Ligningsloven

Til nr. 1 og 2

Det følger af ligningslovens § 2, at såkaldte kontrollerede transaktioner skal ske til priser og vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Armslængdeprincippet fremgår også af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande og af OECD’s modeloverenskomsts artikel 9.

Ved kontrollerede transaktioner forstås transaktioner mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden, eller en tredje part har bestemmende indflydelse over dem begge. Der er som udgangspunkt bestemmende indflydelse, når et selskab har ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Armslængdeprincippet skal fortolkes i overensstemmelse med den nyeste udgave af OECD’s transfer pricing retningslinjer. Retningslinjerne indeholder detaljerede regler for, hvordan armslængdeprisen for kontrollerede transaktioner skal fastsættes, herunder i relation til forskellige typer af kontrollerede transaktioner.

Det foreslås i ligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at der efter »uafhængige parter« indsættes », jf. dog § 2 B«.

Det foreslås desuden, at der indsættes en ny bestemmelse som ligningslovens § 2 B. Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den rapport om simplificering og forenkling af tilgangen til at fastsætte armslængdepriser på distributionstransaktioner for kvalificerede distributører, som OECD offentliggjorde den 19. februar 2024, og som er indføjet i OECD’s transfer pricing retningslinjer som et bilag til kapitel IV.

Den simplificerede og forenklede tilgang medfører en prisfastsættelse, der kan være et acceptabelt tilnærmet armslængderesultat. Der er således ikke tale om en prisfastsættelse i overensstemmelse med armslængdeprincippet, selv om resultatet konkret kan svare til armslængdeprisen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 2 B vil medføre, at selskaber, der er skattepligtige i Danmark, i visse nærmere bestemte tilfælde vil skulle anvende den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner ved fastlæggelse af armslængdepriser og -vilkår for kontrollerede transaktioner med distributionsselskaber i visse andre lande, i stedet for armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Det foreslås i ligningslovens § 2 B, stk. 1, at er priser fastsat i overensstemmelse med den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i et land anført i stk. 3, som tillader anvendelse af tilgangen ved fastlæggelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, på kvalificerede distributionstransaktioner, anses priserne for at være i overensstemmelse med § 2.

Reglen i ligningslovens § 2 B, stk. 1, vil medføre, at Danmark vil acceptere det tilnærmede armslængderesultat i stedet for armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, når et andet land, som fremgår af landelisten i bestemmelsens stk. 3, har tilvalgt den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner ved fastlæggelse af armslængdepriser og -vilkår for kontrollerede transaktioner. Det vil være en forudsætning, at det andet land således har tilvalgt anvendelsen af den simplificerede og forenklede tilgang. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at landet fremgår af listen over lande.

Har det andet land valgt, at den simplificerede og forenklede tilgang er en regel, der kan tilvælges af distributionsselskabet (dvs. som en safe harbour regel), vil det tillige være en forudsætning, at distributionsselskabet har valgt at anvende tilgangen til at fastsætte priserne på de kontrollerede transaktioner.

Det foreslås i ligningslovens § 2 B, stk. 2, at kvalificerede distributionstransaktioner kun kan omfattes af stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Den kvalificerede distributionstransaktion skal indeholde økonomisk relevante karakteristika, som medfører, at prisen pålideligt kan fastsættes ved hjælp af en prisfastsættelsesmetode, der kun tester distributøren.

2. Distributørens årlige driftsomkostninger udgør mindst 3 pct. og højst 20 pct. af distributørens årlige nettoomsætning. Den øvre grænse i 1. pkt. sættes dog til en højere procentsats, hvis det land, hvor distributionsaktiviteterne udøves, anvender en højere procentsats, idet den øvre grænse dog ikke kan overstige 30 pct.

3. Distributionsaktiviteten vedrører ikke distribution af ikke-materielle aktiver eller serviceydelser eller markedsføring, handel eller distribution af råvarer.

4. Distributøren udfører ikke andre typer af aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet kan vurderes og prisen pålideligt fastsættes uafhængigt af den øvrige aktivitet. Fastsættes prisen for den kvalificerede distributionsaktivitet efter 2. pkt., foretages beregningen i nr. 2 på baggrund af driftsomkostningerne og nettoomsætningen vedrørende den kvalificerede distributionsaktivitet.

5. Prisen kan ikke fastsættes mere pålideligt ved sammenligning med priser i transaktioner mellem uafhængige parter, der involverer den ene af parterne i den kontrollerede transaktion.

Bestemmelsen vil medføre, at der stilles en række betingelser for, at en transaktion vil kunne anses for at være en kvalificeret distributionstransaktion og dermed potentielt omfattet af den simplificerede og forenklede tilgang. Betingelserne i bestemmelsens stk. 2, nr. 1-4, svarer til betingelserne i OECD’s rapport, Pillar One – Amount B, pkt. 13 og 14. Betingelsen i bestemmelsens stk. 2, nr. 5, svarer til betingelsen i OECD’s rapport, Pillar One – Amount B, pkt. 42.

Hvis transaktionerne udelukkes fra tilgangen, vil det almindelige armslængdeprincip i ligningslovens § 2 finde anvendelse.

Den første betingelse vil medføre, at transaktionen vil skulle indeholde økonomisk relevant karakteristika, som medfører, at prisen pålideligt vil kunne fastsættes ved hjælp af en ensidig prisfastsættelsesmetode, hvor distributøren vil være den testede part. Det vil f.eks. kunne være en TNM-metode (Transactional Net Margin Method (den transaktionsbaserede nettoavancemetode)), hvor distributionsselskabets avance eller indkomst fastsættes på baggrund af en databaseundersøgelse af nettoavancerne hos sammenlignelige virksomheder.

Det vil ikke være muligt at anvende en ensidig prisfastsættelsesmetode som TNM-metoden, når begge parter yder unikke og værdifulde bidrag i forhold til en kontrolleret transaktion. De unikke og værdifulde bidrag vil kunne bestå af funktioner vedrørende immaterielle aktiver eller den hertil knyttede risiko. Ensidige metoder vil heller ikke kunne anvendes, når parternes aktiviteter er meget integrerede og derfor ikke kan vurderes hver for sig, eller når parterne har en fælles eller nært forbunden væsentlig risiko ved en aktivitet.

Den anden betingelse vil medføre, at visse transaktioner udelukkes fra den simplificerede og forenklede tilgang ved hjælp af kvantitative filtre. Disse kvantitative filtre vil virke som en simpel metode til at udelukke visse transaktioner fra tilgangen som følge af, at driftsomkostningers relative omfang peger i retning af, at den simplificerede og forenklede metode måske ikke vil være velegnet til at prisfastsætte transaktionerne. De kvantitative filtre vil skulle beregnes på baggrund af et 3-årigt vægtet gennemsnit.

Den tredje betingelse vil medføre, at der vil skulle være tale om distribution af materielle aktiver. Distribution af aktiver, der ikke er materielle, og af serviceydelser vil være udelukket fra den simplificerede og forenklede tilgang. Tilsvarende vil handel, markedsføring og distribution af råvarer være udelukket.

Råvarer vil i denne forbindelse skulle forstås bredt. Det vil bl.a. omfatte fysiske produkter som kulbrinter, mineraler m.v. og landbrugsprodukter, råvarer, der har undergået en kvalificerende proces, og råvarer, der handles til en noteret pris på f.eks. en råvarebørs. Der kan i øvrigt henvises til OECD’s beløb B rapport, pkt. 26-31.

Den fjerde betingelse vil medføre, at distributionsselskaber udelukkes fra den simplificerede og forenklede tilgang, hvis selskabet også udfører andre typer af aktiviteter. Tilgangen vil dog kunne anvendes, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet kan vurderes og prisen pålideligt fastsættes uafhængigt af den øvrige aktivitet. I givet fald vil den anden betingelse, som er nævnt ovenfor, skulle beregnes på baggrund af driftsomkostninger og nettoomsætningen vedrørende den kvalificerede distributionsaktivitet.

Den femte betingelse vil medføre, at tilgangen ikke vil kunne anvendes, hvis prisen på den kontrollerede distributionsaktivitet mere pålideligt kan fastsættes ved sammenligning med priser i transaktioner mellem uafhængige parter, der involverer den ene af parterne i den kontrollerede transaktion, dvs. ved hjælp af den frie markedsprismetode (Comparable Uncontrolled Price Method (CUP)), hvor grundlaget er en såkaldt intern CUP. Dette vil formentligt være sjældent forekommende, da tilgangen ikke finder anvendelse på råvarer.

Det foreslås i stk. 3 , at stk. 1 kan finde anvendelse på følgende lande, hvis landet har valgt, at den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner kan anvendes i det pågældende land:

1. Argentina.

2. Armenien.

3. Aserbajdsjan.

4. Brasilien.

5. Egypten.

6. Filippinerne.

7. Georgien.

8. Jamaica.

9. Kenya.

10. Malaysia.

11. Marokko.

12. Mexico.

13. Montenegro.

14. Nordmakedonien.

15. Pakistan.

16. Serbien.

17. Sri Lanka.

18. Sydafrika.

19. Thailand.

20. Tunesien.

21. Ukraine.

22. Vietnam.

23. Zambia.

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne finde anvendelse, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet sker i et af de 23 lande. Det vil være en forudsætning, at det pågældende land har tilvalgt tilgangen. Hvis det pågældende land har valgt at gøre tilgangen frivillig, er det desuden en forudsætning, at distributionsselskabet anvender den.

I stk. 4, nr. 1, foreslås, at der ved den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i denne bestemmelse forstås den tilgang, der fremgår af Special considerations for baseline distributions activities i bilaget til kapitel IV i OECD’s Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations.

Bestemmelsen medfører, at der ved den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner vil skulle forstås den tilgang, der følger af OECD’s beløb B rapport. Beløb B rapporten er indsat som et bilag til kapitel IV i OECD’s Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations. Bilaget har fået titlen: »Special considerations for baseline distributions activities«.

I stk. 4, nr. 2, foreslås, at der ved driftsomkostninger i denne bestemmelse forstås distributørens samlede omkostninger opgjort efter den anvendte regnskabsstandard med undtagelse af omkostninger ved solgte varer, omkostningsgennemstrømning og omkostninger i relation til finansiering, investeringer og indkomstskatter. Ekstraordinære omkostninger, der ikke vedrører driften, anses ikke for driftsomkostninger.

Bestemmelsen medfører, at driftsomkostninger skal forstås i overensstemmelse med definitionen af »operating expenses« i OECD’s beløb B rapport. Der vil således være tale om et anderledes begreb end det skatteretlige driftsomkostningsbegreb, der sædvanligvis anvendes i dansk skattelovgivning.

I stk. 4, nr. 3, foreslås, at der ved en gros-distribution i denne bestemmelse forstås alle former for distribution af materielle aktiver til kunder med undtagelse af distribution til slutbrugere. En distributør anses for at være en gros-distributør, hvis de seneste 3 års nettoomsætning fra distribution til slutbrugere ikke overstiger 20 pct. af de seneste 3 års samlede nettoomsætning.

Bestemmelsen medfører, at en gros-distribution skal forstås i overensstemmelse med definitionen af »wholesale distribution« i OECD’s beløb B rapport. En gros-distributører vil i begrænset omfang kunne have omsætning i form af salg til slutbrugere (f.eks. ved salg i fysiske butikker eller online). Nettoomsætningen ved salg til slutbrugere (detailomsætning) vil dog ikke kunne overstige 20 pct. af den samlede nettoomsætning over 3 år. Det fremgår af rapporten, at omsætningsgrænsen beregnes som et vægtet gennemsnit over 3 år, hvor summen af nettodetailomsætningen over de tre år divideres med summen af den samlede nettoomsætning med henblik på at komme frem til den relevante procentandel.

I stk. 4, nr. 4, foreslås, at der ved kvalificerede distributionstransaktioner i denne bestemmelse forstås transaktioner omfattet af en af følgende:

a) Markedsførings- og distributionstransaktioner, når distributøren køber aktiver fra en eller flere koncernforbundne parter med henblik på en gros-distribution til uafhængige parter.

b) Transaktioner foretaget af salgsagenter eller kommissionærer, når salgsagenten eller kommissionæren bidrager til en eller flere koncernforbundne parters en gros-distribution af aktiver til uafhængige parter.

Bestemmelsen medfører, at kvalificerede distributionstransaktioner skal forstås i overensstemmelse med pkt. 10 i OECD’s beløb B rapport, som angiver, hvad der forstås ved »qualifying transactions«.

Ligningslovens § 5 H indeholder nogle af de såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner), der skal virke som værn mod skatteunddragelse og -undgåelse over for lande på EU's liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten).

De defensive foranstaltninger består bl.a. i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande.

De skattepligtige, der er omfattet af de defensive foranstaltninger, er bl.a. skattepligtige selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Ved lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, foreslås det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c og at ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 i.

Det foreslås i ligningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, at ændre »nr. 1-2 j« til »nr. 1-2 i«.

Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i ligningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, således at der henvises til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, i stedet for til § 1, stk. 1, nr. 1-2 j.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 1-5

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betaling-ens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Amerikanske Jomfruøer, De Britiske Jomfruøer, Fiji, Guam, Marshalløerne, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.

Rusland opføres på listen over lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger, fra den 1. januar 2024 som følge af bekendtgørelse nr. 1292 af 13. november 2023, der er udstedt i medfør af lov nr. 712 af 13. juni 2023 om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 5 H, stk. 2, således at Antigua og Barbuda, Belize og Seychellerne medtages på listen over lande, der omfattes af de defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely, samt at Costa Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne fjernes fra listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2.

Det vil medføre, at Antigua og Barbuda, Belize og Seychellerne vil være omfattet af de defensive foranstaltninger. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., ikke kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Antigua og Barbuda, Belize eller Seychellerne.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Antigua og Barbuda, Belize eller Seychellerne.

Samtidigt vil det betyde, at Costa Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne ikke længere vil være omfattet af de ovenfor nævnte defensive foranstaltninger.

Til nr. 1-4

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 5 H, stk. 2, således at Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne og Turks- og Caicosøerne medtages på listen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de pågældende lande vil være omfattet af de defensive foranstaltninger. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., ikke kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne eller Turks- og Caicosøerne.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne eller Turks- og Caicosøerne.

Til nr. 1-4

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 5 H, stk. 2, således at Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne og Turks- og Caicosøerne medtages på listen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de pågældende lande vil være omfattet af de defensive foranstaltninger. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., ikke kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne eller Turks- og Caicosøerne.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne eller Turks- og Caicosøerne.

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) af udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

Det foreslås, at ligningslovens § 5 H, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Det vil medføre, at Antigua og Barbuda fjernes fra listen over lande, der er omfattet af de defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Antigua og Barbuda.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke længere være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Antigua og Barbuda.

Udgangspunktet i minimumsbeskatningsloven er, at regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele, bortset fra porteføljeandele, ikke medregnes i den kvalificerede indkomst.

Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskudte skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af de omfattede skatter. Hensigten med denne valgmulighed er, at der dermed kan opnås symmetri mellem den kvalificerede indkomst og de omfattede skatter.

Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, finder ikke anvendelse på såkaldte kvalificerede ejerandele. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at der ved en kvalificeret ejerandel forstås en ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post, og hvor det samlede afkast på ejerandelen forventes at blive negativt før medregning af skattegodtgørelser.

Denne definition af en kvalificeret ejerandel er baseret på OECD’s administrative retningslinjer fra februar 2023 og forudsætter, at investoren har en ejerandel i den transparente enheds egenkapital. Regnskabsmæssigt er der forskel på, hvordan sådanne investeringer skal behandles. Efter f.eks. IFRS vil investors investering blive anset for at være et lån til den transparente enhed, mens investeringen efter de amerikanske regnskabsregler anses for at være en egenkapitalinvestering.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 50, hvorefter der ved en kvalificeret ejerandel forstås en investering i en skattemæssigt transparent enhed,

a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalandel i den transparente enhed, og som ville blive anset for at være en egenkapitalandel efter en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed opererer,

b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post i koncernens konsoliderede regnskab, og

c) hvor det samlede afkast af investeringen forventes at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skattegodtgørelser.

Forslaget vil indebære, at definitionen af begrebet kvalificeret ejerandel flyttes til minimumsbeskatningslovens § 4, som indeholder lovens almindelige definitioner. Forslaget herom har sammenhæng med, at definitionen også skal anvendes i den bestemmelse, der ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås indsat som minimumsbeskatningslovens § 23 a. Det foreslås samtidigt, at definitionen opdateres, så den svarer til definitionen i OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023.

Det foreslås dermed i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023, at det ikke længere skal være en forudsætning, at der for investoren regnskabsmæssigt skal være tale om en egenkapitalinvestering. Det vil være tilstrækkeligt, at investeringen i den skattemæssigt transparente enhed bliver anset for at være en egenkapitalsandel både skattemæssigt og efter en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed opererer.

Der vil kun foreligge en kvalificeret ejerandel, hvis investoren har en ægte økonomisk interesse i den transparente enhed, hvilket f.eks. ikke vil være tilfældet, hvis investoren er fuldt beskyttet mod tab ved investeringen.

Det vil som hidtil være en forudsætning, at der ikke er tale om en koncernenhed, der indgår i den regnskabsmæssige konsolidering. Det vil også fortsat være en forudsætning, at der er tale om en enhed, hvor det samlede afkast af investeringen forventes at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skattegodtgørelser. Denne vurdering af det forventede samlede afkast vil skulle foretages på investeringstidspunktet.

Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på koncernenheder, der indgår i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Begrebet omsætning er defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45. Det følger heraf, at der ved omsætning forstås indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytter og royalties.

Definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, svarer til den danske lovfastsatte definition af begrebet omsætning i forhold til reglerne om land for land-rapporter, jf. skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6.

Som omtalt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger implementerer minimumsbeskatningsloven et EU-direktiv, der igen er baseret på OECD’s modelregler. Hverken EU-direktivet eller OECD’s modelregler indeholder en bestemmelse med en definition af begrebet omsætning. De af OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne har hidtil alene indeholdt den bemærkning, at omsætningsgrænsen er den samme som den grænse, der anvendes i forhold til reglerne om, hvilke koncerner der skal indgive en land for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.

Imidlertid indeholder OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 i afsnit 3 en udbygning af kommentarerne til modelreglerne med specifikke kommentarer til forståelsen af begrebet omsætning. Der henvises i retningslinjerne til, at reglerne for land for land-rapportering ikke nødvendigvis anvendes helt ensartet i alle jurisdiktioner, og for at øge sikkerheden og ensartetheden indeholder retningslinjerne fra december 2023 derfor kommentarer til begrebet omsætning, der er specifikt målrettet modelreglerne. Heraf fremgår navnlig, at også nettogevinster ved investeringer indgår.

Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, ophæves.

Forslaget vil indebære, at forståelsen af begrebet omsætning i stedet for at være fastlagt i en lovbestemt definition vil komme til at bero på kommentarerne til OECD’s modelregler og de offentliggjorte administrative retningslinjer fra OECD. Forslaget vil konkret betyde, at der ikke kan være tvivl om, at begrebet omsætning tillige omfatter såvel realiserede som urealiserede nettogevinster fra investeringer, som efter OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023, pkt. 3.1.3, skal medregnes i omsætningen.

Til nr. 1-3

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) af udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, Bahamas, Belize, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.

Det foreslås at ligningslovens § 5 H, stk. 2, nr. 4, 5, 13 og 15, ophæves.

Det vil medføre, at Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og Caicosøerne fjernes fra listen over lande, der er omfattet af de defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Bahamas, Belize, Seychellerne eller Turks- og Caicosøerne.

Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke længere være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Bahamas, Belize, Seychellerne eller Turks- og Caicosøerne.

I ligningslovens § 7, nr. 9 oplistes en række offentlige ydelser, der ikke indgår i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i § 7, nr. 9, om forhold der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, indsættes efter »ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk. 5, i barnets lov,«: »ydelser efter § 86 i lov om aktiv socialpolitik,«.

Det betyder, at fritidstillægget ikke medregnes i den skattepligtige indkomst og dermed udbetales skattefrit.

Efter den gældende § 7, nr. 9, i ligningsloven er de i bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning. Ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af denne bestemmelse og således fritaget for beskatning.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7, nr. 9, ændres fra »§§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§§ 162, 172-175, 176 a, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, hvor det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser som § 176 a og § 177, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 176 a, 1. pkt., at personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, kan få hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter i forbindelse med, at personen deltager i tilbud efter kapitel 11-14.

Det foreslås i § 177, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af hjælp til transportudgifter efter § 176 a.

Med forslaget bringes henvisningerne i § 7, nr. 9, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 30 og 31 om ændring af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører, at hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter i forbindelse med, at personen deltager i tilbud efter kapitel 11-14, vil være fritaget fra beskatning.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning i folkeskolen. Det skyldes, at der er tale om sociale goder, der tilkommer alle på lige betingelser, som ingen skal være afskåret fra at modtage, og at ydelserne hidrører fra det offentlige. Det omfatter deltagelse i almindelig undervisning på den forberedende grunduddannelse.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover kan en række andre persongrupper efter bestemmelsen modtage ydelser til dækning af undervisning skattefrit f.eks. personer, der modtager ydelser fra et jobcenter m.v.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren, er ydelserne skattepligtige for denne og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling, ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 , indsættes som nr. 39, at værdien af udgifter, som institutionen har afholdt for eleven efter § 46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, samt værdien af udgifter til ophold på kostafdelinger efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil medføre, at elever, der efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse får dækket deres udgifter til gebyrer, attester og lignende, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst. Det betyder f.eks., at FGU-institutionens afholdelse af udgifter forbundet med elevens erhvervelse af kørekort, herunder kørelektioner og teoritimer, ikke vil være skattepligtigt for eleven, uanset at udgiften normalvis anses som en naturlig del af privatforbruget.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil ligeledes medføre, at elever, der efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse får dækket deres egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt deres undervisning som et kombinationsforløb, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst.

Det er efter gældende ret uklart, om tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Hensigten med reglerne har dog ikke været, at tilskuddene skulle være skattepligtige for modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke blevet beskattet.

Det foreslåede indebærer en præcisering af, at tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter blandt andet § 91 i lov om aktiv socialpolitik og § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår ydelser efter §§ 6 og 85 a.

Det fremgår af ligningslovens § 8 O, at skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens kapitel 7, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Det betyder, at det først er på tilbagebetalingstidspunktet, at personens skattepligtige indkomst nedsættes, og at personen derved får en reduktion af skatten på baggrund af en reel tilbagebetaling af ydelsen.

For tilbagebetalingspligtige ydelser, der ikke er nævnt i ligningslovens § 8 O, skal der ske en regulering af den skattepligtiges indkomstansættelse for det indkomstår, hvor ydelsen blev udbetalt til den skattepligtige, idet det tilbagebetalte bruttobeløb skal fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst for udbetalingsåret.

Ifølge § 33 i skatteindberetningsloven skal kommunerne for hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler. Indberetningerne sikrer, at fradragene efter ligningslovens § 8 O kan fortrykkes på årsopgørelsen for den, der foretager tilbagebetalingen, i det omfang denne modtager en fortrykt årsopgørelse.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 O ændres, så »Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven,« ændres til: »Skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

Det vil betyde, at tilbagebetalingspligtige skattepligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats først vil skulle fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet faktisk tilbagebetales.

Det tilbagebetalte beløb vil således først skulle indgå i årsopgørelsen på tidspunktet for tilbagebetalingen. Dette vil gøre det mere gennemskueligt for borgerne samt lette sagsbehandlingen for kommunerne.

Det drejer sig om følgende skattepligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik:

1. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (hjælp i kontanthjælpssystemet)

2. Supplerende hjælp svarende til kontanthjælp - §§ 25 a, 27, 27 a og 27 b

3. Efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a

4. Ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb

5. Ressourceforløbsydelse ved jobafklaringsforløb

6. Revalideringsydelse

7. Ledighedsydelse

Det drejer sig endvidere om følgende skattepligtige ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1. Fleksløntilskud

2. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.