Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om lejens størrelse for et lejemål på Frederiksberg, hvis lejeforhold opstod den 1. september 2017 i forbindelse med en ejendoms overgang fra en konkursramt andelsboligforening til en udlejningsejendom. Den opkrævede årlige leje udgjorde 102.600 kr., svarende til 1.425 kr. pr. m².
Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLH) anmodede Huslejenævnet om at vurdere, hvorvidt udlejeren havde opkrævet højere leje end tilladt, specifikt i henhold til reglen om mere byrdefulde vilkår i Lejeloven § 22, stk. 1. Tidligere retsafgørelser, herunder fra Landsretten, havde allerede fastslået, at lejefastsættelsen lovligt kunne ske efter reglerne for gennemgribende forbedrede lejemål, jf. dagældende Boligreguleringsloven § 5, stk. 2 (nu Lejeloven § 19, stk. 2).
Lejer fastholdt, at selvom lejefastsættelsesgrundlaget var korrekt, var lejen i det konkrete lejeforhold mere byrdefuld end for andre lejere i ejendommen. Dette blev begrundet med:
Udlejeren argumenterede for, at lejen var fastsat efter et skøn over det lejedes værdi, som var differentieret efter lejemålets størrelse og moderniseringsår (1.225 kr. til 1.425 kr. pr. m²). Udlejeren anførte, at de seks ældre lejeforhold med lavere leje ikke var tilstrækkelige til at tilsidesætte de vilkår, der var fastsat for de cirka 200 lejeforhold, der opstod samtidigt den 1. september 2017 i forbindelse med ejendommens overgang.
Huslejenævnets flertal (forpersonen og medlemmet indstillet af en udlejerforening) gav udlejeren medhold i, at den fastsatte leje var lovlig, og fandt ikke grundlag for at nedsætte lejen.
Medlemmet indstillet af en lejerforening tog dissens. Medlemmet fandt, at der forelå mere byrdefulde vilkår, da de seks ældre lejemål med lavere leje (under § 5, stk. 2) var moderniseret efter samme koncept, hvilket betød, at den individuelle brugsværdi var ens. Medlemmet mente, at lejen burde nedsættes til 1.000 kr. pr. m² årligt.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Lejeren har klaget over, at huslejen overstiger det lejedes værdi, samt over specifikke mangler i lejligheden, herunder træk fra vinduer, utilstrækkelig opvarmning fra radiatorer og forekomst af skimmel.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.

Sagen vedrører en tvist om størrelsen på den årlige leje i en 160 m² beboelseslejlighed på Frederiksberg, som udlejer ha...
Læs mere
Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset