Fortolkning af samarbejdsaftale: Værneting eller voldgift?

Retten skulle således tage stilling til, om ordlyden etablerede et værneting ved de almindelige domstole eller henviste tvisten til voldgift.

Sø- og Handelsretten afviste sagerne. Retten lagde afgørende vægt på ordlyden i aftalens punkt IX.

Rettens begrundelse:

• Overskriften "Arbitration" skal oversættes til "voldgift".
• Sammenholdt med bestemmelsens øvrige ordvalg (herunder "award"), fandt retten det ikke antageligjort, at parterne havde vedtaget et almindeligt værneting ved de danske domstole.

Da sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var aftalt værneting ved Sø- og Handelsretten (eller byretten i Esbjerg), tog retten sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

Retten tog i denne omgang ikke stilling til, om voldgiftsaftalen var gyldig eller ugyldig i henhold til CMR-loven, men alene at sagen ikke hørte under de almindelige domstole på det foreliggende grundlag.

Berkshire (sagsøger) påstod, at sagen skulle fremmes, idet:

• Rammeaftalens voldgiftsklausul var tilsidesat af det efterfølgende fragtbrev af 28. juni 2021, som specifikt angav, at transporten var reguleret af CMR-konventionen "irrespective of other agreements".
• Voldgiftsklausulen i rammeaftalens pkt. 26.2 var ugyldig, da den fraviger de præceptive værnetingsregler i CMR-loven § 39.

Leman (sagsøgte) påstod afvisning og gjorde gældende, at voldgiftsaftalen var gyldig, da den opfyldte kravene i CMR-lovens § 42.

Rettens vurdering af aftalens gyldighed

Retten vurderede to hovedspørgsmål:

1. Tilsidesættelse af Rammeaftalen: Retten fandt, at fragtbrevet af 28. juni 2021, som fastslog anvendelsen af CMR-konventionen, ikke fravigede eller tilsidesatte rammeaftalens pkt. 26.2 om voldgift. Fragtbrevet bekræftede blot anvendelsen af CMR-reglerne.
2. Gyldighed efter CMR-loven: Retten henviste til CMR-loven § 42, som tillader aftaler om voldgift, når det samtidig bestemmes, at voldgiftsretten skal anvende CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov. Retten noterede, at aftalens pkt. 3, 9 og 26.2 tilsammen sikrede, at voldgiftsretten skulle anvende NRFA, som er en lov stemmende med CMR-konventionen.

Retten udtalte specifikt, at der ikke er krav om, at den samtidige bestemmelse om anvendelse af CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov i CMR-lovens § 42 skal være udtrykkelig eller stå i direkte sammenhæng med bestemmelsen om voldgift.

Retten konkluderede, at formålet med CMR-lovens § 42, som det fremgår af Betænkning nr. 319/1962, netop er at åbne mulighed for at undgå de uheldige virkninger af CMR-konventionens vidtgående værnetingsregler i CMR-loven § 39.