Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af personlig indkomst grundet manglende dokumentation for beskattede midler

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de modtagne beløb var skattefri eller allerede beskattede. Retten anerkendte, at de ordinære frister for ansættelse var overskredet, men fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten. Kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen blev fastsat til den 20. februar 2019, hvor de modtog tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ansættelse. Da varsling skete den 8. maj 2019, og afgørelse den 29. juli 2019, var fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 overholdt. Landsskatteretten afviste desuden, at Skattestyrelsen havde tilsidesat officialmaksimen, da de aktivt havde søgt at indhente de nødvendige oplysninger om de konkrete overførsler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 96.166 kr. for indkomståret 2014. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende vurderinger:

Skattepligt af indkomst

• Landsskatteretten fandt, at de 96.166 kr., som klageren modtog via bankoverførsler fra en hollandsk virksomhed ([virksomhed2]) i 2014, var skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der godtgjorde, at beløbene stammede fra skattefri indtægter eller allerede beskattede midler. Bevisbyrden for dette påhviler skatteyderen, især ved modtagelse af væsentlige beløb over en længere periode, jf. SKM2008.905.H og SKM2017.233.BR.

Frister for ansættelse

• Landsskatteretten konstaterede, at Skattestyrelsen havde overskredet den ordinære frist for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014, som udløb den 1. maj 2018 for varsling og den 1. august 2018 for selve ansættelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Ekstraordinær genoptagelse

• Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 blev anset for opfyldt. Klageren blev fundet at have handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indtægterne, hvilket hindrede Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse. Det blev understreget, at anvendelsen af denne bestemmelse ikke er betinget af, at der fastslås strafansvar, jf. SKM2015.689.VL.

Kundskabstidspunkt og reaktionsfrist

• Landsskatteretten fastslog, at kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen var den 20. februar 2019. Dette var tidspunktet, hvor Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse, herunder klagerens kontoudtog og oplysning om, at der ikke længere var adgang til ansættelseskontrakter eller lønsedler. Dette er i overensstemmelse med praksis, jf. SKM2018.481.HR og SKM2014.634.BR.
• Da Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 8. maj 2019, blev 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 anset for overholdt. Ligeledes blev fristen for at træffe afgørelse (3 måneder efter varsling) overholdt, da afgørelsen blev truffet den 29. juli 2019.

Officialmaksimen

• Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt officialmaksimen. Selvom Skattestyrelsen tidligere havde kendskab til klagerens beskæftigelse som pilot, medførte dette ikke en automatisk antagelse om, at de specifikke udenlandske overførsler i 2014 stammede fra denne beskæftigelse. Skattestyrelsen havde aktivt søgt at indhente de nødvendige oplysninger om overførslerne og deres skattemæssige behandling.

Klageren bestred også SKATs ret til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Klageren mente, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold og derfor skulle have haft varsel inden den 1. juli 2013. Desuden hævdede klageren, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at SKAT havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i november 2012 havde kendskab til hendes økonomiske forhold. Mest subsidiært gjorde klageren gældende, at to af beløbene var afgiftsfri gaver fra hendes mor i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.