Sø- og Handelsretten: Værneting, Søgsmålskompetence og Fortolkning af Servicekontrakt vedrørende Transport af Vindmøllekomponenter

Sagen omhandler et erstatningskrav rejst af Vestas-New Zealand Wind Technology Limited og If P&C Insurance Ltd (publ) mod DSV Ocean Transport A/S og DSV Air & Sea Holding A/S. Kravet udspringer af en brandskade på vindmøllekomponenter, der indtraf den 18. december 2020 under losning i Napier Havn, New Zealand. Denne afgørelse er en delafgørelse, der behandler spørgsmålene om rette værneting og rette parter.

Kontraktuelt Grundlag

I juni 2012 indgik Vestas Wind System A/S og DSV Holding en servicekontrakt om transport- og logistikydelser. Denne kontrakt blev suppleret med tillæg i juni 2012 (inkl. en garanti) og marts 2015, og var gældende på tidspunktet for branden. Servicekontrakten indeholder en klausul 2.1, der differentierer anvendelsen af aftalevilkår:

• Hvis et "Scope of Supply" udelukkende vedrører "pure port-to-port delivery", skal "AMENDMENTS TO GENCON 1994 PART II" (Vestas Gencon) anvendes. Vestas Gencon indeholder en voldgiftsklausul (klausul 19), der foreskriver voldgift i London.
• For alle andre transporter gælder servicekontrakten og Vestas' standardbetingelser (Appendiks C), som henviser til Sø- og Handelsretten som værneting.

I februar 2020 indgik Vestas og DSV en eksklusivaftale, hvorefter DSV skulle varetage alle transport- og logistikydelser for Vestas-koncernen.

Den Konkrete Transport

De beskadigede vindmøllekomponenter blev produceret på Vestas' fabrik i Tianjin, Kina, og videresolgt til Vestas NZ på 'Free Carrier Tianjin'-vilkår, hvilket betød, at risikoen overgik til Vestas NZ før søtransporten. Transporten var en "factory-to-port" aftale fra Tianjin til Napier Havn. DSV varetog ikke den efterfølgende vejtransport i New Zealand. Søfragtsedler af 19. november 2020 angav Vestas Manufacturing som "Shipper" og DSV Ocean Transport A/S som "Carrier", med DSV Air & Sea Co., Ltd Tianjin Branch som "As agents to carrier".

Parternes Påstande

Sagsøgerne (Vestas NZ, If P&C Insurance) gjorde gældende, at transportaftalen omfattede mere end en ren "port-to-port" transport (inkl. fortransport og returtransport af udstyr), og at servicekontrakten med Vestas' standardbetingelser derfor skulle finde anvendelse, hvilket gjorde Sø- og Handelsretten til rette værneting. De hævdede retlig interesse og søgsmålskompetence, hvor Vestas NZ dækkede selvrisikoen, og If P&C Insurance dækkede resten via subrogation.

De Sagsøgte (DSV Ocean, DSV Air & Sea Holding) påstod, at sagen skulle afvises, da søtransporten var en særskilt "port-to-port" aftale reguleret af Vestas Gencon og dermed omfattet af voldgiftsaftalen i London. De bestred sagsøgernes søgsmålskompetence og hævdede, at kun DSV Air & Sea A/S var rette sagsøgte for rejsecertepartiet, og at DSV Holding som simpel kautionist ikke hæftede uden forudgående forgæves retsforfølgning.

Sø- og Handelsretten traf følgende afgørelse:

Værneting

Retten fandt, at "recap'en" af 2. september 2020 udgjorde et "Scope of Supply" i henhold til servicekontraktens klausul 1.6. Da DSV i realiteten udførte en fortransport fra fabrik til havn i Tianjin, blev dette anset for en "auxiliary service" i servicekontraktens forstand. Som følge heraf fandt servicekontrakten med tillæg og tilhørende appendikser A-H anvendelse.

I henhold til værnetingsklausulen i klausul 6.2 til servicekontraktens appendiks C (Vestas' standardbetingelser) og Retsplejeloven § 225, stk. 2, nr. 1 og 2, er Sø- og Handelsretten rette værneting, da tjenesteudbyderen (DSV) er hjemmehørende i Danmark.

Rette Sagsøgte

• DSV Ocean Transport A/S: Retten fandt, at der herskede uklarhed om, hvilke juridiske personer i Vestas- og DSV-koncernerne, der havde tiltrådt scopen i recap'en. Retten henholdt sig med rimelighed til søfragtsedlerne, jf. Søloven § 309, som angav DSV Ocean Transport A/S som "Carrier". DSV Ocean Transport A/S blev derfor fundet at være rette sagsøgte.
• DSV Air & Sea Holding A/S: Retten fandt, at DSV Air & Sea Holding A/S havde stillet garanti som simpel kautionist. Da kautionsforpligtelsen ikke kan udløses uden forudgående forgæves retsforfølgning, blev DSV Air & Sea Holding A/S ikke fundet at være rette sagsøgte.

Sagsomkostninger

Retten fandt, under henvisning til Retsplejeloven § 314, stk. 1 og § 313, stk. 1, at inddragelsen af Vestas Manufacturing A/S og DSV Air & Sea Holding A/S ikke væsentligt havde fordyret sagsprocessen. Derfor blev der ikke tilkendt sagsomkostninger i relation til disse parter.

Thi bestemmes:

• Sagen fremmes til realitetsbehandling over for DSV Ocean Transport A/S.
• Sagen afvises over for DSV Air & Sea Holding A/S.
• Vestas Manufacturing A/S pålægges ikke sagsomkostninger.
• DSV Air & Sea Holding A/S tilkendes ikke sagsomkostninger.