CPR-loven § 1

Formålsangivelsen svarer til den formålsangivelse, som blev indsat som § 2 a i folkeregistreringsloven ved den sidste ændring af folkeregistreringsloven, bortset fra at der nu under nr. 1 kan henvises til selve loven m. h. t., hvem der skal have et personnummer.

Forhold vedrørende registreringen i CPR, som ikke er reguleret af nærværende lovforslag, f. eks. den registreredes adgang til oplysninger om sig selv i CPR (registerindsigt), reguleres af forslag til lov om behandling af personoplysninger, jf. dog det, der er anført i de almindelige bemærkninger afsnit C om samarbejdet mellem Post Danmark og CPR.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at Indenrigsministeriet, som det har været tilfældet siden registrets oprettelse i 1968, står for CPR s drift, vedligeholdelse og videreudvikling i samarbejde med kommunerne med den ændring, at de oprindelige folkeregistre og CPR er smeltet sammen siden 1968 som led i den teknologiske udvikling og nu alene omfatter det edb-baserede CPR-system. Tilvejebringelsen af oplysningerne i CPR sker stort set som ved CPR s etablering i 1968, bortset fra, at kommunernes folkeregistre siden 1991 har foretaget direkte terminalindberetning til CPR.

Kommunerne medvirkede ved oprettelsen af CPR og har siden ajourført CPR sammen med Indenrigsministeriet, jf. § 2, stk. 2, i folkeregistreringsloven. Ajourføringen sker på grundlag af borgernes anmeldelser først og fremmest om flytninger samt efter indberetning fra de grundregistrerende myndigheder, bl.a. folkekirkens ministerialbogsførere, personregisterførerne i Sønderjylland, statsamter og domstole, jf. stk. 2.

De nærmere regler for kommunernes medvirken ved CPR´s vedligeholdelse vil blive fastsat med udgangspunkt i kapitel 1 i det gældende cirkulære om folkeregistrering.

De registre, som indenrigsministeren efter stk. 1 kan bestemme kan tjene som grundlag for kommunernes varetagelse af opgaverne efter CPR-loven, er de regionale fælleskommunale persondatasystemer, der fungerer som regionale kopier af CPR på de 5 kommunale edb-centraler, eller lokale kopier af CPR. Det følger af den samordningsaftale mellem staten og kommunerne på personregistreringsområdet, som er indgået under det i bemærkningerne til stk. 3 omtalte Samordningsudvalg for Persondata, at den enkelte kommune alene gennem de fælleskommunale persondatasystemer har adgang til oplysning om egne borgere samt personer, der er sagsrelevante i et opgavesystem. Endvidere kan etablering af enkeltkommunale personregistreringssystemer kun ske ved udtræk og ajourføring fra CPR-registret.

Lovforslagets regler om videregivelse, jf. kapitel 8 og 12, gælder endvidere for kommunernes videregivelse, som sker fra de regionale eller lokale persondatasystemer.

Indenrigsministeriet er dataansvarlig (registeransvarlig) jf. artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 henholdsvis § 3, nr. 4, i forslag til lov om behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til folkeregistreringslovens § 4.

De kommunale folkeregistre modtager i dag visse oplysninger direkte fra borgerne. Det gælder f.eks. flyttemeddelelser med angivelse af ny adresse. Andre oplysninger tilvejebringes af de forskellige grundregistrerende myndigheder, der kommer i kontakt med den enkelte borger. Disse myndigheder er følgende med angivelse af de vigtigste hændelser:

* Folkekirkens ministerialbogsførere: Fødsler, forældreforhold, navngivelse, navneændring, kirkelige vielser, dødsfald, ind- og udmeldelse af folkekirken.

* Personregisterførerne i Sønderjylland: Fødsler, forældreforhold, navngivelse, navneændring, dødsfald.

* Anerkendte trossamfunds ministeralbogsførere: Navngivelse, navneændring og kirkelige vielser.

* Statsamterne: Adoptioner, skilsmisser, faderskabsanerkendelser, navneændringer, statsborgerret, fratagelse af den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6 eller ophævelse heraf.

* Domstolene: Skilsmisser og værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

* Kommunale vielsesmyndigheder: Borgerlige vielser og efterfølgende navneændring.

De grundregistrerende myndigheder fremsender pt. meddelelser i form af papirblanketter til folkeregistrene om de forskellige hændelser. På grundlag heraf indtaster folkeregistrene oplysningerne i CPR. Der er således i dag tale om, at samme oplysning skrives/indtastes 2 gange, før den endeligt registreres i CPR.

Ifølge planerne for CPR s videreudvikling vil disse grundregistrerende myndigheder i løbet af nogle få år overgå til at vedligeholde CPR elektronisk fra disses sagsbehandlingssystemer med de forskellige hændelser. Herved opnår man en hurtigere registrering af de pågældende oplysninger, ligesom risikoen for fejl i forbindelse med udfyldelse af blanketter m.v. mindskes.

Bestemmelsen i stk. 3 er en nyskabelse, der skal ses på baggrund af det tværgående koordineringsansvar, som Indenrigsministeriet er tillagt i de seneste års IT- politiske handlingsplaner, med henblik på optimal anvendelse af CPR-personoplysninger. Bestemmelsen er i øvrigt en parallel til bolig- og byministerens koordineringsansvar efter § 7 i lov om bygnings- og boligregistret (BBR) .

Til varetagelse af koordineringsansvaret støttes Indenrigsministeriet af det rådgivende organ Samordningsudvalget for Persondata (SAMPERSON). I dette udvalg sidder repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Bolig- og byministeriet, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Indenrigsministeriet (formandskab), Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Økonomiministeriet (Danmarks Statistik).

Samordningsudvalget følger bl.a. lovgivningen og udviklingen indenfor registrering og udveksling af persondata med henblik på løbende at fremkomme med effektiviseringsforslag. Målet er, at CPR-systemet fortsat skal være et væsentligt element i Danmarks administrative infrastruktur til sikring af en effektiv informationsudveksling og sammenhængende offentlig sektor, når det drejer sig om behandling af personoplysninger.

Til kapitel 2. Personnumre og andre oplysninger i CPR