Afslag på retshjælpsdækning til retssag om forsikringsdækning for ejendomsskader

Klageren havde en retshjælpsforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at yde retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet vedrørende dækning for en række skader, som han havde anmeldt til sin ejerskifte- og husforsikring.

Selskabet anførte, at klageren ikke havde rimelig grund til at føre retssag, og henviste til, at sagen tidligere havde været behandlet ved nævnet, hvor klageren ikke fik medhold.

Klageren overtog en ejendom i 2005 og anmeldte samme år skader til ejerskifteforsikringen. Sagen blev indbragt for nævnet, der i 2014 afgjorde, at klagerens krav vedrørende gulvkonstruktionen var forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. Nævnet fandt det betænkeligt at fastslå, at samtlige af klagerens øvrige krav var forældede.

Nævnet bemærkede, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise, at kravet er omfattet af forsikringsdækningen. Klageren havde udbedret flere forhold, før selskabets taksator havde haft lejlighed til at besigtige dem, hvilket stillede klageren i en bevismæssigt dårlig situation.

Klagerens advokat anmodede om genoptagelse af sagen, da nævnet ikke var blevet forelagt et afkrydsningsskema, som han oplyste var blevet udfyldt af selskabets taksator, og som viste, at selskabets taksator havde godkendt de anmeldte forhold, og at der derfor var givet et bindende dækningstilsagn.

Klageren fremsendte en stævning, hvor han primært påstod, at selskabet skulle anerkende, at der var forsikringsdækning for bygningsskaderne, som angivet på et skema udfyldt den 5. november 2010, og subsidiært at selskabet skulle anerkende, at der var forsikringsdækning for de anmeldte bygningsskader, som anført i selskabets brev af 13. maj 2011 og i klagerens brev af 28. maj 2013. Klageren påstod desuden, at selskabet skulle betale et erstatningsbeløb.

Selskabet bestred, at der var afgivet et bindende dækningstilsagn, og anførte, at det fremlagte skema var ensidigt udfærdiget af klageren. Selskabet oplyste, at klageren først kontaktede selskabet igen ca. 5 år efter den første anmeldelse. Selskabet bestred også at have modtaget klagerens breve af 14. maj 2006 og 23. august 2008.

Klagerens advokat fastholdt, at klageren havde rimelig grund til at føre sag om spørgsmålet om et bindende dækningstilsagn, da der var tale om et aftaleretligt spørgsmål, der krævede bevis- og vidneførelse. Det ville i sagen blive gjort gældende, at også en håndværkstaksator kan forpligte selskabet efter reglerne om stillingsfuldmagt, jf. Aftaleloven § 10, stk. 2.

Klagerens advokat bemærkede, at indklagede havde anmodet om, at spørgsmålet om forældelse blev udskilt til særskilt forhandling. Klageren burde meddeles retshjælpstilsagn til at prøve dette spørgsmål.

Selskabet bemærkede, at Ankenævnet allerede havde taget stilling i sagen, herunder at ét forhold var forældet, og de øvrige forhold ikke var omfattet af ejerskifteforsikringen og/eller husforsikringen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var rimelig grund til at føre retssag. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde retshjælpsdækning til sagen, hverken i sin helhed eller til spørgsmålene vedrørende forældelse og dækningstilsagn.

Nævnet lagde vægt på:

• Udfaldet af den tidligere ankenævnssag mod selskabet.
• Indholdet af afkrydsningsskemaet.
• At klageren ikke havde fremlagt al billeddokumentation i forbindelse med den tidligere sag i nævnet.
• At der i øvrigt ikke var fremlagt materiale, der kunne begrunde, at en retssag ville medføre et mere gunstigt resultat for klageren.

Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til den påtænkte retssag.

Nævnet bemærkede, at rettens afgørelse om udskillelse af delspørgsmål til særskilt behandling ikke medførte, at selskabet var forpligtet til at yde dækning for denne del af sagen, hvis det i øvrigt blev vurderet, at sagen ikke kunne føres med rimelig grund.