Lovforslag: Flere dommere og omfattende digitalisering af straffe- og skiftesager ved domstolene

• Lovforslaget forhøjer antallet af dommere ved Vestre Landsret og en række byretter for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
• Der indføres en obligatorisk digital "straffesagsportal" for kommunikation mellem advokater og domstolene i straffesager.
• Anvendelsen af den digitale "skifteportal" udvides til at omfatte alle sager om insolvens, herunder rekonstruktion, konkurs og gældssanering.
• Sager om ægtefælleskifte, tvangsopløsning af selskaber og andre skiftesager skal fremover også behandles digitalt via skifteportalen.
• Lovændringerne moderniserer og digitaliserer en lang række processer ved domstolene for at skabe en mere effektiv og tidssvarende sagsbehandling.
• Krav om fysisk underskrift og indlevering af dokumenter i flere eksemplarer afskaffes i de digitaliserede sagsgange.
• Justitsministeren får bemyndigelse til at iværksætte de nye digitale systemer trinvist i forskellige retskredse.
• Lovforslaget er et led i udmøntningen af den politiske aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027.

Digitalisering af straffesager

Lovforslaget indfører en ny straffesagsportal gennem en ny § 148 d i retsplejeloven. Hovedpunkterne er:

• Obligatorisk digital kommunikation: Al skriftlig kommunikation mellem retten og advokater (forsvarere, bistandsadvokater m.fl.) i straffesager skal fremover ske via den nye portal.
• Digital sagsbehandling: Dokumenter, anklageskrifter og meddelelser skal indleveres og tilgås digitalt. Dette afskaffer kravet om original underskrift og indlevering af fysiske kopier.
• Undtagelser: Der vil være mulighed for at undtage en advokat fra at bruge portalen i helt særlige situationer, f.eks. ved tekniske nedbrud eller hvis advokaten ikke har adgang til de nødvendige digitale værktøjer.

Digitalisering af skiftesager

Lovforslaget udvider brugen af den eksisterende skifteportal til at være den primære platform for en bred vifte af sager, der behandles i skifteretten. Dette sker ved ændringer i en række love:

• Konkursloven: En ny § 6 a gør det obligatorisk at behandle sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering på skifteportalen.
• Lov om ægtefælleskifte m.v.: En ny § 8 a indfører tilsvarende obligatorisk digital behandling af sager om deling af ægtefællers bo.
• Selskabs-, erhvervsvirksomheds- og fondslovene: Sager om bl.a. tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd skal fremover behandles via skifteportalen. Dette samler en lang række selskabsretlige sager på én digital platform.
• Lov om skifte af dødsboer: Anmodninger om oplysninger i dødsbosager skal ligeledes indgives via skifteportalen.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Dog får justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte senere eller forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte digitale løsninger. Dette giver mulighed for en trinvis udrulning af de nye IT-systemer i de forskellige retskredse. Der er desuden fastsat overgangsregler, som sikrer, at sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, som udgangspunkt færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Forhøjelse af antallet af dommere

Lovforslaget øger antallet af dommere for at imødegå lange sagsbehandlingstider og reducere sagsbunker. Specifikt forhøjes antallet af landsdommere ved Østre Landsret fra 56 til 62 og ved Vestre Landsret fra 36 til 38. Ved byretterne udnævnes yderligere 44 dommere (en stigning fra de nuværende 37 puljedommere), og det maksimale antal puljedommere ved de enkelte byretter forhøjes.

Revision af reglerne om Advokatsamfundets organer og møderet

Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for en række advokatpligter til også at omfatte fællesskaber af advokater (interessentskaber). Dette gælder blandt andet regler om behandling af betroede midler (klientkontoreglerne), Advokatrådets tilsyn, iværksættelse af tilsynsforanstaltninger, klager over vederlag, disciplinærsager og sanktioner fra Advokatnævnet.

Adgangen til at opnå møderet for landsret udvides, så en sag for Arbejdsretten, der indeholder en hovedforhandling, fremover kan udgøre den ene af de to krævede prøvesager.

Advokatsamfundets struktur ændres ved, at advokatkredsenes kredsbestyrelser nedlægges. I stedet udpeger Advokatrådet et antal kontaktpersoner, som skal bistå rådet, f.eks. ved kollegiale samtaler. Disse kontaktpersoner omfattes af reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.

For Advokatnævnet ændres medlemmers udpegningsperiode fra 6 år uden genudpegning til 4 år med mulighed for genudpegning i yderligere 2 år. Der indføres nye regler for genoptagelse af klager (salær- og adfærdsklager), så Advokatnævnet kan genoptage sager af egen drift eller på begæring, hvis særlige grunde, herunder nye væsentlige oplysninger, taler herfor. En begæring om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.

Et nyt kapitel om valgbarhedssager indføres, hvilket giver Advokatnævnet kompetence til at afgøre en advokats valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet. Advokatnævnet kan fratage valgbarheden, hvis en advokat inden for de seneste 5 år er pålagt en bøde på over 20.000 kr. men under 60.000 kr., og de udviste forhold i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig. Frakendelse af valgbarhed gælder for den aktuelle valgperiode, og Advokatnævnets afgørelse kan indbringes for retten inden 4 uger, dog uden opsættende virkning som udgangspunkt.

Værgers betaling af sagsomkostninger

En ny bestemmelse i retsplejeloven (§ 319 a) giver retten mulighed for at beslutte, at en værge for en mindreårig part helt eller delvist skal betale de sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den mindreårige at betale. Dette gælder i tilfælde, hvor værgen har anlagt eller appelleret sagen på den mindreåriges vegne, og hvor det er åbenbart urimeligt at lade den mindreårige betale. Rettens vurdering skal tage hensyn til sagens karakter og den mindreåriges og værgens økonomiske forhold. Reglen omfatter ikke den mindreåriges egne udgifter til retssagen, og værgen vil ikke have et krav mod den mindreårige i den anledning.

Digital behandling af sager om skifte af dødsboer

Lovforslaget indfører et nyt kapitel i dødsboskifteloven, der fastsætter, at dødsboskiftesager fremover skal behandles digitalt ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Dette gælder for al skriftlig kommunikation med skifteretten, landsretterne og Højesteret i disse sager. Der er dog mulighed for undtagelser, f.eks. for brugere med særlige behov eller ved tekniske nedbrud. Skifteretten overtager fremover opgaven med at indrykke proklama i Statstidende i alle boer, hvilket tidligere var en opgave for ægtefællen, arvingerne eller bobestyreren. Udgiften til proklama betales dog fortsat af boet. Desuden vil skifteretten fremover videregive åbningsstatus, den endelige boopgørelse og meddelelse om insolvensbehandling direkte til Skatteforvaltningen, hvor bobestyreren tidligere havde denne opgave. Bobestyreren skal dog fortsat registrere anmeldte fordringer. Livsarvinger vil kunne tilgå formueoversigten via skifteportalen.

Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet

Lovforslaget ophæver databeskyttelseslovens §§ 19 og 47 samt hele afsnit V (§ 26). Dette betyder, at kravet om forudgående tilladelse fra Datatilsynet for private dataansvarlige til at føre advarselsregistre, drive kreditoplysningsbureauer eller føre retsinformationssystemer bortfalder. Private dataansvarlige skal dog fortsat overholde alle øvrige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Konsekvensændringer foretages i straffebestemmelser og frakendelsesmuligheder.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog fastsætter Justitsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne vedrørende dødsboskifteloven og arveloven (§§ 2 og 3) separat, for at give mulighed for en etapevis udrulning af den digitale skifteportal. Der er fastsat overgangsregler for Advokatnævnets medlemmer, valgbarhedssager og dødsboskiftesager. Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler for den etapevise implementering af den digitale skifteportal. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 2 og 3 kan sættes i kraft for disse områder ved kongelig anordning.