Arbejdsudleje vs. Entreprise: Landsskatterettens afgørelse om indeholdelsespligt og moms af udenlandsk arbejdskraft

SKAT henviste til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende selskabets hæftelse for de manglende indeholdte skatter.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om nedsættelse af alle de af SKAT opgjorte beløb. Selskabet fastholdt, at der var indgået entreprisekontrakter med udenlandske (polske) arbejdsgivere, som opfyldte betingelserne for selvstændig virksomhed. Selskabet mente derfor, at det ikke skulle ansættes for arbejdsudlejeskatter, A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og at momstilsvaret var korrekt opgjort i henhold til momsloven.

Selskabet argumenterede for, at de polske arbejdsgivere udførte arbejdet uden anden instruktion end den, der fulgte af kontrakterne, og at forpligtelserne var begrænset til de enkelte ordreforhold. De polske arbejdsgivere var ikke begrænset i at udføre arbejde for andre, kunne frit ansætte personale og blev betalt efter regning, først fuldt ud når arbejdet var udført og eventuelle mangler udbedret. Selskabet henviste til, at de polske arbejdsgivere skulle anses for underentreprenører og ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje og indeholdelse af 30 % skat, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Kildeskatteloven § 48b. Der var således ikke tale om A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og selskabet var ikke pligtigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46 og Kildeskatteloven § 49a, stk. 2, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft udgjorde enten arbejdsudleje eller almindelige lønmodtagerforhold, og at selskabet hæftede for manglende indeholdelse af skatter og moms.

Vurdering af arbejdsudleje og lønmodtagerforhold

Retten fandt, at arbejdet med tagbelægning var en integreret del af selskabets kernevirksomhed, og at arbejdet ikke var tilstrækkeligt udskilt fra selskabet. Dette blev begrundet med flere forhold:

• Selskabet havde instruktionsbeføjelsen over for de udenlandske arbejdere.
• Selskabet stillede materiel og materialer til rådighed for arbejdets udførelse.
• Risikoen for arbejdets udførelse tilkom selskabet, da kontrakterne intet nævnte om erstatning for fejl, mangler eller forsinkelse, ligesom der intet var nævnt om materiel eller materialer.
• De udenlandske arbejdere blev reelt anset for alene at have stillet deres arbejdskraft til rådighed.

For de arbejdere, der fremstod som enkeltmandsvirksomheder, var Landsskatteretten enig med SKAT i, at der var tale om ansættelsesforhold. Hvad angår [virksomhed6], som stillede flere medarbejdere til rådighed, var retten enig i, at der forelå arbejdsudleje. Dette var i overensstemmelse med Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og principperne i SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

Hæftelsesansvar

Selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde disse beløb, og at der ikke forelå en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar.

Momsforhøjelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet var pligtigt til at angive moms både som indgående og udgående moms, idet moms af udenlandsk ydelseskøb er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Fakturabeløbene blev lagt til grund som beskatningsgrundlag for både lønindkomst, arbejdsudleje og arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

Faktiske oplysninger

Virksomheden, registreret med [person1] som indehaver og [person2] som medarbejdende ægtefælle, blev ved en kontrol på en byggeplads i december 2013 konstateret at beskæftige tre litauiske håndværkere fra [virksomhed1]. Håndværkerne udførte en større udskiftning af døre og vinduer, hvilket var en integreret del af virksomhedens normale forretningsområde. En ansættelseskontrakt viste en timeløn på 135 kr. SKAT oplyste [person2] om mulig indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat og anmodede gentagne gange om regnskabsmaterialer, herunder saldobalancer og kontospecifikationer, som virksomheden ikke fremsendte. Arbejdsforholdet var anmeldt til RUT-registeret, og der var indberettet EU ydelseskøb på 146.524 kr. i 2013.

SKATs afgørelse

SKAT fandt, at virksomheden hæftede for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2. SKAT mente, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved at beskæftige medarbejdere på lønmodtagerlignende vilkår med instruktionsbeføjelse uden at indeholde A-skat. Da regnskabsmateriale ikke blev fremsendt, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse baseret på det angivne EU ydelseskøb på 146.524 kr. Opgørelsen var som følger:

SKAT fastholdt, at der var tale om arbejdsudleje, da de udenlandske medarbejderes arbejde udgjorde en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Dette faldt ind under reglerne om vederlag for personligt arbejde optjent i Danmark af en person hjemmehørende i udlandet, jf. OECD’s modeloverenskomst artikel 15, stk. 1. SKAT anførte, at Danmark havde beskatningsretten uanset 183-dages reglen, da den danske virksomhed blev anset for arbejdsgiveren i henhold til kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.10.

Klagerens opfattelse

Virksomheden ved [person2] bestred SKATs afgørelse i sin helhed. Efterfølgende fremsendte virksomheden kopier af to fakturaer fra [virksomhed1] dateret 3. december 2013 og 17. december 2013, der angiveligt dækkede perioderne 5. november – 3. december 2013 og 3. december – 20. december 2013 med fakturerede beløb på henholdsvis 6.515,00 EUR og 6.106,43 EUR.