Efter det gældende § 495, stk. 1, 1. pkt., kan en fogedforretning foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. Dette modificeres i 2. pkt., hvorefter der på fogedrettens kontor ikke kan foretages udlæg i andet end fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 478, stk. 1, nr. 6, eller for krav omfattet af § 478, stk. 2, som er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte.

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i retsplejelovens § 495, stk. 1, hvorefter der endvidere kan foretages udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ændringen indebærer, at fogedretten og restanceinddrivelsesmyndigheden får mulighed for på fogedrettens kontor, dvs. som såkaldt kontorudlæg, at foretage udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse.

Den foreslåede udvidelse vil alene gælde for udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af fogedretten efter anmodning fra restanceinddrivelsesmyndigheden og altså ikke for udlæg foretaget af fogedretten efter anmodning fra en privat kreditor. Udvidelsen vil ligeledes kun gælde beslaglagt gods i politiets besiddelse, jf. § 807, stk. 5, og ikke andre aktiver, skyldneren måtte eje. Ordningen vil heller ikke gælde beslaglagte aktiver, hvor der konkret ikke er sket en rådighedsberøvelse af politiet.

Der henvises til pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, beskikker retten en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, at i sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, skal beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, at i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2.

Det foreslås at udvide opregningen af bestemmelser i retsplejelovens § 741, stk. 1 og 3, til ligeledes at omfatte den foreslåede § 119 b.

De foreslåede bestemmelser har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 119 b om angreb med genstande på nogen af de i straffelovens § 119 nævnte personer.

De foreslåede bestemmelser vil betyde, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 b, beskikker en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Der er alene tale om en tilføjelse, og der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, § 192 a, stk. 2, § 218, § 222, § 225, jf. § 216, stk. 2, § 218 eller § 222, § 235, stk. 1, §§ 243-246, § 250 eller § 252 eller en overtrædelse af straffelovens § 232 over for et barn under 15 år, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Det foreslås at udvide opregningen af bestemmelser i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, til ligeledes at omfatte den foreslåede § 119 b.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 119 b om angreb med genstande på nogen af de i straffelovens § 119 nævnte personer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en overtrædelse af straffelovens § 119 b, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Der er alene tale om en tilføjelse, og der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2-4

Retsplejelovens § 801, stk. 1, indeholder en oversigt over de situationer, der kan begrunde beslaglæggelse efter reglerne i kapitel 74.

Det følger således af § 801, stk. 1, at der efter reglerne i kapitel 74 kan ske beslaglæggelse 1) til sikring af bevismidler, 2) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, 3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering og erstatning, og 4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning. Der er tale om en overbliksbestemmelse.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 801, stk. 1, tilføjes et nyt nr. 5 , hvoraf det fremgår, at der kan ske beslaglæggelse til sikkerhed for krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Da der med forslaget til ændringen af retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 2, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 5, sker en udvidelse af mulighederne for beslaglæggelse, sådan at der også kan ske beslaglæggelse til sikkerhed for krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås det, at dette også fremgår af oversigtsbestemmelsen i § 801, stk. 1. Da der er tale om en oversigtsbestemmelse, er der ikke med tilføjelsen tilsigtet nogen selvstændige retsvirkninger.

Der henvises til pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 1, kan der ske beslaglæggelse af gods, som en mistænkt ejer, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale. Gods, som en mistænkt ejer, kan desuden beslaglægges, såfremt beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt. (værdikonfiskation), bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen, jf. § 802, stk. 2, nr. 2. Efter domfældelse kan der med hjemmel i retsplejelovens § 1002, stk. 1, ske beslaglæggelse til sikkerhed for de samme krav, på nær krav omfattet af straffelovens § 77 a, 2. pkt.

Efter gældende ret træffes afgørelser om beslaglæggelse af retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1. Politiet kan dog foretage beslaglæggelse, såfremt øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 806, stk. 4, 1. pkt. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt. Politiet skal vejlede om denne mulighed, jf. § 807, stk. 1, 2. pkt. Politiets mulighed for at foretage beslaglæggelse efter retsplejelovens § 806, stk. 4, er i praksis anvendt på beslaglæggelse af gods, jf. § 802, stk. 2, og § 1002, stk. 1.

Politiet kan kontakte en vagttelefonordning oprettet af Skatteforvaltningen og få oplyst, om en person har gæld til det offentlige, der er under inddrivelse, f.eks. ubetalte bøder. Der henvises til pkt. 2.3.1.3.

Der er politiet, der iværksætter beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807, stk. 1, 1. pkt. Det vil stort set altid følge af sagens omstændigheder, at den pågældende bliver berøvet den fysiske rådighed over det beslaglagte aktiv. Politiet skal sna