Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler udlejers varsling af en omkostningsbestemt lejeforhøjelse med virkning fra 1. marts 2023. Varslingen blev indbragt for Huslejenævnet i København, da mindst en fjerdedel af lejerne havde gjort indsigelse, hvilket skete i overensstemmelse med Lejeloven § 29. Nævnet skulle påse varslingens gyldighed og rimeligheden af de budgetterede udgifter, jf. Lejeloven § 23 og Lejeloven § 24.
Udlejer varslede en stigning i den samlede årlige budgetleje for boligerne fra 155.696,12 kr. til 196.592,76 kr. Varslingen byggede på et samlet ejendomsareal på 1.388 m² og et boligareal på 1.040 m², hvilket gav en boligprocent på 74,928 %. Udlejers budget inkluderede også hensættelser til vedligeholdelseskonti efter Lejeloven § 117, Lejeloven § 119 og Lejeloven § 120.
Lejerne gjorde indsigelse mod flere specifikke udgifter og stillede spørgsmålstegn ved dokumentationen. Indsigelserne vedrørte især:
Huslejenævnet godkendte de fremlagte udgifter i det omkostningsbestemte budget, da de fandtes dokumenterede og var nødvendige og rimelige under hensyn til ejendommens karakter, jf. Lejeloven § 24. Imidlertid fandt nævnet fejl i udlejers beregningsgrundlag, hvilket førte til en regulering og nedsættelse af den varslede lejeforhøjelse. Lejeren fik delvist medhold i, at beregningsgrundlaget var forkert.
Nævnet foretog følgende centrale justeringer baseret på ejendommens BBR-oplysninger og de faktiske lejeforhold:
Areal og Boligprocent: Nævnet fastslog, at ejendommens samlede areal ifølge BBR var 1.369 m² (ikke 1.388 m²).
Tagboliger (156 m²), som var udlejet efter reglerne om fri leje i , skulle medregnes som erhvervsareal og ikke boligareal. Det godkendte boligareal blev dermed nedsat til 865 m² (fra 1.021 m²).
Som følge heraf blev boligprocenten nedsat fra 74,928 % til 63,18 %.
Administration og Kapitalafkast: Udgiften til administration blev nedsat, da nævnet kun godkendte dækning for syv boliglejemål (29.531,25 kr.) mod de varslede ni, igen på grund af tagboligernes status som erhvervslejemål. Tillægget til kapitalafkastet blev desuden nedsat fra 9.716 kr. til 9.583 kr.
Den samlede årlige budgetleje for boligerne (ekskl. vedligeholdelseskonti) blev godkendt til 163.200,49 kr. Dette resulterede i en godkendt stigning på 7.504,37 kr. årligt, hvilket var væsentligt lavere end den varslede stigning. Den godkendte omkostningsbestemte leje svarer til 188,67 kr. pr. m² ved 865 m² boligareal.
Udlejer fik pligt til at tilbagebetale eventuelt for meget betalt leje med renter til lejerne. Desuden blev udlejer, da lejer fik delvist medhold, pålagt at give skriftlig meddelelse om afgørelsen i henhold til Lejeloven § 194. Huslejenævnets afgørelse kan indbringes for Ankenævnet i henhold til Lov om boligforhold § 89, stk. 1.
Medhold: Delt
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Forsyningstilsynet har påbudt 11 varmevirksomheder at ændre deres faste varmetariffer og indleder nu en dialog om, hvordan priserne bedre kan afspejle de faktiske omkostninger for den enkelte forbruger.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mereLov om videreførelse af udgifter til forbrugsmålinger, forsøg med gebyrfritagelse ved bolignævn og tekniske rettelser af lejelovgivningen