Skattepligt af betalinger fra tidligere ægtefælle – manglende dokumentation for gældsforhold og grov uagtsomhed

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2016. Forhøjelserne skyldtes primært betaling af klagerens husleje og andre overførsler fra hendes tidligere ægtefælle, som SKAT anså for skattepligtige gaver. Klageren gjorde gældende, at beløbene var tilbagebetaling af gæld fra skilsmissen i 1988 eller refusion af udlæg, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:

Klagerens far havde i 1972 ydet kontante gaver på 160.000 kr. til klageren som særeje, samt 230.000 kr. til erhvervelse af en ejerlejlighed. I 1976 modtog klageren yderligere 200.000 kr. fra sin far. Klageren og hendes daværende samlever, [person1], indgik ægteskab i 1976 og blev skilt i 1988. Ifølge bodelingsoverenskomsten skulle klageren udtage 150.000 kr. som særejegave, og [person1] skulle betale 68.544 kr. i forbindelse med udtagelse af deres fælles ejendom. Klageren hævdede, at [person1] på grund af likviditetsvanskeligheder ikke kunne afvikle det fulde skyldige beløb, og at han i et brev fra 1988 vedstod sig en yderligere gæld på 250.000 kr., der skulle forfalde, når likviditeten tillod det. I 2007 blev den samlede gæld opgjort til 612.300 kr. efter en inflationær regulering på 3 % p.a. i 19 år.

Klageren boede siden 2007 til leje i en ejendom ejet af [virksomhed1] ApS, hvor [person1] havde tilknytning. Huslejen var 48.000 kr. årligt i 2007 og 72.000 kr. årligt fra 2008. Klageren forklarede, at [person1] betalte huslejen direkte til udlejeren som afdrag på gælden. Derudover modtog klageren en række overførsler fra [person1] fra Schweiz og fra selskaber i Singapore og Letland, som klageren forklarede var refusion af udlæg for vedligeholdelse af lejemålet og udgifter til datterens bil, samt lejlighedsgaver.

SKAT anså de modtagne beløb og den betalte husleje for skattepligtige gaver, da klagerens forklaring om gældsforholdet og udlæggene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, især grundet den lange tidshorisont og interessefællesskabet. SKAT vurderede, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2007-2013 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT mente også, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først modtog tilstrækkelige oplysninger den 12. december 2017.

Klagerens repræsentant fastholdt, at der var tale om tilbagebetaling af gæld og refusion af udlæg, og at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Repræsentanten henviste til, at gældsforholdet var dokumenteret ved den oprindelige bodelingsaftale og [person1]s erklæring, og at udlæggene var tydeligt angivet på bankudskrifterne. Det blev også anført, at SKAT havde haft oplysningerne i mere end 6 måneder, hvorfor afgørelsen var ugyldig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2014, 2015 og 2016, men ændrede afgørelsen for indkomståret 2013, så klagerens skatteansættelse nedsattes fra 137.218 kr. til 136.288 kr.

Landsskatteretten lagde til grund, at til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter Statsskatteloven § 4. Det er uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1. Hvis en skatteyder har modtaget ikke-selvangivne indtægter af en vis størrelse, kan indkomsten forhøjes, og det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse midler allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Efterfølgende udarbejdede erklæringer tillægges normalt ikke selvstændig skattemæssig betydning, medmindre de er støttet af andre objektive konstaterbare momenter.

Husleje vedrørende lejemålet [adresse4]

Klageren havde i indkomstårene 2007-2016 fået dækket huslejeudgifter på i alt 696.000 kr. af sin tidligere ægtefælle. Klageren påstod, at dette var afvikling af en gæld på 612.300 kr. fra skilsmissen i 1988. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde godtgjort et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Retten lagde vægt på:

• At det udelukkende var den tidligere ægtefælle, der havde underskrevet den håndskrevne aftale fra 1988.
• At de omtalte ændringer af gældsbeløbet ikke var underbygget af objektive konstaterbare momenter.
• At klageren i 19 år ikke havde modtaget afvikling af gælden.
• At det samlede betalte huslejebeløb oversteg den påståede gæld med 83.700 kr.
• Klagerens forklaring om ikke at have været opmærksom på gældens afvikling blev ikke tillagt betydning.

På denne baggrund ansås huslejebetalingerne for skattepligtige gaver.

Yderligere indsætninger fra tidligere ægtefælle

Klageren havde i indkomstårene 2012-2016 modtaget indsætninger på i alt 235.615 kr. fra sin tidligere ægtefælle i Schweiz. Klageren påstod, at disse dækkede udlæg for brug af datterens bil og vedligeholdelse af lejemålet. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler eller var refusion af udlæg. Retten lagde vægt på:

• Manglende dokumentation for de påståede aftaler.
• At det ikke var godtgjort, at klageren skulle have refunderet udlæg for bilen, især i kraft af klagerens brugsret til bilen.
• At det virkede usædvanligt, at udlejers refusion af vedligeholdelsesudgifter skulle komme direkte fra den tidligere ægtefælles private bankkonto i Schweiz, da han ikke længere var en del af advokatrepræsentationen for udlejeren.

Indsætningerne blev anset for skattepligtige gaver/underhold til klagerens livsførelse. Dog fandt Landsskatteretten, at indsætningerne på 640 kr. og 290 kr. i 2013 med posteringsteksten "[person3] hudlæge" var sandsynliggjort som udlæg for et fælles barn og dermed skattefrie. Dette medførte en nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 2013.

Lejlighedsgaver

Indsætningerne på 12.050 kr. (2014) og 10.050 kr. (2015) i forbindelse med klagerens fødselsdag blev ikke anset for skattefrie lejlighedsgaver, da værdien fra en tidligere ægtefælle oversteg, hvad der almindeligvis anses for passende.

Yderligere indsætninger fra udlandet

Klageren havde i 2016 modtaget indsætninger fra Singapore og Letland på henholdsvis 6.306,13 kr. og 13.050 kr. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation (lånedokumenter, kvitteringer) for, at beløbene var dækning af udlæg eller tilbagebetaling af lån. Disse indsætninger blev derfor anset for skattepligtig indkomst.

Formelle forhold (Forældelse)

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af den korte ligningsfrist, da hun havde modtaget indsætninger fra udlandet, jf. Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 2, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2, nr. 2. Varslingen af ændringer for indkomstårene 2007-2013 var sket efter den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Retten vurderede, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at oplyse om de betydelige indtægter (husleje og andre overførsler), hvilket havde hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3 var derfor opfyldt. Reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT tidligst modtog tilstrækkelige oplysninger den 12. december 2017.