Landsskatteretten: Ikke arbejdsudleje ved brug af litauiske underleverandører

Landsskatteretten fandt dog efter en samlet vurdering, at der bestod et entrepriseforhold mellem selskabet og de litauiske underleverandører, idet arbejdsopgaverne kunne anses for at være tilstrækkeligt udskilt. Retten lagde vægt på følgende:

• Kontraktgrundlaget var udformet som entreprisekontrakter med fast pris.
• Det konkrete arbejde var specificeret med tegninger som bilag.
• De litauiske underleverandører havde en økonomisk risiko i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
• De litauiske underleverandører havde beføjelsen i forhold til egne medarbejdere.
• Virksomhederne hæftede for fejl og mangler ved husene.
• Underleverandøren havde kontakten med materialeleverandøren.

Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at selskabet i henhold til kontrakterne skulle levere mobilkran og stillads i forbindelse med montering af huselementerne, samt byggematerialer og logi til de litauiske håndværkere, ikke kunne føre til et andet resultat.

Selskabet var herefter ikke indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med det arbejde, som de litauiske underleverandører havde udført for selskabet i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse til 0 kr.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

SKAT vurderede, at der var tale om arbejdsudleje og lønmodtagerforhold baseret på en "substance over form"-vurdering, hvor den danske virksomhed reelt blev anset for arbejdsgiveren. SKATs begrundelse inkluderede følgende punkter:

• Arbejdet udgjorde en integreret del af selskabets kerneydelser (taglæggervirksomhed).
• Selskabet afholdt udgifter til materialer, stillede materiel, redskaber og værktøj til rådighed, og mandskabet benyttede selskabets biler.
• De udenlandske virksomheder bar ikke reelt ansvaret og den økonomiske risiko, da kontrakterne ikke indeholdt bestemmelser om dagbøder ved forsinkelse, erstatningsansvar ved fejl og mangler eller sikkerhedsstillelse.
• Opgaverne var ikke tilstrækkeligt udskilt fra selskabet.
• Der manglede kontrakter med alle udenlandske arbejdere/virksomheder.
• Selskabet stod for instruktion i forbindelse med opgavernes udførelse, da arbejdsbeskrivelserne var meget detaljerede.
• De udenlandske virksomheder/arbejdere leverede primært arbejdskraft og udførte ikke kun enkeltstående opgaver.

SKAT opgjorde de manglende beløb som følger:

SKAT henviste til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende selskabets hæftelse for de manglende indeholdte skatter.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om nedsættelse af alle de af SKAT opgjorte beløb. Selskabet fastholdt, at der var indgået entreprisekontrakter med udenlandske (polske) arbejdsgivere, som opfyldte betingelserne for selvstændig virksomhed. Selskabet mente derfor, at det ikke skulle ansættes for arbejdsudlejeskatter, A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og at momstilsvaret var korrekt opgjort i henhold til momsloven.

Selskabet argumenterede for, at de polske arbejdsgivere udførte arbejdet uden anden instruktion end den, der fulgte af kontrakterne, og at forpligtelserne var begrænset til de enkelte ordreforhold. De polske arbejdsgivere var ikke begrænset i at udføre arbejde for andre, kunne frit ansætte personale og blev betalt efter regning, først fuldt ud når arbejdet var udført og eventuelle mangler udbedret. Selskabet henviste til, at de polske arbejdsgivere skulle anses for underentreprenører og ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje og indeholdelse af 30 % skat, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Kildeskatteloven § 48b. Der var således ikke tale om A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og selskabet var ikke pligtigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46 og Kildeskatteloven § 49a, stk. 2, nr. 8.