Afslag på retshjælpsdækning efter tidligere ankenævnskendelse og efterfølgende retssager

Klageren har retshjælpsforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og søger dækning af sagsomkostninger i en tvist om husforsikringsdækning. Sagen udspringer af uenighed om dækning af skader vedrørende rådskade i en skillevæg, huslejetab og eget arbejde. Ankenævnet for Forsikring havde tidligere (kendelse 87465) afgjort, at klageren ikke fik medhold i disse skadeskrav.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at der var rimelig grund til at føre sagerne ved byret og landsret, da der var udsigt til medhold. Sagen blev ifølge klageren bedre belyst i retssystemet med nye detaljer og juridiske anbringender.

• Forældelse: Klageren hævder, at forældelsen af kravet om skillevæggen blev afbrudt eller suspenderet, bl.a. med henvisning til ny retspraksis (Højesteretsdom af 18. december 2018) og forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Klageren påpeger, at selskabet ikke gjorde forældelse gældende rettidigt, og at retstilstanden var uklar.
• Dækning af skillevæggen: Klageren bestrider selskabets afvisning af dækning for rådskade i skillevæggen og hævder, at den ikke var undtaget i forsikringsbetingelserne.
• Huslejetab: Klageren gør gældende, at han er berettiget til dækning af huslejetab, da kældertrappen var uanvendelig, og han har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt i henhold til forsikringsaftaleloven § 52.
• Eget arbejde: Klageren mener, at hans krav for eget arbejde ikke var omfattet af det indgåede forlig.
• Omkostninger: De idømte sagsomkostninger på 8.125 kr. (byret) og 1.875 kr. (landsret) anses for rimelige i forhold til sagens genstand, som blev nedrundet til 50.000 kr. for småsagsprocessen.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste forhåndstilsagn om retshjælp, da der ikke var rimelig grund til at føre proces for hverken by- eller landsretten, jf. betingelsernes pkt. 3.2 og 7.a. Selskabet fastholder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

• Forældelse: Selskabet anfører, at kravet på rådskade i skillevæggen var forældet den 27. oktober 2013, jf. forældelsesloven § 3. Klageren har ikke sandsynliggjort suspension af forældelsen, jf. forældelsesloven § 21, stk. 5. Selskabet mener, at Højesteretsdommen ikke er sammenlignelig med klagers sag.
• Dækning af skillevæggen: Selskabet hævder, at rådskader og skillevægsbeklædning er undtaget i forsikringsbetingelserne.
• Huslejetab: Selskabet mener, at klageren ikke har sandsynliggjort, at kældertrappen var uanvendelig, eller at han har varetaget sin tabsbegrænsningspligt.
• Eget arbejde: Selskabet anfører, at klageren ikke har sandsynliggjort yderligere krav ud over det indgåede forlig.
• Selskabet henviser til, at Ankenævnet for Forsikring (kendelse 87465) samt by- og landsretten har fundet, at klageren ikke har kunnet løfte bevisbyrden for sine påstande.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet finder, at der ikke har været rimelig grund til at føre sagen ved hverken byret eller landsret. Denne konklusion bygger på udfaldet af den tidligere ankenævnssag (kendelse 87465), byretssagen og landsretssagen. I disse sager blev det fastslået, at et eventuelt krav i anledning af rådskade i skillevæggen var forældet. Endvidere fandt nævnet og byretten, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens eventuelle tab af husleje og eget arbejde. Nævnet lægger vægt på, at der efter henholdsvis ankenævnets og byrettens afgørelser ikke er fremkommet nye oplysninger, der sandsynliggør, at en retssag ved byretten og landsretten ville have ført til et mere gunstigt resultat for klageren. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.