Vestre Landsret tillader syn og skøn og fremlagte bilag i erhvervssag

Sagen omhandler en kære af to kendelser afsagt af Retten i Aarhus den 25. marts 2020 og 18. maj 2020. Kendelserne vedrørte Kærendes, tidligere Sagsøger A/S's, begæring om afholdelse af syn og skøn samt spørgsmålet om, hvorvidt bilag 47 skulle udgå af sagen. Retten i Aarhus havde afvist begæringen om syn og skøn og bestemt, at bilag 47 skulle udgå af sagen.

Kærendes påstande og anbringender

Kærende, tidligere Sagsøger A/S, kærede kendelserne med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 3. september 2020. Kærendes påstand var, at begæringen om syn og skøn skulle tages til følge, og at bilag 47 ikke skulle udgå af sagen. Til støtte herfor anførte Kærende:

• Anmodningen om syn og skøn var i overensstemmelse med kravene i Retsplejeloven § 196 og Retsplejeloven § 197.
• Som udgangspunkt kan parterne ikke gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, jf. bemærkningerne til § 197 i Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om syn og skøn.
• Skønsmandens besvarelse af spørgsmålene ville kunne få betydning for størrelsen af det rejste krav og for mulighederne for at underbygge påstanden og anbringenderne.
• Bilag 47 udgjorde ikke et ekspertudsagn, en sagkyndig udtalelse eller sagkyndig erklæring omfattet af Retsplejeloven § 341a. Det var derimod en tabsopgørelse udarbejdet af PwC baseret på Kærendes instruktioner og oplyste faktiske forhold, og havde derfor alene karakter af et partsindlæg.

Indkæredes påstande og anbringender

Indkærede, tidligere Sagsøgte, påstod stadfæstelse af byrettens kendelser og anførte navnlig:

• Samtlige af Kærendes spørgsmål skulle afvises, da rammen for skønstemaet ikke opfyldte kravene i Retsplejeloven § 196, stk. 2.
• Det tilkom ikke en skønsmand at tage stilling til det hævdede tab, da dette var et juridisk spørgsmål, som retten skulle bedømme.
• Spørgsmålene var uegnede, da de på utilbørlig vis ledte skønsmanden i en bestemt retning.
• Det begærede syn og skøn var irrelevant og skulle afvises, jf. Retsplejeloven § 196, Retsplejeloven § 197, stk. 2, jf. Retsplejeloven § 341.
• En skønsmand kunne ikke anmodes om at oplyse en part, hvordan partens tab skulle opgøres, da dette var et juridisk anbringende, som parten selv måtte tilvejebringe.
• Bilag 47, der var ensidigt indhentet efter sagens anlæg, havde karakter af en sagkyndig erklæring af økonomisk karakter, underskrevet af en partner hos PwC, som ikke var uvildig.

Om Bilag 47

Bilag 47 var en tabsopgørelse udarbejdet af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S's revisor, PricewaterhouseCoopers (PwC), til brug for retssagen. Bilaget beskrev en faktabaseret gennemgang af baggrunden for tabet, dets betydning for værdiansættelsen og opgørelsen af kravet mod Indkærede i forbindelse med salget af aktierne i Virksomhed A/S 2. Bilaget blev af Kærende anset for et partsindlæg, mens Indkærede anså det for en sagkyndig erklæring.

Vestre Landsret ændrede byrettens kendelser og traf følgende afgørelse:

Fremlæggelse af Bilag 47

Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at bilag 47 tillades fremlagt. Retten fandt, at det som udgangspunkt står en part frit at fremlægge egne oplysninger og vurderinger. Bilag 47, der var udarbejdet af Kærendes sædvanlige revisor til brug for opgørelsen af det omtvistede krav, blev efter sit indhold og karakter sidestillet med et partsindlæg. Det skal i forbindelse med bevisbedømmelsen tages i betragtning, at der er tale om et partsindlæg.

Anmodning om syn og skøn

Landsretten fandt, at Kærendes anmodning om afholdelse af syn og skøn skulle tages til følge. Retten begrundede dette med, at:

• Genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen i fornødent omfang var beskrevet i processkrifterne og i udkastet til skønstema, jf. Retsplejeloven § 196, stk. 2.
• Der kunne fastsættes en overordnet ramme for det ønskede syn og skøn.
• Efter spørgsmålenes karakter og indhold, og henset til lovforslagets bemærkninger om en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, var der ikke grundlag for at afvise spørgsmålene i skønstemaet, jf. Retsplejeloven § 197, stk. 2.

Kæreafgifterne skulle betales tilbage, og sagerne blev sluttet.