs. aktier, hvor en eventuel gevinst vil være omfattet af § 12. Tab kan fradrages i udbytter m.v. vedrørende såvel børsnoterede som unoterede aktier. Det er en betingelse for tabsfradraget, at der er tale om udbytte m.v., der beskattes som aktieindkomst. Reglen i § 14, stk. 2, om at tab kun kan overføres til senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettobeløbet for et tidligere indkomstår finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder reglen i § 14, stk. 3, om overførsel til en ægtefælle tilsvarende anvendelse.

For personer med kalenderårsregnskab har reglen betydning for tab, som er konstateret før den 1. januar 2006, og som efter de hidtil gældende regler kan fremføres til indkomståret 2006 og senere. Disse tab vil således efter reglerne i § 14 kunne fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i indkomståret 2006 og fremføres efter de foreslåede regler til senere år, hvis de ikke kan udnyttes i indkomståret 2006.

For personer med forskudt indkomstår får forslaget følgende konsekvenser:

Hvis f.eks. personens indkomstår 2006 er startet den 1. oktober 2005, vil uudnyttede tab fra indkomståret 2005 og tidligere efter de hidtil gældende regler kunne fremføres til indkomståret 2006. Tabene kan fradrages i gevinster konstateret før den 1. januar 2006 efter de hidtil gældende regler. Endvidere kan tabene fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligeinngslovens § 16 B konstateret eller oppebåret i indkomståret 2006 efter den 1. januar 2006. Dette fradrag sker efter reglerne i § 14. Udnyttes de fremførte tab ikke (fuldt ud) i indkomståret 2006 vil de kunne fremføres til senere indkomstår efter de foreslåede regler. Tilsvarende gælder for tab konstateret i 2006 før den 1. januar 2006. For tab, der er konstateret i indkomståret 2006 den 1. januar 2006 eller senere vil de foreslåede regler i § 13 gælde. Det betyder, at tabene kan fradrages uden begrænsninger.

Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kan fortsat kun fremføres i 5 år. Herefter forælder tabet.

Aktietab konstateret i indkomståret 2000 kan således fremføres til modregning senest i indkomståret 2005. Tilsvarende kan tab opstået i indkomståret 2001 fremføres til modregning senest i indkomståret 2006. Alle tab opstået i indkomstår før 2000 er den 1. januar 2006 enten udnyttet eller forældet.

For tab på aktier, som er konstateret før indkomståret 2002, foreslås den hidtil gældende 5-årige grænse for fremførsel af underskud videreført. I bestemmelsen er således foreslået, at tab opstået enten i indkomståret 2000 eller i indkomståret 2001 alene kan fremføres til modregning senest i henholdsvis indkomståret 2005 eller 2006.

De nye regler skal have virkning fra den 1. januar 2006. Hvis personen har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Der er derfor også behov for sikre fortsat adgang til fremførsel af uudnyttede tab, der er konstateret i indkomståret 2000.

Til stk. 4

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995.

Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i stk. 1 og bestemmelsen i § 44.

Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev der gennemført en ændring af reglerne for mindretalsaktionærers (personers) beskatning af gevinst og tab på almindelige aktier, der afstås efter en ejertid på tre år eller mere. Ændringerne blev gennemført med virkning fra den 19. maj 1993. Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 3, 1-3. pkt. som ændret ved 1995-lovens § 4, stk. 1, indeholder en adgang for aktionærer, der ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 18. maj 1993, til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af almindelige aktier. Reglen gælder dog ikke for aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af reglerne i § 2 a, § 2 c eller § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsbegræsning.

Til stk. 5

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 4, 1., 2., 5. og 6. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 12, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i stk. 1 og bestemmelsen i § 44.

Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev der gennemført en ændring af reglerne for mindretalsaktionærers (personers) beskatning af gevinst og tab på almindelige aktier, der afstås efter en ejertid på tre år eller mere. Ændringerne blev gennemført med virkning fra den 19. maj 1993. Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 4, 1., 2., 5. og 6. pkt., som ændret ved § 12, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, vedrører (almindelige) medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993. Overgangsreglen indeholder en adgang for aktionærer, der ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 18. maj 1993, til at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af de pågældende aktier. Er der i båndlæggelsesperioden tegnet nye aktier til overkurs, er der i stedet adgang til at anvende værdien umiddelbart før tegningen til overkurs i stedet for anskaffelsessummen.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsbegræsning.

I lighed med reglen i stk. 4, gælder reglen ikke for aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af reglerne i § 2 a, § 2 c eller § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

Til stk. 6

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 12, stk. 9, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i stk. 1 og 4 samt bestemmelsen i § 44.

Ved 1997-loven blev aktieavancebeskatningslovens § 8 ophævet, idet overgangsreglen i § 8, stk. 2, samtidig blev videreført i 1997-lovens § 12, stk. 9. Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 blev der indført en selvstændig lov indeholdende reglerne for den skattemæssige behandling af aktier. Samtidig blev konvertible obligationer inddraget under reglerne. Loven havde virkning for afståelser, der foretages den 1. juli 1981 eller senere. Overgangsreglen i lovens § 8 angav, at de konvertible obligationers værdi den 1. juli 1981 træder i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere, forudsat at den konvertible obligation er erhvervet før den 1. juli 1981, og obligationen ikke er omfattet af næringsreglerne.

Til stk. 7

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 5, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 12, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

Ved 1993-loven blev de særlige regler for beskatning ved hovedaktionærers afståelse af aktier efter en ejertid på tre år ophævet, og i stedet afløst af generelle regler for aktionærers afståelse efter en ejertid på tre år eller mere. Aktieavancebeskatningslovens § 6, der indtil da havde indeholdt opgørelsesreglerne ved hovedaktionærers afståelse af aktier, blev samtidig ændret og bl.a. udvidet til generelt at gælde for opgørelse af aktieavancer efter en ejertid på tre år eller mere.

Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 5, som ændret ved § 12, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, fastslår, at de hidtidige regler i § 6, stk. 3, sidste pkt., § 6, stk. 4 og § 6, stk. 7, forsat finder anvendelse for personer, der inden den 19. maj 1993 har været omfattet af hovedaktionærreglerne eller som ved en aktieafståelse den 18. maj 1993 ville være omfattet af hovedaktionærreglerne. Overgangsreglen fastsætter, at der ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat forstås de beløb, som kan fastlægges efter de pågældende bestemmelser.

Henvisningen til § 6, stk. 3, sidste pkt. er relevant i den situation, hvor en hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær har afstået en del af aktierne i et selskab inden den 19. maj 1993. I § 6, stk. 3, sidste pkt. fastlægges, at resten af den samlede anskaffelsessum for aktierne i selskabet, dvs. den resterende gennemsnitlige anskaffelsessum, udgør den faktiske anskaffelsessum for de i behold værende aktier i selskabet.

Henvisningen til § 6, stk. 4, er relevant i den situation, hvor en aktionær, der var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær den 1. juli 1981, har afstået en del af aktierne i et selskab inden den 1. juli 1981, og ved den første afståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993 var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær, eller - såfremt der ikke har været en mellemliggende afståelse - ville have været omfattet af hovedaktionærreglerne ved en afståelse den 18. maj 1993. Ved § 6, stk. 4, fastlægges, at anskaffelsessummen for beholdningen den 1. juli 1981 skal opgøres som den restanskaffelsessum, som ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de dagældende regler i lov om særlig indkomstskat.

Henvisningen til § 6, stk. 7, er relevant, hvor der er erhvervet aktier før den 1. januar 1962, og disse aktier ville være blevet beskattet som hovedaktionæraktier ved en afståelse den 18. maj 1993. Ved § 6, stk. 7, er fastsat, at aktiernes formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962 træder i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere.

Til stk. 8

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

For indholdet af 1993-lovændringens relevans i forhold til overgangsreglen i § 19, stk. 5, se bemærkningerne til stk. 7.

Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 5, fastslår, at de hidtidige regler i § 6, stk. 5, 2. pkt. fortsat finder anvendelse for personer, der i kraft af en hovedaktionærstatus har valgt at anvende de pågældende regler. Efter § 6, stk. 5, 2. pkt. kunne aktionærer, som efter den 1. juli 1981 blev omfattet af hovedaktionærreglerne, men som ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 1. juli 1981, vælge ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, at anvende aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

Overgangsreglen videreføres således, at personer, som efter de nævnte regler har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, fortsat skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum som den faktiske anskaffelsessum for disse aktier.

Til stk. 9

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 3, 6. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4, stk. 2, i lov nr. 412 af 14. juni 1995.

Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 3, 6. pkt., som ændret ved 1995-loven vedrører andele og andelsbeviser, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af reglerne i den nuværende aktieavancebeskatningslovs § 2 b, som den var affattet på dette tidspunkt. Overgangsreglen indeholder en adgang for personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation efter den daværende § 2 b, stk. 5, ikke ville have været omfattet af hovedaktionærreglerne, til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af gevinst og tab, forudsat andelen eller andelsbeviset afstås efter en ejertid på tre år eller mere, og afståelsen som følge af reglerne i § 2 b, stk. 5, omfattes af de regler, der gælder for afståelse af almindelige aktier.

Til stk. 10

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 9, stk. 5 og 6, i lov nr. 299 af 27. april 1994.

Se bemærkningerne til § 43, stk. 4.

Til stk. 11

Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i §12, stk. 17 i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Overgangsreglen vedrører personer, der har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten før 1. januar 2004. Ved henstand under de regler, der var gældende før 1. januar 2004, var henstanden betinget af sikkerhedsstillelse og betaling af et tillæg til henstandsbeløbet ved forfald. Efter overgangsreglen bortfalder kravet om betaling af tillægget. Endvidere bortfalder kravet om sikkerhedsstillelse, hvis fraflytningen sket til et af de nordiske lande eller til en EU-medlemsstat.

Til stk. 12

Det foreslås, at personer, der efter tidligere gældende regler har valgt at anvende lagerprincippet på næringsaktier, skal være bundet af dette valg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende regel for selskaber i § 43, stk. 5.

Til stk. 13

Reglen omhandler opgørelse af gevinst og tab samt fastsættelse af ultimo værdier og indgangsværdier for aktier, der ikke længere omfattes af reglerne for næringsaktier, og hvor personen har anvendt lagerprincippet. Det drejer sig om aktier, der er erhvervet som vederlag i næring.

§ 47

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der er tale om en overgangsordning for personaktionærer, der i egenskab af at være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer den 18. maj 1993 skulle opgøre gevinster eller tab ved afståelse af aktier efter gennemsnitsmetoden. For definitionen af hovedaktionærer se § 4. Ved ophørende hovedaktionærer forstås skattepligtige, som på et tidspunkt inden for de seneste 5 år før måletidspunktet havde opfyldt hovedaktionærdefinitionen.

Bestemmelsen går ud på, at aktionærer, der var hovedaktionær i et selskab den 18. maj 1993 samt skattepligtige, der var ophørende hovedaktionærer på dette tidspunkt, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier.

Reglen gælder ikke for aktier omfatter af §§ 17-19. Er aktierne omfattet af § 21 eller § 22, vil der være mulighed for nedslag, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Reglen gælder endvidere ikke for aktier, der ville være omfattet af den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 2 c ved en afståelse før den 1. januar 2006.

Er aktierne erhvervet før aktionæren blev omfattet af de tidligere hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær. Der gives ikke nedslag for aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere.

Det foreslås tydeliggjort, at der i modsætning til gældende regler ikke gives nedslag for fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige efter lovens ikrafttræden på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993. Årsagen til denne ændring er, at disse aktieretter og fondsaktier efter forslaget ikke længere anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Da tildelingstidspunktet altid vil ligge efter indkomståret 1998, vil nedslaget i forhold til de pågældende fondsaktier og aktieretter være på 0 pct.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der gives ikke nedslag efter stk. 1, såfremt den pågældende alene skulle have opgjort gevinst i kraft af reglen i § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Nedslaget efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende hovedaktionæraktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

Hvis aktierne overdrages eller udloddes med skattemæssig succession, jf. § 34 om familieoverdragelse med succession, § 35 om overdragelse til nære medarbejdere med succession eller dødsboskattelovens § 36 om succession ved udlodning fra et dødsbo, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Dette gælder, selv om værdien ved udlodningen/overdragelsen er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af ejertiden medregnes dog såvel overdragerens som erhververens ejertid. Denne særlige opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. dødsboskattelovens § 58. I disse tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af såvel afdødes som ægtefællens ejertid.

For aktier, der er erhvervet ved succession i forbindelse med skattefri aktieombytning m.v. af aktier efter § 36 eller fusionsskatteloven, medregnes værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. ved opgørelsen af nedslaget. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af reglerne om nedslag, uanset at ombytningen er sket før eller sker efter den 19. maj 1993.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 7 a, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles nedslaget med et ens beløb på hver eneste aktie. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

§ 48

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.