Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler klagerens beskatning af aktieløn (Restricted Stock Units – RSU’er) modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold i udlandet i indkomstårene 2015-2018, samt gevinst ved salg af disse aktier fra et udenlandsk depot. Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst, da de mente, at aktierne skulle beskattes som lønindkomst på vestingtidspunktet, og at ansættelserne for 2015 og 2016 kunne genoptages ekstraordinært grundet grov uagtsomhed. Klageren gjorde gældende, at aktielønnen skulle beskattes som aktieindkomst efter Ligningslovens § 7 P, stk. 1 ved salg, og at fristerne for genoptagelse ikke var overholdt. Klageren havde ikke selvangivet værdien af de modtagne aktier i 2015 og 2016.
Klageren argumenterede for, at aktielønnen faldt under Ligningslovens § 7 P, stk. 1, hvilket ville udskyde beskatningen og ændre kvalifikationen til aktieindkomst ved salg. Landsskatteretten afviste dette, idet:
Retten fastslog, at de modtagne aktier, der blev tildelt vederlagsfrit, udgjorde et vederlag i ansættelsesforholdet og derfor skulle beskattes som personlig indkomst efter Ligningslovens § 16, stk. 1, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.
Indkomstårene 2015 og 2016 var forældede efter den ordinære frist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen genoptog ansættelserne med henvisning til grov uagtsomhed i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet værdien af de vederlagsfrit modtagne aktier, som udgjorde betydelige beløb. Retten lagde vægt på, at klageren var bekendt med aktieordningen og selv foretog salg, og henviste til praksis i SKM2024.193.ØLR.
Klageren bestred, at Skattestyrelsen havde overholdt 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten fandt, at kundskabstidspunktet først indtraf den 21. november 2020, hvor klagerens revisor fremsendte depotoversigter og forklaringer, hvilket gav Skattestyrelsen det nødvendige grundlag for at opgøre og kvalificere indkomsten korrekt. Varslingen i marts 2021 var derfor rettidig.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Oversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.



Sagen omhandler en klager, hvis skatteansættelser for indkomstårene 2015-2019 blev ændret af Skattestyrelsen. For 2015-2017 blev aktieindkomsten forhøjet med i alt 413.738 kr. på grund af uindberettede gevinster fra salg af udenlandske aktier. For 2018-2019 blev den personlige indkomst forhøjet med i alt 2.866.301 kr. vedrørende retserhvervede betingede aktier (RSU'er) efter klagerens fraflytning fra Danmark til Schweiz den 31. januar 2018.
Skattestyrelsen genoptog ansættelserne for 2015-2017 ekstraordinært efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og ordinært for 2018-2019 efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Skattestyrelsen anså klageren for begrænset skattepligtig til Danmark fra den 31. januar 2018 i henhold til , da han fortsat erhvervede indkomst for personligt arbejde udført i Danmark.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klageren gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte de betingede aktier i Danmark, da de først blev retserhvervet efter fraflytningen. Subsidiært anførte klageren, at en del af aktielønnen vedrørte arbejde udført i Sverige og andre lande, og derfor ikke kunne beskattes i Danmark. Klageren argumenterede for, at de 2.000 RSU'er tildelt den 1. juni 2016 specifikt var kompensation for arbejde i Sverige og derfor ikke skulle beskattes i Danmark. Klageren fastholdt også, at han ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktiegevinsterne for 2015-2017, da han antog, at arbejdsgiverens indberetninger dækkede alt, og at han ikke var blevet vejledt om yderligere selvangivelsespligt.
Skattestyrelsen fastholdt, at der var klar hjemmel til at beskatte de retserhvervede aktier i Danmark, da de vedrørte arbejde udført under fuld skattepligt i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og dens forarbejder. Skattestyrelsen afviste, at fordelingen af beskatningsretten skulle ske ud fra en ansvarsbetragtning, men derimod ud fra faktiske arbejdsdage. For så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse, fastholdt Skattestyrelsen, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive betydelige aktiegevinster fra udenlandske depoter over flere år, og at uvidenhed ikke fritog for ansvar. Skattestyrelsen anførte, at fristerne for genoptagelse var overholdt, da de først fik kendskab til de uindberettede forhold via bistandsanmodning til USA.

Sagen omhandler en klagers beskatning af aktieavance fra medarbejderaktier og spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse ...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. For 201...
Læs mereLov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025)