Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

Erhvervsministeren fører tilsyn med de godkendte enheder og kan tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. Godkendelsen skal vurderes mindst hvert femte år.

Anlæggelse og Typer af Gruppesøgsmål

Gruppesøgsmål anlægges ved indlevering af en stævning, der udover de almindelige krav skal indeholde en beskrivelse af den berørte forbrugergruppe. Retten kan afvise åbenlyst ubegrundede sager. Loven skelner mellem to hovedtyper af søgsmål:

Et søgsmål kan kombinere krav om endeligt påbud/forbud og genopretning. I sådanne sager gælder kravet om opt-in.

Særlige Regler for Sager om Genopretning

• Tilmelding (Opt-in): Forbrugere, der ønsker at være omfattet af et søgsmål om genopretning, skal skriftligt tilmelde sig inden for en frist fastsat af retten. En tilmeldt forbruger er bundet af sagens resultat og kan ikke anlægge individuelle sager om samme krav.
• Finansiering: Godkendte organisationer kan modtage finansiering fra tredjeparter, men loven opstiller strenge regler for at undgå interessekonflikter. Finansiering må f.eks. ikke komme fra en konkurrent til den sagsøgte erhvervsdrivende. Retten kan undersøge finansieringskilderne og afvise sagen ved interessekonflikt.
• Sagsomkostninger: Tilmeldte forbrugere kan som udgangspunkt ikke pålægges at betale sagsomkostninger. Kun i ekstraordinære tilfælde kan en forbruger pålægges at dække omkostninger forårsaget af egen forsætlige eller uagtsomme adfærd.
• Forlig: Parterne kan indgå forlig, som skal godkendes af retten for at være bindende. Retten sikrer, at forliget ikke strider mod præceptive regler.

Underretning, Forældelse og Ikrafttrædelse

• Underretning: Den tabende part (typisk den erhvervsdrivende) skal pålægges at underrette de berørte forbrugere om sagens endelige afgørelse eller et godkendt forlig.
• Forældelse: Anlæggelse af et gruppesøgsmål afbryder forældelsesfristen for de omfattede forbrugeres krav.
• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 25. juni 2023. Samtidig ophæves lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (lov nr. 1257 af 20. december 2000). Loven gælder for søgsmål anlagt efter denne dato.

• Forbruger: En fysisk person, der handler uden for sit erhverv.
• Erhvervsdrivende: Enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led i sit erhverv.
• Forbrugernes kollektive interesser: Forbrugernes generelle interesser og, i sager om genopretning, en specifik gruppe af forbrugeres interesser.
• Gruppesøgsmål: En sag anlagt af en godkendt myndighed eller organisation på vegne af forbrugere med krav om påbud, forbud eller genopretning.

Godkendte Myndigheder og Organisationer

Kun myndigheder og organisationer, der er specifikt godkendt af erhvervsministeren, kan anlægge gruppesøgsmål efter denne lov.

• Godkendte myndigheder: Offentlige myndigheder, der fører tilsyn med de relevante forbrugerlove (f.eks. Forbrugerombudsmanden).
• Godkendte organisationer: Skal opfylde en række strenge, kumulative krav for at blive godkendt. Disse krav skal sikre deres legitimitet, uafhængighed og fokus på forbrugerinteresser.

Erhvervsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis kravene ikke længere opfyldes, og skal vurdere godkendelserne mindst hvert femte år. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører en offentlig liste over godkendte enheder og meddeler den til Europa-Kommissionen.

Typer af Gruppesøgsmål og Procedure

Loven giver mulighed for to hovedtyper af gruppesøgsmål:

1. Gruppesøgsmål om påbud eller forbud (§ 13):

• Formålet er at få en domstol til at stoppe en igangværende ulovlig praksis eller forbyde en planlagt ulovlig praksis.
• Det kræver ikke, at individuelle forbrugere tilmelder sig sagen.
• Det er ikke nødvendigt at bevise, at individuelle forbrugere har lidt et konkret tab, eller at den erhvervsdrivende har handlet forsætligt eller uagtsomt.

2. Gruppesøgsmål om genopretning (§ 15):

• Formålet er at opnå retsmidler for de berørte forbrugere, f.eks. erstatning, afhjælpning, ombytning, prisafslag eller ophævelse af en kontrakt.
• Sager om genopretning kræver, at individuelle forbrugere aktivt tilmelder sig (opt-in). Retten fastsætter en frist for tilmelding.
• En forbruger, der er tilmeldt, kan ikke samtidig deltage i andre sager om det samme krav mod den samme erhvervsdrivende.

Finansiering, Sagsomkostninger og Forlig

• Tredjepartsfinansiering (§ 17): Godkendte organisationer kan modtage finansiering fra tredjeparter til sager om genopretning. Loven opstiller dog strenge regler for at undgå interessekonflikter. Finansieringen må ikke komme fra en konkurrent til den sagsøgte virksomhed, og den må ikke påvirke sagens førelse til skade for forbrugerne. Retten kan granske finansieringskilderne og afvise en sag, hvis reglerne ikke overholdes.
• Sagsomkostninger (§ 18): Hovedreglen er, at tilmeldte forbrugere ikke kan pålægges at betale sagsomkostninger. Kun i ekstraordinære tilfælde, hvor en forbruger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, kan denne pålægges at dække omkostninger forårsaget af egen adfærd.
• Forlig (§ 19): Parterne kan indgå forlig, men det skal godkendes af retten for at sikre, at det ikke strider mod præceptive regler og varetager de tilmeldte forbrugeres interesser. Et godkendt forlig er bindende for parterne og de tilmeldte forbrugere.

Underretning, Forældelse og Straf

• Underretning (§ 20): Den erhvervsdrivende skal på egen regning underrette de berørte forbrugere om endelige afgørelser eller godkendte forlig.
• Forældelse (§ 21): Anlæggelse af et gruppesøgsmål suspenderer forældelsesfristen for de omfattede forbrugeres krav. Forældelse indtræder tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse.
• Straf (§ 23): Overtrædelse af et påbud eller forbud kan straffes med bøde.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 25. juni 2023. Den finder anvendelse på gruppesøgsmål, der anlægges efter denne dato. Den hidtidige lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser ophæves.