Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet i København med spørgsmål om lejens størrelse, idet lejeren mente at betale en urimelig høj leje for et lejemål beliggende i en ejendom fra 1900. Sagen blev behandlet i henhold til Lejeloven § 38, stk. 1, jf. Lejeloven § 19, stk. 2, da udlejeren havde fastsat lejen under henvisning til, at lejemålet var gennemgribende moderniseret.
Lejeren gjorde gældende, at lejen var for høj. Lejerens primære indsigelse var relateret til lejemålets størrelse. Mens lejekontrakten og BBR angav et bruttoareal på 75 m², havde lejeren fået foretaget en opmåling, som viste et væsentligt mindre areal på 47,6 m² brutto og 40,4 m² lovligt areal. Lejeren fremsendte plantegning til dokumentation.
Udlejer fastholdt, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i 2008 og fremlagde en faktura af 31. december 2008 på i alt 723.750 kr. for renoveringsarbejderne. Udlejer oplyste, at det moderniserede lejemål tidligere var blevet udlejet efter bestemmelsen i Lejeloven § 19, stk. 2. Der blev fremsendt billedmateriale, der viste et moderne køkken og badeværelse.
Udlejer anførte, at dokumentation for orienteringspligten i Lejeloven § 21, stk. 1 ikke var nødvendig, da lejemålet tidligere havde været udlejet efter § 19, stk. 2, i overensstemmelse med Højesterets praksis. Desuden var udlejers mulighed for at fremskaffe ældre lejekontrakter begrænset grundet GDPR-reglerne.
Huslejenævnet godkendte den årlige leje på 130.436,64 kr. pr. 1. august 2023, svarende til 1.739,15 kr. pr. m² baseret på det i BBR registrerede areal. Udlejeren fik fuldt medhold i sagen.
Nævnet vurderede, at lejemålet utvivlsomt var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1. Nævnet lagde vægt på:
Nævnet afgjorde, at det ikke havde kompetence til særskilt at tage stilling til lejerens indsigelse om, at lejemålets areal var mindre end angivet i BBR. Nævnets afgørelse godkendte den årlige leje i kroner, ikke kvadratmeterangivelsen.
Det blev yderligere fastslået, at da lejemålet tidligere var udlejet efter § 19, stk. 2, var udlejer ikke omfattet af dokumentationskravet for orienteringspligten i Lejeloven § 21, stk. 1.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 46 m2 i en ejendom opført i 1882 i København. Lejeforholdet startede den 1. oktober 2014, og lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 21. marts 2022 med krav om nedsættelse af lejen.
Lejeren gjorde gældende, at den opkrævede leje var for høj allerede ved indflytningen og løbende var steget. Lejeren anførte, at den samlede leje på 1.706 kr. pr. m2 oversteg det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 23, stk. 2. Desuden bestred lejeren udlejerens dokumentation for lejens sammensætning og forbedringer udført efter lejeforholdets indgåelse. Specifikke indsigelser omfattede:
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat korrekt i henhold til Lejeloven § 19, stk. 1. Udlejeren argumenterede for, at det lejedes værdi kun er relevant ved lejereguleringer, ikke ved lejefastsættelsen. Udlejeren ønskede godkendelse af tillæg for bagtrapper, baseret på tidligere afgørelser, og påpegede regnefejl i Huslejenævnets oprindelige afgørelse. Udlejeren forsvarede også inklusion af udgifter til diverse materialer og en længere byggeperiode for tabt leje. Endvidere henviste udlejeren til praksis for godkendelse af teknikerhonorarer og forbedringsandele for el-installationer.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Huslejenævnet og senere Ankenævnet foretog besigtigelser af lejemålet. Undersøgelsen omfattede en detaljeret gennemgang af den omkostningsbestemte leje, hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120, samt generelle og individuelle forbedringstillæg. De individuelle forbedringer inkluderede badeværelse, el-installationer, gulve, klimadør, VVS, køkken, garderobe, hårde hvidevarer, tømrerarbejde, låse, eget arbejde, tekniker- og administrationshonorarer, tabt leje, byggelånsrenter og finansieringsudgifter. Nævnet vurderede også spørgsmålet om passivitet i forhold til lejers indsigelser og den treårige forældelsesfrist for krav om lejenedsættelse, jf. Lejeloven § 40, stk. 1.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler Huslejenævnets vurdering af et lejemåls stand og dets potentiale for en væsentlig forøgelse af det lejed...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger