If Skadeforsikring: Afslag på retshjælpsdækning til ankesag vedrørende arealafvigelse i andelslejlighedskøb

Forsikringstageren klagede over If Skadeforsikrings afslag på at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en ankesag ved landsretten. Selskabet anførte, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen, da klageren havde tabt sagen i byretten, og der ikke forelå væsentligt nyt.

Sagens baggrund

Klageren købte i 2008 en andelslejlighed, hvor arealet i salgsopstillingen var angivet som 69 m2, men rettelig var 63 m2. Klageren klagede til Klagenævnet for Ejendomsformidling, som fandt det kritisabelt, at ejendomsmægleren havde angivet et forkert areal i salgsopstillingen. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til, om klageren havde lidt et tab.

Selskabet gav herefter tilsagn om retshjælpsdækning til en retssag mod ejendomsmægleren. Byretten frifandt ejendomsmægleren med henvisning til Forældelsesloven § 3, idet retten fandt, at klageren burde have været bekendt med det korrekte areal, da hun havde modtaget en BBR-ejermeddelelse.

Klagerens advokat anmodede om retshjælpsdækning til ankesagen, idet han anførte, at byrettens dom var forkert, og at klageren ikke havde modtaget BBR-ejermeddelelsen. Selskabet afviste retshjælpsdækning.

Klagerens advokat oplyste efterfølgende, at klageren ikke kunne fremskaffe den oprindelige mailkorrespondance, men fremlagde en salgsaftale, der var underskrevet før købsaftalen fra ejendomsmægleren, og som ikke indeholdt arealoplysninger. I ankestævningen blev ejendomsmægleren opfordret til at fremlægge dokumentation for korrespondance og formidlingsopdrag.

Modparten oplyste, at de ikke kunne finde korrespondance med klageren, men fremlagde en formidlingsaftale. Selskabet fastholdt afslaget på retshjælpsdækning og anførte, at der ikke var påvist noget egentligt tab i sagen.

Klagerens advokat anførte, at der var udsigt til at kunne sandsynliggøre, at BBR faktisk ikke havde medfulgt købsaftalen, og at syn og skøn havde dokumenteret, at arealafvigelsen betingede en prisforskel.

Selskabet anførte, at landsretten allerede havde taget stilling til spørgsmålet om modtagelse af BBR, og at klageren havde valgt at foretage en handel uden bistand. Klagerens advokat anførte, at Klagenævnet for Ejendomsformidling havde afgjort sagen til klagerens fordel, og at to forskellige udfald fra to forskellige retsinstanser tilsagde, at udfaldet i landsretten ikke var givet.

Selskabet anførte, at Klagenævnets afgørelse var baseret på en objektiv vurdering af ejendomsmæglerens ydelse, mens byretten havde tillagt en mere subjektiv vurdering og lagt fokus på klagerens handlinger og undladelser. Selskabet anførte, at der ikke var væsentlige nye oplysninger, som byretten ikke havde taget stilling til.