Dom om ulovlig brug af forretningshemmeligheder i forbindelse med udbudsklage

Sagens udfald

Retten fandt, at Michael Bruus Jensen personligt havde overtrådt reglerne ved at besidde og videregive oplysninger, som han burde have vidst var erhvervet ulovligt. Strafpåstandene blev dog afvist grundet forældelse eller manglende hjemmel på gerningstidspunktet.

Sø- og Handelsretten gav Glaucus ApS delvist medhold. Rettens afgørelse indebar følgende punkter:

• Anerkendelse af lovovertrædelse: Michael Bruus Jensen blev dømt til at anerkende, at han havde overtrådt Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 3 ved at besidde og videregive fortrolige oplysninger.
• Markedsføringsloven: Sagsøgte blev dømt for at have overtrådt Markedsføringsloven § 3 og § 20, stk. 3 ved at bruge materialet som bevisførelse i klagesagen.
• Godtgørelse: Sagsøgte blev dømt til at betale 25.000 kr. i godtgørelse til Glaucus ApS for ikke-økonomisk skade, jf. Lov om forretningshemmeligheder § 15, stk. 4.
• Forbud: Der blev nedlagt forbud mod, at sagsøgte gør brug af materialet fremover, jf. Lov om forretningshemmeligheder § 12.
• Frifindelse for straf: Sagsøgte blev frifundet for strafpåstandene (både efter straffeloven og markedsføringsloven), da straffelovspåstanden var forældet efter Straffeloven § 96, og markedsføringslovens bestemmelse ikke var strafsanktioneret på gerningstidspunktet.
• Sagsomkostninger: Michael Bruus Jensen skulle betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Glaucus ApS.

Lars Lidegaard opsagde sin stilling i juni 2020 og startede 1. oktober 2020 som salgsansvarlig hos CFB Industri. Kort efter kontaktede Lidegaard Terma for at orientere om skiftet. Ifølge Terma (Karsten Jensen) var formålet at sikre en ny kontaktperson.

Karsten Jensen (Terma) forklarede, at Terma har en intern regel om, at der så vidt muligt skal indhentes to konkurrerende tilbud på et produkt. Af denne årsag ringede han tilbage til Lars Lidegaard og anmodede CFB om at afgive et tilbud på radarmasten.

I oktober 2020 afgav CFB Industri et tilbud (som var marginalt billigere) til Terma, som Terma senere accepterede.

Sagsøgers Argumentation

Damgaard Metal påstod, at CFB Industri var erstatningsansvarlig for et tab på 135.901 kr. (Damgaard Metals opgjorte bruttofortjeneste) og gjorde gældende, at CFB:

• Har gjort brug af forretningshemmeligheder, idet Lars Lidegaard misbrugte sin viden om Damgaard Metals uacceptet tilbud og prisstruktur til at vinde ordren.
• Har handlet illoyalt og i ond tro ved målrettet at henvende sig til Damgaard Metals kunde, Terma, kort efter ansættelsen af Lidegaard.
• Har overtrådt Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 1 samt Markedsføringsloven § 3 om god markedsføringsskik.

Sagsøgtes Argumentation

CFB Industri påstod frifindelse og hævdede, at:

• Lars Lidegaard ikke var underlagt kunde- eller konkurrenceklausuler og foretog blot en sædvanlig orientering om skift af arbejdsplads.
• Terma kontaktede CFB af eget initiativ på grund af Termas interne retningslinjer for indkøb.
• Tilbuddet var baseret på Lars Lidegaards almindelige know-how og ikke på Damgaard Metals forretningshemmeligheder. CFB har egenproduktion, hvilket naturligt gjorde deres tilbud billigere end Damgaard Metals tilbud, som agerede som forhandler (mellemled).
• Tabet var ikke dokumenterbart, da det var usikkert, at Damgaard Metal overhovedet ville have modtaget ordren, idet Terma ønskede to tilbud.

Rettens Vurdering af Misbrug og Illøyalitet

Retten lagde vægt på vidneforklaringen fra Termas indkøber (Karsten Jensen) og fandt, at Lars Lidegaards henvendelse til Terma havde karakter af sædvanlig orientering og ikke misbrug af viden om det tidligere tilbud. Karsten Jensen anmodede selv CFB om et tilbud af hensyn til Termas interne politik.

Retten fandt endvidere, at:

"Retten finder endvidere, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed er godtgjort, at Lars Lidegaard udarbejdede CFB’s tilbud til Terma ved brug af Damgaard Metals forretningshemmeligheder."

Retten vurderede, at Lidegaard var i stand til at udarbejde tilbuddet på baggrund af oplysninger fra Karsten Jensen, sin almindelige erfaring samt oplysninger fra underleverandører, og at der dermed ikke var godtgjort en overtrædelse af Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 1 eller Markedsføringsloven § 3.