Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers beskatning af aktieavance fra medarbejderaktier og spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser. Klageren modtog vederlagsfrit "Stock awards" som del af et medarbejderaktieprogram i forbindelse med sin ansættelse. Ved "vesting" opnåede klageren ret til aktier i det børsnoterede amerikanske moderselskab, som blev overført til klagerens depotkonto i USA.
En del af de tildelte stock awards var omfattet af den tidligere gældende Ligningsloven § 7 H og den nuværende Ligningsloven § 7 P, hvilket betød, at de ikke blev lønbeskattet ved vesting, men skulle beskattes som aktieavance ved salg. Andre tildelinger blev indberettet som aktieløn efter Ligningsloven § 16 og beskattet som B-indkomst. Klageren solgte løbende aktier fra sit udenlandske depot i indkomstårene 2009-2017, men selvangav ikke gevinster eller tab, bortset fra en mindre avance i 2015.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med i alt 948.825 kr. for indkomstårene 2009-2015. Forhøjelsen skete med henvisning til Aktieavancebeskatningsloven § 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 12, og gevinst/tab skulle opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 24 og Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 1. Aktier omfattet af Ligningsloven § 7 H og Ligningsloven § 7 P indgik med en anskaffelsessum på 0 kr.
Skattestyrelsen anvendte Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009-2015, idet klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved den manglende selvangivelse. Skattestyrelsen lagde vægt på klagerens mangeårige deltagelse i ordningen, de ikke-uvæsentlige beløb og det store antal transaktioner.
Klagerens repræsentant bestred, at der forelå grov uagtsomhed, og anførte, at klageren var i god tro, da arbejdsgiveren løbende indberettede B-indkomst, hvilket gav klageren den forståelse, at beskatningen af aktierne var håndteret. Repræsentanten fremhævede desuden kompleksiteten af de skattemæssige regler, især med et udenlandsk depot og amerikanske optimeringsværktøjer, og argumenterede for, at vurderingen af grov uagtsomhed skulle være konkret og individuel, og at de af Skattestyrelsen henviste domme ikke var direkte sammenlignelige med nærværende sag.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at klageren var skattepligtig af gevinst ved salg af aktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 12. Gevinst og tab realiseres i det år, hvor de opstår, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 1. Klagerens opgørelse af aktieavancen for indkomstårene 2009-2015 var ikke bestridt.
Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse fandt Landsskatteretten, at den ordinære genoptagelsesfrist var overskredet for indkomstårene 2009-2015, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Retten fandt dog, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for disse år i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktieavance for indkomstårene 2009-2014 og ved at selvangive en forkert avance for indkomståret 2015. Denne vurdering blev begrundet med følgende faktorer:
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, ansås Skattestyrelsens afgørelse for at være rettidig og gyldig.
SkatteministerietOversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klagers manglende selvangivelse af aktieavance fra salg af medarbejderaktier i Microsoft for indkomståret 2017. Klageren havde siden før 2003 været ansat i Microsoft og modtog stock awards, der vestede over en 5-årig periode. Ved vesting blev aktierne overført til klagerens depotkonto i USA, hvorefter de frit kunne disponeres over. En del af de tildelte aktier var omfattet af den dagældende Ligningsloven § 7H (Ligningsloven § 7P), mens andre var omfattet af Ligningsloven § 16.
Klageren havde to aktiesalg i 2017, hvoraf en del af aktierne var skattefrie i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 44, stk. 1, da den samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 var under beløbsgrænsen, og ejertiden på 3 år var opfyldt. De resterende aktier var skattepligtige, men klageren havde ikke selvangivet gevinsten.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen konstaterede via et Money Transfer projekt, at klageren havde modtaget beløb fra salg af aktier i USA, som ikke var selvangivet. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for 2017 med 156.724 kr. med henvisning til globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4 og reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 12. Gevinsten skulle opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 24 og Aktieavancebeskatningsloven § 26, og FIFO-princippet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, skulle anvendes for at adskille skattefrie og skattepligtige aktier.
Skattestyrelsen vurderede, at den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet for indkomståret 2017. Dog fandt Skattestyrelsen, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinsten. Dette blev begrundet med, at klageren havde forskudsregistreret 100.000 kr. i gevinst/tab på udenlandske aktier for 2017, men ikke selvangivet den faktiske gevinst. Desuden havde klageren selvangivet gevinst ved salg af aktier i 2018, hvilket indikerede kendskab til skattepligten. Skattestyrelsen henviste til Højesterets dom SKM2018.481.HR og bemærkede, at beløbet var betydeligt.
Klagerens repræsentant bestred, at klageren havde handlet groft uagtsomt. Det blev anført, at klageren ikke havde professionelle forudsætninger for skattereglerne, og at en opgørelse fra en tredjepart ([virksomhed3]) først blev udarbejdet efter selvangivelsestidspunktet for 2017. Repræsentanten argumenterede, at klageren havde handlet efter bedste evne og henviste til juridisk litteratur og praksis, der understregede, at grov uagtsomhed kræver mere end simpel uagtsomhed eller en misforståelse af komplicerede regler. Det blev også fremhævet, at [virksomhed3] ikke var klagerens repræsentant i forbindelse med selvangivelsen.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede, at klageren var blevet gjort opmærksom på sit eget ansvar for beskatning af aktierne i en aftale fra 2011. Skattestyrelsen anså den 12. maj 2021 som kundskabstidspunktet for de manglende oplysninger, og varslingen den 10. september 2021 var derfor inden for 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Sagen drejede sig om en klagers skattepligt for aktieavancer fra salg af B-aktier i [virksomhed1] A/S i indkomstårene 20...
Læs mereSagen omhandler en klager, hvis skatteansættelser for indkomstårene 2015-2019 blev ændret af Skattestyrelsen. For 2015-2...
Læs mereForslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love
