Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede, hvorvidt et dansk selskabs brug af en tysk underleverandør, G1, G2, G3 GbR, skulle anses for arbejdsudleje frem for et entrepriseforhold, og dermed om selskabet var forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT havde ansat arbejdsudlejeskatten til 408.702 kr. og arbejdsmarkedsbidrag til 118.464 kr., beregnet som henholdsvis 30 % og 8 % af fakturabeløbet ekskl. moms og arbejdsmarkedsbidrag.
Selskabet udførte entreprisearbejder i Danmark, primært ved brug af underleverandører. G1, G2, G3 GbR udførte arbejde for selskabet fra oktober 2006 til marts 2008. Fakturaer indtil 31. december 2007 var ikke påført moms, og selskabet havde ikke fradraget moms. Efter 1. januar 2008, hvor G1, G2, G3 GbR blev momsregistreret i Danmark, var fakturaerne påført moms, som selskabet fradragede. Selskabet havde ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, kildeskat eller arbejdsudlejeskat.
SKAT anså selskabet for at have lejet arbejdskraft af G1, G2, G3 GbR. Dette blev begrundet med, at udkast til entrepriseaftaler ikke indeholdt beløbsstørrelser for entrepriserne, men kun timepriser for ekstraarbejder. Fakturaerne henviste ikke til konkrete entreprisekontrakter og var ofte baseret på timepriser. Desuden havde G1, G2, G3 GbR ikke været momsregistreret i Danmark før 2008, og der var ikke fremlagt entreprisekontrakter for perioden efter momsregistreringen. SKAT lagde også vægt på, at selskabet havde ledelsesansvaret, bar risikoen for arbejdets udførelse og stillede faciliteter til rådighed. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 2, Kildeskatteloven § 48 b, Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h, Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 1.
Selskabet påstod primært, at der bestod et entrepriseforhold. Subsidiært påstod selskabet, at beregningen af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag skulle ske på grundlag af firmaets lønomkostninger, at indbetalt skat i udlandet skulle fradrages, og at der skulle gives personfradrag samt fradrag for transportomkostninger og dobbelt husførelse mv.
SKAT fastholdt, at fakturabeløbene skulle anvendes som beregningsgrundlag, da virksomheden ikke havde dokumenteret arbejdernes løn eller indberettet disse til skattecentret. SKAT anførte desuden, at der ikke kunne ske fradrag for de ansattes omkostninger eller personfradrag, da beskatningen skete efter de særlige regler om 30 % bruttobeskatning ved arbejdsudleje.
Landsskatteretten fandt, at der forelå arbejdsudleje, og stadfæstede SKATs afgørelse om opgørelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Vurderingen byggede på følgende forhold:
Landsskatteretten fastslog, at der er begrænset skattepligt af personlige vederlag modtaget for arbejde udført i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Selskabet var forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 8 % og arbejdsudlejeskat med 30 % af bruttoindtægten, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a, Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, Kildeskatteloven § 2, stk. 4, Kildeskatteloven § 48 b og Kildeskatteloven § 46, stk. 1.
Da arbejdsudlejeskatten beregnes af bruttoindkomsten, kunne der ikke indrømmes fradrag for de ansattes eventuelle omkostninger, uanset dokumentation. De ansatte var heller ikke berettigede til personfradrag, jf. Personskatteloven § 10.
I tilfælde hvor de ansatte var hjemmehørende i Tyskland eller Polen, var beskatningsretten til vederlaget tillagt Danmark i henhold til henholdsvis art. 9, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, og art. 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Danmark skulle derfor ikke lempe den danske beskatning med eventuelle skatter betalt i Tyskland eller Polen.
Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at vederlaget var mindre end fakturabeløbet, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenVandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber indgår aftaler på markedsvilkår.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandlede, hvorvidt et selskabs benyttelse af underleverandørerne G1/G2 til entreprisearbejder i Danmark udgjorde arbejdsudleje, og dermed om selskabet havde pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT havde ansat arbejdsudlejeskatten til 321.141 kr. og arbejdsmarkedsbidrag til 93.084 kr., beregnet på grundlag af fakturabeløbet ekskl. moms og arbejdsmarkedsbidrag.
Selskabet påstod, at der bestod et entrepriseforhold. Subsidiært argumenterede selskabet for, at beregningen skulle ske på grundlag af firmaets lønomkostninger, at indbetalt skat i udlandet skulle fradrages, og at der skulle gives personfradrag samt fradrag for transportomkostninger og dobbelt husførelse mv.
SKAT fastholdt sin afgørelse, da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for arbejdernes løn, og der ikke var indgået entreprisekontrakter. SKAT henviste til, at arbejderne fra G1/G2 hovedsageligt indgik på arbejdspladsen på samme vilkår, som hvis de havde været ansat direkte i selskabet. SKAT var dog enig i, at beregningsgrundlaget skulle være de ansattes lønninger, hvis den udenlandske leverandør fremlagde dokumentation herfor, men da dette ikke var sket, fastholdt SKAT fakturabeløbene som beregningsgrundlag. SKAT understregede desuden, at der ved 30 % bruttobeskatning ved arbejdsudleje ikke kan ske fradrag for de ansattes omkostninger.
Skattestyrelsen fandt indikationer på social dumping i syv ud af ti kontrollerede virksomheder ved seneste landsdækkende aktion. Det er for mange, mener skatteminister Rasmus Stoklund, der varsler flere aktioner.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at der ikke var udfærdiget entreprisekontrakter, at arbejdet var timebetalt, at G1/G2 fakturerede det antal timer, der var anvendt, at selskabet bar risikoen for arbejdets udførelse, og at selskabet stillede faciliteter til rådighed. Disse forhold indikerede et arbejdsudlejeforhold. Retten fastslog, at der var begrænset skattepligt i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, og at selskabet havde indeholdelsespligt for arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, Kildeskatteloven § 2, stk. 4, Kildeskatteloven § 48 B og Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Da beskatningen skete af bruttoindkomsten, kunne der ikke gives fradrag for omkostninger eller personfradrag, jf. Personskatteloven § 10. Endvidere blev det fastslået, at Danmark havde beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 15, stk. 1, og der skulle derfor ikke lempes for eventuelle skatter betalt i Polen. Da det ikke var godtgjort, at vederlaget var mindre end fakturabeløbet, blev SKATs afgørelse stadfæstet.
Sagen omhandlede et dansk selskabs (H1 A/S) indeholdelsespligt af A-skat som følge af, at udenlandske arbejdstagere fra ...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt H1 A/S (selskabet) var pligtigt til at indeholde A-skat i vederlag betalt til den polske virk...
Læs mere