Landsskatteretten: Indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved arbejdsudleje af polske byggearbejdere

Klagerens argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at der ikke var tale om arbejdsudleje. Det blev anført, at H1 ApS ikke havde det overordnede ansvar for de polske arbejdere, ikke leverede arbejdsredskaber eller materialer i væsentligt omfang, og ikke havde instruktionsbeføjelse. Repræsentanten fremhævede, at de skriftlige tilbud mellem de polske virksomheder og H1 ApS fungerede som gyldige kontrakter, og at der var reklamationsret over for de polske virksomheder. Det blev også anført, at H1 ApS's større avance var en del af en normal forretningsstrategi for et mindre firma i byggebranchen. Endvidere blev det fremhævet, at H1 ApS havde rådgivet sig med TOLD & SKAT for at sikre korrekt overholdelse af reglerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om, at selskabet er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Afgørelsen bygger på en samlet vurdering af sagens oplysninger, hvor det vurderes, at den polske virksomhed (G1) ikke i enhver henseende overtog ansvaret for og udførelsen af arbejdsopgaverne, og at det danske selskab bar det overordnede erhvervsmæssige ansvar samt risikoen.

Landsskatteretten har lagt vægt på følgende forhold:

• Der er ikke fremlagt egentlige kontrakter med den polske virksomhed, men alene kortfattede tilbud.
• Selskabet var ikke tillagt reklamationsret, garantier eller lignende over for den polske virksomhed.
• Vederlaget til den polske virksomhed anses for at være beregnet ud fra den løn, arbejdstagerne fik.
• Selskabet beregnede sig en betydelig avance (over 100 %) i forhold til tilbuddene fra den polske virksomhed, hvilket indikerer, at H1 ApS bar den sædvanlige erhvervsmæssige risiko og ansvar for byggerierne.
• Det danske selskab har ifølge regnskabet for 2006/2007 lejet materiel, som de polske arbejdere benyttede, og der var uenighed om, hvorvidt de polske håndværkere medbragte eget håndværktøj.
• Selskabets direktør har fået udbetalt en ikke ubetydelig løn og skattefri kørselsgodtgørelse, hvilket indikerer et betydeligt engagement og tilsyn med byggepladserne.

De polske ansatte, der har udført arbejde for det danske selskab, anses herefter for arbejdsudlejede. Det danske selskab er følgelig indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, og A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Da den beløbsmæssige opgørelse af grundlaget for indeholdelsespligten er ubestridt, stadfæstes SKATs afgørelse.

SKAT vurderede, at der var tale om arbejdsudleje og ikke et entrepriseforhold, baseret på flere faktorer:

• Manglende specificerede kontrakter mellem H1 ApS og "G1", kun tilbud med fast pris.
• Betalinger til "G1" var relateret til løn, da vederlaget var for håndværksarbejde uden materialer eller materiel, som bygherren leverede. H1 ApS afholdt udgifter til leje af materiel, overnatninger og rejser.
• Udbetalingerne til "G1" blev anset for akkordbetalinger baseret på løn til ansatte plus avance til "G1".
• H1 ApS's direktør, B, som den eneste ansatte, indgik aftaler med kunder og havde den nødvendige ledelse og opsyn med arbejdet.
• H1 ApS bar den almindelige erhvervsmæssige risiko, hvilket blev indikeret af en avance på over 100% på mange byggerier.
• Aftalerne var ikke indberettet til 7E-registeret.

Klagerens argumenter

H1 ApS bestred, at der var tale om arbejdsudleje, og fremførte følgende argumenter:

• H1 ApS havde ikke det overordnede ansvar for de polske arbejdere, leverede ikke arbejdsredskaber eller materialer (udover lejlighedsvis større materiel), og havde ingen instruktionsbeføjelse.
• En polsk byggeleder/sjakbajs fra "G1" tilrettelagde arbejdet og havde den daglige instruktionsbeføjelse.
• B's besøg på byggepladserne var for at følge fremdrift og tale med bygherre, samt fungere som tolk, ikke for at instruere.
• De skriftlige tilbud mellem "G1" og H1 ApS fungerede som gyldige kontrakter, da der ikke er formkrav i entrepriseretten.
• "G1" havde reklamationsret og udbedrede eventuelle fejl.
• H1 ApS havde ingen indflydelse på "G1"s prisberegning.
• Den høje avance var en bevidst forretningsstrategi for et mindre firma med underentreprise.
• H1 ApS's direktørs løn og kørselsgodtgørelse var berettiget og forsvarlig.
• H1 ApS havde rådført sig med TOLD & SKAT og fulgt deres vejledning.