Manglende selvangivelse af lønindkomst fra udlandet - Ekstraordinær ansættelse - Forsæt

Sagen omhandler en fuldt skattepligtig dansk statsborger, der i indkomstårene 2005 og 2006 modtog betydelige beløb fra en arbejdsgiver i Luxembourg, [virksomhed2], som ikke fuldt ud blev selvangivet. Klageren havde i 2005 selvangivet 420.000 kr. i løn fra [virksomhed2], men modtog ifølge bankkontoudtog 483.598 kr. I 2006 selvangivede klageren 90.000 kr., men modtog 203.833 kr. fra samme selskab. SKAT fik kendskab til de udeklarerede overførsler via Projekt Money Transfer.

Klageren forklarede, at forskellen mellem de selvangivne og de modtagne beløb skyldtes refusion af udlæg i forbindelse med arbejdet, herunder køb af IT-udstyr, kunderejser og kørsel. Klageren kunne dog ikke fremlægge dokumentation i form af lønsedler, ansættelseskontrakt eller specifikationer for de påståede udlæg, da selskabet i Luxembourg var lukket.

SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2006 med 102.500 kr. SKAT skønnede, at en del af de modtagne beløb i 2006 (11.333 kr.) kunne henføres til godtgørelse af udgifter, men fandt, at den resterende del på 87.500 kr. (modtaget som konsulentvederlag) skulle beskattes fuldt ud, da der ikke var dokumentation for udlæg. Forhøjelsen blev foretaget med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT anså den manglende selvangivelse for grov uagtsomhed.

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. på grund af forældelse. Det blev anført, at SKAT ikke havde dokumenteret forsæt eller grov uagtsomhed, og at den blotte uoverensstemmelse mellem selvangivet og modtaget beløb ikke var tilstrækkelig til at tilsidesætte den ordinære ligningsfrist.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst.

Landsskatteretten bemærkede, at personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af al indkomst, uanset oprindelsessted, jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 1. Der er en klar formodning for, at beløb overført fra en arbejds- eller hvervgiver er skattepligtig løn eller vederlag, medmindre modtageren kan dokumentere andet.

Landsskatteretten fandt, at:

• SKAT havde skønnet, at klageren i 2005 havde haft udlæg, der i det væsentlige svarede til det ikke-selvangivne beløb på 63.598 kr., og derfor ikke forhøjede indkomsten for dette år.
• For 2006 skønnede SKAT, at de påberåbte udlæg skønsmæssigt kunne ansættes til 11.333 kr., hvilket efterlod 102.500 kr. som ikke selvangivet.
• Klageren havde ikke fremlagt opgørelser, specifikationer eller anden dokumentation for de afholdte udgifter, på trods af at kontoudtog viste brug af betalingskort, hvilket indikerede, at klageren burde have kunnet angive de relevante beløb.
• Da klageren ikke havde dokumenteret yderligere udlæg, måtte det lægges til grund, at klageren forsætligt havde undladt at opgive yderligere indtægter på 102.500 kr. i 2006.

Landsskatteretten konkluderede, at klagerens handling måtte kategoriseres som forsætlig eller i det mindste som grov uagtsom. Dette betød, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26 ikke fandt anvendelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.