Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen om hand ler en klage over pod cast-seri en "Det, vi taler om" bragt af B.T. i janu ar 2023. Klager en, der er en tid ligere ven inde til en af program mets kild er, mener, at medi et har til side sat god pres se skik ved at bringe kræn kende op lys ning er og ukorrek te be skyld ning er.
I den på klag ede ud sen delse med virk ede kild en [Person 1] via tele fon, hvor hun for talte om per sonlige kon flikter med to u navn givne ven ind er. Kil den be skrev mod tag elsen af et ano nymt, ma skin skrevet brev adres se ret til hend es ægte fælle samt en seks sider lang SMS-be sked. Ind hold et i brevet og SMS'en blev dis kute ret i stu di et, hvor der blandt andet blev frem ført på stande om:
Klager en gjor de gæl dende, at hun blev iden tific eret i en bre dere kreds, selv om hend es navn ikke blev nævnt. Hun an førte des uden, at be skyld ning erne om hend es straf fe retlige for hold og mang lende ar bejds histo rik var fak tuelt for kerte. Der ud over blev der rejst kri tik af stu die vær tens upar tisk hed, da vær ten og kil den har en per sonlig og tid ligere for ret nings mæssig rela tion.
B.T. argu men ter ede for, at pro gram met er et un der hold nings maga sin bas eret på slad der, hvor der be nyt tes en mere u for mel jar gon. Medi et fast holdt, at klager en var ano nymi seret, og at redak tion en ikke kendte hend es iden titet på sen de tid spunkt et, hvor for en fore læg gelse ikke var mu lig. Ifølge Medieansvarsloven § 34 skal mas se medi ernes ind hold være i over ens stem melse med god pres se skik.
Pres se næv net har truf fet af gørelse om ikke at ud tale kri tik af B.T. i sagen om Medieansvarsloven § 43.
Næv net fandt, at om talen i pro gram met ikke inde holdt op lys ning er, der kunne iden tific ere klag er en i en bre dere kreds. Der blev lagt vægt på, at ud sen delsen alene op lyste varig hed en af ven skab erne, og at den ene part var kendt i of fent lig heden, hvilket ikke var til stræk keligt til iden tifikation uden for hånds kend skab til sagen.
Da der var tale om en direkte ud sen delse, fandt næv net, at pro gram vær ten ikke kunne for udse de spe cifikke be skyld ning er, som kil den ville frem føre. Un der hen vis ning til hæfter den, der frem sætter en ud talelse i en direkte ud sen delse, selv for ind hold et. Efter som klager en ikke var iden tific eret, var der ikke grund lag for at kri tisere B.T. for mang lende ef ter prøvel se eller fore læg gelse.
| Punkt | Vur dering | Konklu sion |
|---|---|---|
| Iden tifikation | Ingen bred iden tifikation mu lig | Ikke i strid med god pres se skik |
| Fore læg gelse | Ikke mu lig pga. ano nymi tet | Ingen kri tik |
| In habili tet | Rela tion oplyst i pro gram met | Ingen kri tik |
Ved rør ende spørgs mål et om in habili tet be mærk ede næv net, at det frem stod til stræk kelig klart for lyt terne, at kil den har en til knyt ning til vær ten og pro gram met. Da be skyld ning erne ret tede sig mod ikke-iden tific erede per soner, fandt næv net ikke an led ning til at ud tale kri tik af medi ets hånd tering af kil den.
Klager fik tirsdag medhold i, at ytringsfriheden blev krænket, da han blev dømt for at kalde politiker nazist i en sammenligning vedrørende retsvæsenet i Danmark.

Sagen omhandler en anmodning om forbud mod publicering af en TV-dokumentar og overdragelse af dens indhold. Sagsøger ApS og en individuel sagsøger (herefter "Sagsøger") anmodede Københavns Byret om at nedlægge et forbud mod Generaldirektør Sagsøgte, DR og ImpactTV ApS.
Sagen blev indbragt for retten den 30. maj 2024. Kernen i sagen er, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod en TV-dokumentar, der omhandler sexisme i musikbranchen, og som indeholder omtale af Sagsøger. Dokumentaren var planlagt til publicering den 10. juni 2024.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal både beskytte demokratiet, børn og unge og dæmme op for spredning af falske informationer. Partierne har som mål, at flere medier tilmelder sig Pressenævnet.
Sagsøgerne anmodede om et forbud mod:
Sagsøgerne argumenterede for, at indholdet var freds- og ærekrænkende og krænkede Sagsøgers privatlivs fred, jf. Straffeloven § 264 d og Straffeloven § 267, samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og 10. De henviste til Retsplejeloven § 411 og Retsplejeloven § 413 som grundlag for et midlertidigt forbud, idet publicering ville forspilde deres mulighed for at opnå ret og medføre varig skade på Sagsøgers renommé og fremtidige jobs. De mente, at lovens almindelige regler om straf og erstatning ikke ydede tilstrækkeligt værn, jf. Retsplejeloven § 414, stk. 1, og at et forbud ikke ville påføre de sagsøgte en skade i åbenbart misforhold, jf. Retsplejeloven § 414, stk. 2.
Generaldirektør Sagsøgte, DR og ImpactTV ApS påstod frifindelse og afvisning af sagsøgernes påstande:
Under retsmødet blev det omtalte program afspillet, og fem vidner afgav forklaring. Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. Retsplejeloven § 218 b.

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...
Læs mere