§ 1Det foreslås at personer, der er skattepligtige her til landet, skal betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten. Bidraget skal udgøre 8 pct. af bidragsgrundlaget, jf. § 2.
Arbejdsmarkedsbidraget skal opkræves af personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens regler. Arbejdsmarkedsbidraget skal også opkræves af personer, der er skattepligtige efter de særlige regler i kulbrinteskatteloven. Arbejdsmarkedsbidraget vil – på samme måde som i dag – være en almindelig indkomstskat, som vil være omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået. Arbejdsmarkedsbidraget vil således fortsat kun kunne opkræves, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst, ligesom arbejdsmarkedsbidraget vil indgå som en skat ved beregningen af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller efter ligningslovens lempelsesregler.
§ 2§ 2, stk. 1, opregner grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere m.v. Reglerne er opstillet som »hovedregler«, der medtager alle indkomster af den art, der er nævnt under de enkelte punkter. Bidragspligten for naturalier er dog begrænset, således som det fremgår af § 2, stk. 2. De undtagelser, der i øvrigt foreslås, er opregnet i § 3, jf. bemærkningerne hertil nedenfor. Det er uden betydning for betalingen af arbejdsmarkedsbidrag, om en given indkomst er A-indkomst eller B-indkomst.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v. foreslås at skulle udgøres af en række forskellige indkomster.
For det første ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. Dette gælder også herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., samt efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller tidligere hverv.
Principielt indgår enhver form for vederlag, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold (dvs. arbejdsløn m.v.) i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Vederlag, der udbetales af en arbejdsgiver i forbindelse med sygdom, barsel eller andet fravær fra arbejdspladsen er omfattet af bestemmelsen. Det er uden betydning, om vederlaget udbetales på et senere tidspunkt i form af efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser el. lign. Om naturalier henvises til bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.
Bestemmelsen i nr. 1 omfatter også udbetalinger fra uafdækkede pensionsordninger. Som det fremgår af punkt 4 og 5 nedenfor, opkræves arbejdsmarkedsbidraget af private pensioner i indbetalingsfasen og ikke ved udbetalingen, hvilket som bekendt er tilfældet for de øvrige skatter. For uafdækkede pensionsordningers vedkommende er der imidlertid ikke en opsparingsfase, hvor der kan betales arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor betales i udbetalingsfasen, således som det også sker i dag.
Tjenestemandspensioner indgår i øjeblikket ikke i bidragsgrundlaget, og dette foreslås videreført. Begrundelsen er, at da arbejdsmarkedsbidraget i sin tid blev indført, blev tjenestemandspensionerne reguleret for at tage højde for, at der ikke betales bidrag af sådanne pensioner.
Dernæst omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i penge eller naturalier, som en person modtager uden at være ansat hos den, der udbetaler vederlaget, og når der ikke er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. indkomst i form af honorarer m.v. Tilsvarende gælder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter modtaget af en hovedaktionær i form af fri bil, fri bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd.
Der ligger i begrebet »vederlag« en forudsætning om en modydelse – at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse el. lign. Der kan eksempelvis også være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode stilles til rådighed for andre – det som sædvanligvis betegnes som royalties – men bestemmelsen er ikke begrænset af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er således omfattet. Det afgørende er kort sagt, at modtageren erhverver et vederlag uden for ansættelsesforhold
For så vidt angår vederlag udbetalt til begrænset skattepligtige i form af royalties eller andet bemærkes, at sådanne betalinger kun er undergivet skattepligt til Danmark – og dermed skattepligt efter arbejdsmarkedsbidragsloven – i det omfang, at de er undergivet begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, og at dansk beskatning i øvrigt er muligt efter de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået.
Eksempelvis er en person, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, begrænset skattepligtig af royalty-beløb modtaget fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, defineres royalties som »…betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer«. Royalties for kunstnerisk virksomhed er derimod ikke omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark og er derfor heller ikke omfattet af skattepligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven, hvis de udbetales til en person, som ikke er fuldt skattepligtig her til landet.
Royalties udbetalt til begrænset skattepligtige beskattes med 25 pct. eller med den sats, der måtte være aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst (kildeskattelovens § 65 C, stk. 1 og 2). Skattepligten er endeligt opfyldt hermed, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6.
Den skattepligt, der i denne situation er opfyldt, er »hele« skattepligten til Danmark, dvs. også skatten efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag – dvs. hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres – falder uden for bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2. Dette gælder således de offentlige overførselsindkomster, men også eksempelvis private legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for giveren.
For det tredje omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet (arbejdsudleje).
Arbejdsudleje foreligger, når en virksomhed stiller en medarbejder til rådighed for en anden virksomhed. Det typiske eksempel er vikarbureauer. Hvis en udenlandsk virksomhed ansætter en person med bopæl i udlandet og »udlejer« den pågældende til en virksomhed i Danmark, er den pågældende person skattepligtig til Danmark af sin løn for sådant arbejde uanset det forhold, at ansættelsesforholdet formelt er indgået med den udenlandske virksomhed.
Dernæst omfatter bidragsgrundlaget indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19.
Som tidligere nævnt opkræves arbejdsmarkedsbidrag af private pensionsordninger efter de gældende regler allerede i indbetalingsfasen. Dette foreslås opretholdt. For (arbejdsgiveradministrerede) pensionsordninger med bortseelsesret for lønmodtageren på indbetalingstidspunktet og beskatning på udbetalingstidspunktet er det derfor nødvendigt at fastsætte regler om betaling af arbejdsmarkedsbidrag på indbetalingstidspunktet – og tilsvarende ikke lade pensionsudbetalinger være omfattet af bidragsgrundlaget. Pensionsbeskatningslovens § 19 omhandler arbejdsgivers indbetalinger til såvel danske ordninger som ordninger, der er etableret i andre EU- eller EØS-lande, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 15 C og 15 D.
Endelig som det sidste omfatter bidragsgrundlaget indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren.
Ud over godkendte udenlandske ordninger efter pensionsbeskatningslovens §§ 15 C og 15 D er det i visse andre tilfælde muligt at få fradrag ved den danske indkomstopgørelse for pensionsindbetalinger foretaget til ordninger etableret i andre lande. Dette kan ske i henhold til særlige bestemmelser i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med disse lande. De pågældende lande er Nederlandene, Schweiz, Sverige (Øresundsaftalen) og UK. Sådanne pensionsordninger er ikke nødvendigvis omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, og indbetalinger er således heller ikke nødvendigvis omfattet af nr. 4 ovenfor. Der er derfor behov for at regulere sådanne indbetalinger særskilt.
I § 2, stk. 2, er der foretaget en afgrænsning af, hvad der efter denne lov skal forstås ved vederlag i naturalier. Afgrænsningen er den samme, som eksisterer i den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, bortset fra multimedier, som i den gældende lov kun vedrører fri telefon. Ændringen skal ses i sammenhæng med den multimediebeskatning, der er et led i aftalen om Forårspakke 2.0.
Endelig foreslås det i § 2, stk. 3, at arbejdsgiveren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse, som er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser eller til hjælpe- og understøttelsesfonde, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 52.
§ 3§ 3 opregner de tilfælde, hvor indkomst, som egentlig er omfattet af § 2, alligevel ikke skal indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig for det første om vederlag omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk. § 5 i lov om beskatning af søfolk omhandler de særlige DIS-skatteregler. Søfolk, som arbejder om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), aflønnes som nævnt under de almindelige bemærkninger med en nettohyre, som efter sømandsbeskatningslovens bestemmelser skal være fastsat under en forudsætning om, at den ikke beskattes. Dette gælder for arbejdsmarkedsbidraget såvel som for andre skatter.
Dernæst drejer det sig om ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, hvorefter der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift udbetalt til forfattere.
Endelig for det tredje gælder det vederlag som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i det omfang at sådanne vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der eksisterer forskellige vederlag og godtgørelser, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Følgelig skal de heller ikke indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Aktuelt drejer det sig inden for visse begrænsninger om visse vederlag for pasning af syge børn (ligningslovens § 7 Æ) og om godtgørelse i visse særlige tilfælde i forbindelse med fejlagtig udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse (ligningslovens § 7 Ø).
Der foreligger også den mulighed, at vederlag, som ikke er skattepligtige, indbetales på en pensionsordning. I så fald skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af et sådant indskud.
Bestemmelsen omfatter også det særlige fradrag, der i medfør af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster gives til gæstestuderende fra visse lande – det som man tidligere kaldte »Færø-fradraget«. Efter disse bestemmelser skal Danmark fritage gæstestuderende fra de pågældende lande for skat af indkomst ved arbejde i Danmark i det omfang, at indkomsten er nødvendig for den studerendes underhold. Det andet land skal tilsvarende give fradrag til danske gæstestuderende. Den nærmere udformning af bestemmelserne varierer fra land til land. Der er i mange tilfælde tale om tidsmæssige begrænsninger.
Fradraget til gæstestuderende fastsættes årligt af Skatterådet. For indkomståret 2009 udgør fradraget 71.000 kr. Skatteberegningen for en sådan gæstestuderende kan illustreres med følgende eksempel:
Lønindkomst
151.000 kr.
Særligt fradrag
71.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst
80.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag
6.400 kr.
Skattepligtig indkomst
73.600 kr.
Det kan tilføjes, at det for en sådan gæstestuderende er den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst (80.000 kr. i eksemplet), der lægges til grund ved beregningen af beskæftigelsesfradraget efter ligningslovens § 9 J.
Videre skal det nævnes, at der gælder særlige regler for beskatning af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser m.v. Sådanne ydelser beskattes kun for så vidt angår den del, der overstiger 8.000 kr., jf. ligningslovens § 7 U. For visse gaver og legatbeløb og andre indkomster som nævnt i ligningslovens § 7 O gælder, at indkomsterne kun medregnes til den skattepligtige indkomst med 85 pct. af det beløb, der overstiger et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau).
I sådanne tilfælde er det kun det beløb, der indgår i den skattepligtige indkomst, der vil indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
§ 4I § 4 fastsættes grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen. Reglerne er en videreførelse af de regler, der findes i den gældende lov med den undtagelse, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom beliggende i udlandet samt indkomst, som Færøerne og Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, ikke længere skal være fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget for sådanne erhvervsdrivende opkræves på grundlag af den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed. Indbetalinger til pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, samt arbejdsmarkedsbidraget fragår dog ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget. Herved kommer også de selvstændigt erhvervsdrivende til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsopsparing i opsparingsfasen. Den eksisterende ordning, hvorefter der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift udbetalt til forfattere, foreslås videreført.
Fremført negativ personlig indkomst (underskud) fra tidligere år fragår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. Dog fragår den del af den fremførte negative personlige indkomst, der hidrører fra indbetalinger på pensionsordninger, ikke. Herved sikrer man sig, at den selvstændigt erhvervsdrivende også i denne situation kommer til at betale arbejdsmarkedsbidrag af sin pensionsopsparing i opsparingsfasen.
§ 5I § 5 fastsættes grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for de selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen. Også disse regler er en videreførelse af de regler, der findes i den gældende lov, dog således at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom beliggende i udlandet samt indkomst, som Færøerne og Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, ikke længere skal være fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen udgøres af summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud (med fradrag af kapitalafkast) og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat samt den rentekorrektion, der skal medregnes til den personlige indkomst. Hvis den erhvervsdrivende har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst (virksomhedsskattelovens § 23 a), nedsættes det kapitalafkast, der skal fradrages, med det beløb, der medregnes som personlig indkomst.
Der vil gælde samme regler for pensionsindbetalinger og underskudsfremførsel som for de erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, jf. bemærkningerne til § 4.
§ 6Det foreslås, at den eksisterende godtgørelsesordning for personer, som driver selvstændig virksomhed som forfattere, og som anvender virksomhedsordningen, fortsættes. Ordningen skal ses i sammenhæng med den foreslåede videreførelse af den ligeledes gældende fritagelse for forfatteres biblioteksafgift (lovforslagets § 3 og § 4).
Biblioteksafgift lader sig ikke udsondre fra det beløb, der overføres fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende forfatter, når forfatteren anvender virksomhedsordningen. I stedet modtager sådanne forfattere en godtgørelse på 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
