Landsskatteretten: Indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved arbejdsudleje af lettisk arbejdskraft

Sagen omhandlede et dansk tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, der anvendte lettisk arbejdskraft fra selskaberne G1 og G2 som underentreprenører. Skattecentret havde anset det klagende selskab for indeholdelsespligtig af A-skat med 339.564 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 98.424 kr., idet de mente, der var tale om arbejdsudleje frem for et entrepriseforhold.

Det klagende selskab forklarede, at G1 og G2 skulle sørge for eget værktøj og firmabiler, og at det klagende selskab forestod indkøb af materialer, da de lettiske selskaber ikke kunne opnå kredit i danske byggemarkeder. Samarbejdet med G1 og G2 blev afsluttet på grund af utilfredshed med kvalitetssikring og udført arbejde.

SKAT konstaterede, at der var betalt over 1,1 mio. kr. ekskl. moms til G1, og at fakturaerne i nogle tilfælde indeholdt poster for materialeforbrug, krantimer, kørsel, broafgifter, toilet og billetter. Det klagende selskab havde også betalt for leje af campingplads til de lettiske arbejdere. Desuden fremgik det af flere fakturaer, at afregning skete på timebasis.

Det klagende selskab fremlagde efterfølgende kontrakter, der angiveligt var udarbejdet på baggrund af mundtlige aftaler. Disse kontrakter henviste til Almindelige Betingelser for Totalentrepriser (AB92) og indeholdt bestemmelser om, at underentreprenøren (G2) havde ansvaret for arbejdet, og at det klagende selskab ikke måtte intervenere i underentreprenørens forretning eller give direkte ordrer til de ansatte håndværkere. Kontrakterne fastsatte en samlet entreprisesum, men de fakturerede beløb stemte ikke altid overens med disse summer.

Skattecentret argumenterede for arbejdsudleje baseret på, at den overordnede ledelse påhvilede det klagende selskab, arbejdet blev udført på en arbejdsplads, som det klagende selskab disponerede over, vederlaget blev beregnet efter medgået tid, og det klagende selskab havde stillet arbejdsredskaber og materiel til rådighed. Derudover manglede dokumentation for social sikring i hjemlandet (E101-blanket).

Klageren fastholdt, at der var tale om entreprisekontrakter, hvor G1 og G2 havde den overordnede ledelse i henhold til AB92, bar ansvaret for det udførte arbejde, og at der var fastsat en fast pris for arbejdet. Klageren fremhævede, at de lettiske selskaber selv medbragte arbejdsredskaber og ansatte deres egne håndværkere. Klageren henviste til TfS 2008.887 SR og TfS 2007.1009 SM for at understrege, at vurderingen af entreprise kontra arbejdsudleje beror på en konkret vurdering af alle aspekter af samarbejdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om, at det klagende selskab var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt, at arbejdsforholdet mellem det klagende selskab (H1 ApS) og de lettiske virksomheder (G1 og G2) skulle anses for arbejdsudleje efter en samlet og konkret vurdering.