Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om lejefastsættelsen i et lejemål på Frederiksberg, der blev etableret den 1. september 2017, efter at den tidligere andelsboligforening gik konkurs. Udlejeren fastsatte lejen til 102.600 kr. årligt, svarende til 1.425 kr. pr. m² årligt, baseret på reglerne for gennemgribende forbedrede lejemål (dagældende boligreguleringslovs § 5, stk. 2, nu Lejeloven § 19, stk. 2). Sagen var en del af et større sagskompleks vedrørende over 100 lejemål, hvor landsretten allerede havde fastslået, at lejefastsættelsesgrundlaget efter § 5, stk. 2, var lovligt.
Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLO) anmodede nævnet om at vurdere, hvorvidt den fastsatte leje stred mod reglen om mere byrdefulde vilkår, jf. Lejeloven § 22, stk. 1, idet lejen var højere end for andre eksisterende lejere i ejendommen, der var omfattet af samme lejefastsættelsesgrundlag.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat i overensstemmelse med det lejedes værdi, og at den differentierede leje (1.225 - 1.425 kr. pr. m² årligt) afspejlede forskelle i lejemålenes størrelse og moderniseringsperiode. Udlejeren anførte, at de seks ældre lejemål med lavere leje ikke var tilstrækkelige til at begrunde, at de øvrige cirka 200 lejemål, der opstod samtidigt den 1. september 2017, skulle anses for at have mere byrdefulde vilkår.
Nævnet måtte således primært tage stilling til fortolkningen af sammenligningsgrundlaget i Lejeloven § 22, stk. 1, herunder om et mindre antal lejemål med lavere, men sammenlignelig leje kunne tvinge lejen ned for en større gruppe lejere, der indgik aftaler samtidigt.
Huslejenævnets flertal fandt, at udlejeren ikke havde opkrævet højere leje end tilladt, og lejeren fik derfor ikke medhold i sagen.
Nævnets flertal konkluderede, at lejen lovligt kunne fastsættes efter dagældende boligreguleringslovs § 5, stk. 2 (nu Lejeloven § 19, stk. 2), og at den opkrævede leje på 1.425 kr. pr. m² årligt ikke væsentligt oversteg det lejedes værdi. Hovedspørgsmålet vedrørte byrdefulde vilkår i henhold til .
Medlemmet indstillet af en lejerforening var i dissens. Dette medlem mente, at formålet med Lejeloven § 22, stk. 1 er at sikre ensartede vilkår. Eftersom de seks ældre, men sammenlignelige, gennemgribende forbedrede lejemål havde en væsentlig lavere leje, fandt mindretallet, at lejen på 1.425 kr. pr. m² årligt var mere byrdefuld og burde nedsættes til 1.000 kr. pr. m² årligt.
Da lejeren ikke fik fuldt medhold, blev udlejeren ikke pålagt at betale gebyr, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
Afgørelsens udfald: Udlejer fik medhold.
Social- og BoligministerietEn ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Social- og Boligministeriet
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedrørende lejens størrelse i en beboelseslejlighed på 96 m2 i en ejendom opført i 1899. Lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet med anmodning om nedsættelse af lejen, især med fokus på byfornyelsestillægget og de efterfølgende stigninger heri. Udlejer ankede Huslejenævnets afgørelse til Ankenævnet.
Lejeren gjorde gældende, at lejen skulle nedsættes, da der ikke var hjemmel til at opkræve de efterfølgende stigninger i byfornyelsestillægget. Dette blev begrundet med, at stigningerne ikke var varslet korrekt, og at udlejer ikke havde dokumenteret gyldige varslinger. Lejeren henviste til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet vedrørende et nabolejemål, hvor lignende stigninger var blevet tilsidesat. Lejeren anførte desuden, at spørgsmålet om lejens størrelse til enhver tid kan indbringes for nævnet i henhold til , og at et eventuelt tilbagebetalingskrav alene er underlagt forældelseslovens almindelige regler, jf. . Lejeren afviste at have udvist retsfortabende passivitet, da sagen blev indbragt kort tid efter, at Ankenævnets afgørelse i nabosagen blev kendt.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Udlejer fastholdt, at muligheden for at opkræve optrapning af byfornyelsestillægget ikke var bortfaldet ved passivitet eller forældelse. Udlejer argumenterede for, at ved genudlejning af lejemål efter byfornyelse kan udlejer indregne et tillæg til byfornyelsestillægget i begyndelseslejen som følge af aftrapning af den offentlige støtte, uanset om der er varslet over for tidligere lejere. Dette blev understøttet med henvisning til Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 1) og Lejeloven § 22, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 10). Udlejer gjorde endvidere gældende, at lejeren havde udvist retsfortabende passivitet ved at betale de opkrævede forhøjelser uden indsigelse i en længere årrække, og henviste til retspraksis, der understøtter dette synspunkt.
Huslejenævnet besigtigede lejemålet, som var moderniseret med køkken og badeværelse. Nævnet undersøgte lejens sammensætning, herunder budgetleje og hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120 (tidligere Boligreguleringsloven §§ 18 og 18b). En central del af undersøgelsen var byfornyelsestillægget, dets oprindelige godkendelse og de løbende stigninger. Nævnet indhentede oplysninger fra Byfornyelse København og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende byfornyelsesprojektet, herunder finansiering og støtteordninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 og lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Der blev også undersøgt, om der var tinglyst en deklaration om byfornyelse på ejendommen i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 § 60, stk. 2. Ankenævnet anmodede parterne om dokumentation for varslinger og lejens sammensætning, og henviste til Lov om boligforhold § 86, stk. 2 om konsekvenserne af manglende svar.
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger
