Sag om påstået krænkelse af ophavsret og markedsføringsloven ved efterligning af børneprodukter

Sagen omhandler en tvist mellem Liewood A/S (sagsøger) og nuuroo A/S (sagsøgte), begge danske virksomheder, der sælger produkter til børn. Liewood påstod, at nuuroo havde krænket deres rettigheder efter Ophavsretsloven § 2 og Markedsføringsloven § 3 ved at producere, markedsføre, sælge, eksportere og importere produkter og emballage, der var for nærgående efterligninger af Liewoods produkter. Liewood krævede forbud mod produktion og salg, tilbagekaldelse, destruktion af produkter samt erstatning og vederlag på 450.000 kr. for den påståede krænkelse.

nuuroo påstod frifindelse og fremsatte en selvstændig påstand om, at Liewood skulle betale 100.000 kr. i erstatning for overtrædelse af Markedsføringsloven § 20 ved at have udsendt en meddelelse til forhandlere, som nuuroo mente var chikanøs og skadede deres renommé.

Liewoods påstande og argumenter

Liewood argumenterede, at nuuroos produkter og emballage udgjorde en krænkelse, da de inkorporerede alle de karakteristiske elementer fra Liewoods produkter, herunder design, formsprog, farvevalg, materialevalg og dyremotiver. Liewood fremhævede, at ligheden var tilstræbt, og at nuuroo også havde kopieret Liewoods markedsføring og hjemmesideopbygning. Liewood anførte, at deres produkter havde opnået stærk kommerciel adskillelsesevne og var kendt for deres unikke design og kvalitet. De påpegede, at en bestyrelsesformand for nuuroo havde købt et stort antal Liewood-produkter kort før nuuroos stiftelse.

nuuroos påstande og argumenter

nuuroo bestred Liewoods påstande og anførte, at deres produkter var resultatet af en selvstændig kreativ proces og fulgte generelle markedstrends. De hævdede, at Liewoods produkter ikke var unikke, og at grundformer og funktionalistisk betingede udtryksformer ikke nød eneretsbeskyttelse. nuuroo afviste, at der var nærgående efterligninger, og fremhævede forskelle i design og dimensioner. nuuroo mente, at Liewoods sagsanlæg var et forsøg på at skræmme en nystartet konkurrent og at Liewoods meddelelse til forhandlere var utilbørlig og illoyal, hvilket havde skadet nuuroos omsætning og renommé.

Sø- og Handelsretten frifandt nuuroo A/S for alle Liewood A/S's påstande og frifandt Liewood A/S for nuuroo A/S's selvstændige påstand.

Rettens vurdering af ophavsretlig beskyttelse

Retten fandt, at Liewoods produkter ikke opfyldte kravet om originalitet, som er en betingelse for ophavsretlig beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Retten lagde vægt på, at Liewoods produkter blev udviklet ved at tilpasse design på eksisterende kendte elementer og former fra kinesiske leverandører, og at Liewood ikke havde godtgjort, at dette arbejde var udtryk for en selvstændig designmæssig nyskabelse. Liewoods emballage nød heller ikke ophavsretlig beskyttelse, da anvendelse af brunt pap med sort skrift er sædvanlig for at signalere bæredygtighed.

Rettens vurdering af markedsføringsretlig beskyttelse

Retten vurderede, at Liewoods produkter og emballage havde opnået tilstrækkelig kommerciel adskillelsesevne og nød beskyttelse efter Markedsføringsloven § 3, stk. 1 mod meget nærgående eller slaviske produktefterligninger. Dog fandt retten, at produkterne ikke fremstod med sådanne fælles karakteristika, at de nød beskyttelse som en samlet produktserie.

Ved en individuel vurdering af de omtvistede produkter fandt retten, at der var tilstrækkelige fremtoningsmæssige forskelle mellem Liewoods og nuuroos produkter i form, detaljering og farvevalg. Funktionelle elementer nød ikke beskyttelse. nuuroos produkter blev derfor ikke anset for at udgøre en meget nærgående efterligning af Liewoods produkter. Dette gjaldt for alle de produkter, der var omfattet af Liewoods påstand 1.

nuuroos emballage blev heller ikke anset for en meget nærgående efterligning af Liewoods emballage, idet der var forskel på form, skrift og udsmykning (nuuroos bladlogo kontra Liewoods prikker).

Rettens vurdering af nuuroos modpåstand

Retten fandt, at nuuroo ikke havde løftet bevisbyrden for, at Liewood ved udsendelse af meddelelsen til forhandlere havde handlet ansvarspådragende og i strid med Markedsføringsloven § 20.

Sagsomkostninger

Liewood A/S blev pålagt at betale 98.370 kr. i sagsomkostninger til nuuroo A/S, forrentet efter Renteloven § 8a.