Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende lejens størrelse for et udlejet værelse på 17 m2 i en andelsbolig i København samt tilbagebetaling af depositum. Lejeren, repræsenteret af en lejerforening, indbragte sagen for huslejenævnet, som behandlede sagen efter lejelovens § 106, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Huslejenævnet besluttede at nedsætte den årlige leje fra 60.000 kr. til 36.000 kr. og pålagde udlejer at tilbagebetale restdepositum. Udlejer ankede afgørelsen til ankenævnet, hvor der blev foretaget en ny vurdering af sagen.
Ankenævnet traf følgende afgørelse:
Lejens størrelse: Ankenævnet besluttede at nedsætte den aftalte leje fra 61.200 kr. pr. år til 48.000 kr. pr. år, svarende til 4.000 kr. pr. måned inklusive alle forbrugsydelser. Dette var en ændring af huslejenævnets afgørelse, som havde fastsat lejen til 3.000 kr. pr. måned.
Tilbagebetaling af depositum: Ankenævnet fastholdt, at lejer kun hæfter for leje indtil 31. august 2019, og at udlejer skal tilbagebetale lejers restdepositum. Ankenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at parterne havde aftalt et længere opsigelsesvarsel end 1 måned, som er standard for enkeltværelser ifølge lejeloven.
Tillægsgebyr: Ankenævnet omgjorde huslejenævnets afgørelse om tillægsgebyr og besluttede, at udlejer ikke skal betale et tillægsgebyr til nævnet, da lejer ikke fik fuldt medhold i ankenævnet.
Afgørelsen var delvist til fordel for både lejer og udlejer, da lejen blev sat højere end huslejenævnets afgørelse, men stadig lavere end den oprindeligt aftalte leje, og udlejer undgik at betale tillægsgebyr.
Social- og BoligministerietEn ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Social- og Boligministeriet
Ankenævnet på Energiområdet
En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlighed, der var udlejet fuldt møbleret. Den aftalte årlige leje var 129.600 kr., svarende til 2.492 kr. pr. m². Lejeren anførte, at lejen var for høj og burde fastsættes efter reglerne for fremlejeforhold, specifikt Boligreguleringsloven § 29 c (nu Lejeloven § 32), da udlejeren ikke var ejendommens ejer. Lejeren bestred også, at vinduerne var nye, som angivet i lejekontrakten, og opfordrede udlejeren til at fremsende byggeregnskab for moderniseringen. Endvidere ønskede lejeren en nedsættelse af acontobidraget til vand.
Udlejeren, Copenhagen Suites ApS, fastholdt den aftalte leje og argumenterede for, at lejemålet var udlejet som en "serviceret" og fuldt møbleret lejlighed ("plug-n-play"). Udlejeren fremlagde en opdeling af lejen, hvor en del var henført til møbler og internet, og hævdede, at den reelle husleje var lavere end den samlede opkrævede leje. Udlejeren gjorde gældende, at der var identitet mellem udlejer og ejendommens ejer, hvilket ville berettige lejefastsættelse efter (nu ). Udlejeren fremlagde dokumentation for gennemgribende moderniseringer udført i 2018, herunder byggeregnskab på 373.750 kr. (hvoraf 292.500 kr. var forbedringer), og dokumentation for overholdelse af orienteringspligten i (tidligere ) samt energimærkekravet i (tidligere ).
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede dets moderniserede stand, herunder nyt køkken og badeværelse samt møblering. Nævnet undersøgte ejerforholdene og fandt ikke identitet mellem udlejer og ejer, hvilket indikerede et fremlejeforhold. Nævnet bemærkede dog en ændret praksis fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, hvorefter lejefastsættelsen i fremlejeforhold skulle baseres på forholdene pr. 1. januar 1995, uanset senere ændringer. Da ejendommen havde mere end seks beboelseslejligheder på denne dato, skulle lejen fastsættes efter Lejeloven § 19 (tidligere Boligreguleringsloven § 5). Nævnet vurderede, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 8), og at forbedringerne væsentligt havde forøget det lejedes værdi, jf. principperne i Lejeloven § 128, stk. 1 (tidligere Lejeloven § 58). Vedrørende acontobidraget til vand, anmodede nævnet om vandregnskaber for at vurdere forbruget.
Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mereSagen omhandler lejens størrelse for en 61 m² stor beboelseslejlighed i en ejendom opført i 1880 i København N, som leje...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset
