Landsskatteretten: Skattepligt af udenlandske overførsler og ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klager, der er statsborger i Storbritannien, og hvis skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 er blevet genoptaget og forhøjet af SKAT. De centrale spørgsmål var klagerens fulde skattepligt til Danmark, skattepligten af en række indsætninger på bankkonti samt en skønsmæssigt opgjort lønindkomst fra Schweiz, og hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Klageren havde ifølge CPR-registret adresse i Danmark fra 14. september 2004 til 24. november 2010. I denne periode købte og solgte klageren og dennes ægtefælle ejendomme i Danmark. Klageren var ansat i danske virksomheder i dele af perioden, men arbejdede også i Schweiz fra januar til november 2006.

SKAT indledte en undersøgelse af klagerens bankoverførsler fra udlandet som led i Projekt Money Transfer og anmodede om dokumentation for en række indsætninger. Da klageren ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation, forhøjede SKAT klagerens indkomst for de pågældende år. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse.

Klagepunkter og afgørelser

Oversigt over klagepunkter og afgørelser:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skatteansættelserne for 2005-2007 ikke kunne genoptages ekstraordinært, da varsel først blev afsendt i 2012, hvilket var efter den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26. Det blev anført, at der ikke var dokumenteret forsætlighed eller grov uagtsomhed, som krævet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentanten argumenterede for, at det var umuligt at fremskaffe dokumentation så langt tilbage i tiden, da lokale regler i England kun kræver opbevaring i 6 år, og danske regler i 5 år.

Subsidiært blev det anført, at beløbene ikke var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4. Klageren hævdede, at overførslerne i 2005 og 2006 stammede fra et hussalg i England, og at SKAT allerede havde anerkendt én lignende transaktion. Vedrørende lønindkomsten i 2006 blev det anført, at klageren ikke var skattepligtig til Danmark i perioden januar-november 2006, da han var fraflyttet Danmark og arbejdede i Schweiz, hvor han betalte skat. Klagerens arbejdsgiver havde desuden erklæret, at der ikke var udbetalt bonus. Overførslen i 2007 blev forklaret som en gave fra klagerens svigermor til børnebørnene, hvilket var bekræftet i en efterfølgende erklæring fra gavegiveren. Klageren mente, at denne erklæring burde anerkendes som dokumentation for gaveforholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var fuld skattepligtig til Danmark i perioden 14. september 2004 til 24. november 2010. Dette blev begrundet med klagerens og familiens erhvervelse af ejendomme i Danmark og tilmelding i CPR-registret.

Retten fandt, at de omstridte indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 skulle anses som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. Begrundelsen var, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene vedrørte forhold, der var hans indkomstgrundlag uvedkommende. Specifikt blev det fremhævet, at:

• Der ikke var dokumentation for, at overførslerne i 2005 og 2006 stammede fra salg af hus i England.
• Erklæringen fra klagerens svigermor vedrørende overførslen i 2007 ikke var tilstrækkeligt underbygget af anden dokumentation for, at beløbet var en gave til børnebørnene eller geninvesteret på deres vegne.

Vedrørende den manglende selvangivne lønindkomst for perioden januar til november 2006, hvor klageren arbejdede i Schweiz, tilsluttede Landsskatteretten sig SKATs skønsmæssige opgørelse. Retten lagde vægt på, at klageren var fuld skattepligtig til Danmark i denne periode, og at der ikke var fremlagt dokumentation for betalt skat af lønindtægten i Schweiz.

Landsskatteretten fandt endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007 var opfyldt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Retten vurderede, at klagerens undladelse af at selvangive de betydelige beløb og lønindtægten kunne anses for groft uagtsomt. Reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da fristen tidligst kunne regnes fra marts 2012, hvor sagen var fuldt oplyst, og varsel blev afsendt i juni 2012. Retten henviste til SKM2012.168.ØL.