Skønsmæssig ansættelse af arbejdsudlejeskat - manglende fremlæggelse af oplysninger

SKATs afgørelse

SKAT fandt, at virksomheden hæftede for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2. SKAT mente, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved at beskæftige medarbejdere på lønmodtagerlignende vilkår med instruktionsbeføjelse uden at indeholde A-skat. Da regnskabsmateriale ikke blev fremsendt, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse baseret på det angivne EU ydelseskøb på 146.524 kr. Opgørelsen var som følger:

SKAT fastholdt, at der var tale om arbejdsudleje, da de udenlandske medarbejderes arbejde udgjorde en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Dette faldt ind under reglerne om vederlag for personligt arbejde optjent i Danmark af en person hjemmehørende i udlandet, jf. OECD’s modeloverenskomst artikel 15, stk. 1. SKAT anførte, at Danmark havde beskatningsretten uanset 183-dages reglen, da den danske virksomhed blev anset for arbejdsgiveren i henhold til kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.10.

Klagerens opfattelse

Virksomheden ved [person2] bestred SKATs afgørelse i sin helhed. Efterfølgende fremsendte virksomheden kopier af to fakturaer fra [virksomhed1] dateret 3. december 2013 og 17. december 2013, der angiveligt dækkede perioderne 5. november – 3. december 2013 og 3. december – 20. december 2013 med fakturerede beløb på henholdsvis 6.515,00 EUR og 6.106,43 EUR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden havde trods anmodninger ikke fremlagt saldobalancer eller kontospecifikationer.
• De fremlagte fakturakopier var først fremlagt for Skatteankestyrelsen, og det fremgik ikke, hvordan beløbene var udregnet i forhold til den aftalte timeløn på 135 kr.
• Det fremgik af kontrakten mellem [virksomhed1] og virksomheden, at der blev betalt en timeløn på 135 kr. før litauiske skatter.
• Udskiftning af vinduer og døre blev anset for en integreret del af virksomhedens aktiviteter, hvilket er et centralt kriterium for arbejdsudleje i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og OECD’s modeloverenskomst.

Henset til de manglende oplysninger om de indeholdelsespligtige beløb fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige beregning af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

Repræsentanten afviste SKATs henvisninger til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, Kildeskatteloven § 2, stk. 4, Kildeskatteloven § 48 B, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Kildeskatteloven § 69, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, idet de mente, at disse paragraffer ikke var relevante, da medarbejderne ikke var stillet til rådighed for [virksomhed1] ApS. De henviste desuden til OECD’s modelkonvention (artikel 15, 21, 24 og 25) og EU-rettens principper om arbejdskraftens frie bevægelighed, idet de mente, at beskatningen stred herimod og medførte dobbeltbeskatning.

Tidligere afgørelse

Sagen var en opfølgning på en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten af 16. marts 2017 vedrørende 1. kvartal 2013, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om arbejdsudleje. I den tidligere sag blev det lagt til grund, at arbejdet udført af den udenlandske virksomhed var en integreret del af [virksomhed1] ApS's forretningsområde, og at arbejdsopgaverne ikke kunne udskilles som selvstændige entrepriser. Landsskatteretten fandt dengang, at selskabet var indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og hæftede for de manglende beløb.