Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligsælger klagede over en ejendomsmægler i forbindelse med salget af sin ejendom. Klagen omhandlede, hvorvidt ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at kræve vederlag uden en gyldig skriftlig aftale og ved at have fremsat trusler mod klageren.
Parterne indgik en formidlingsaftale den 13. juni 2016 med en varighed på seks måneder og mulighed for forlængelse. Aftalen var baseret på princippet om "solgt eller gratis", men indeholdt også et vilkår om betaling af vederlag, hvis sælger opsagde aftalen. Aftalen udløb derfor den 13. december 2016.
Ejendomsmægleren fortsatte dog salgsarbejdet, og i maj 2018 opstod der fornyet kontakt med en potentiel køber. Der blev forhandlet om en lavere salgspris og en reduktion i ejendomsmæglerens salær. Disse nye vilkår blev dog ikke nedfældet i en ny skriftlig aftale. Ejendommen blev solgt den 6. juni 2018 på baggrund af de mundtligt aftalte vilkår.
Klageren anførte, at den oprindelige formidlingsaftale var udløbet og aldrig var blevet forlænget, hverken skriftligt eller mundtligt. Han mente derfor ikke, at der var et gyldigt grundlag for ejendomsmæglerens vederlagskrav. Desuden følte klageren sig truet til at underskrive købsaftalen.
Ejendomsmægleren bekræftede, at handlen var baseret på den oprindelige aftale fra 2016, men suppleret med mundtlige aftaler om ændrede vilkår for pris, vederlag og overtagelse. Ejendomsmægleren afviste at have fremsat trusler.
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere tildelte ejendomsmægleren en advarsel for at have handlet i strid med god ejendomsmæglerskik.
Nævnet lagde til grund, at formidlingsaftalen fra 13. juni 2016 udløb den 13. december 2016, da der ikke kunne fremlægges dokumentation for en forlængelse. Aftalen var omfattet af Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 31, som fastsætter en maksimal varighed på seks måneder for resultatafhængige aftaler med vederlag ved opsigelse.
De forhandlinger, der fandt sted i maj 2018, blev anset for at udgøre en ny formidlingsaftale med ændrede vilkår. En sådan aftale skulle have været indgået skriftligt i henhold til Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 29, stk. 1. Ved ikke at sikre et skriftligt aftalegrundlag handlede ejendomsmægleren i strid med god ejendomsmæglerskik, hvilket udløste en advarsel i medfør af Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 53, stk. 1.
Selvom der manglede en gyldig skriftlig aftale, fandt nævnet, at ejendomsmægleren var berettiget til et vederlag. Da salget var et resultat af ejendomsmæglerens indsats efter formidlingsaftalens ophør, havde han ret til vederlag i henhold til Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 32, stk. 2. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til vederlagets størrelse.
Nævnet afstod fra at tage stilling til klagepunktet om trusler, da der forelå modstridende forklaringer uden yderligere bevis.
Fitnesskæden Arca ApS er blevet idømt en bøde på 600.000 kroner for vildledende markedsføring og kritiseret for ulovlige prisstigninger samt urimelige medlemsvilkår.

Sagen blev anlagt den 21. marts 2019 og omhandlede et krav fra Sagsøger ApS mod Sagsøgte AB om et honorar på ca. 8,1 mio. kr. for en påstået formidlingsaftale vedrørende salg af en ejendomsportefølje. Dommen vedrørte udelukkende spørgsmålet om værneting i henhold til Bruxelles I-forordningen artikel 7, nr. 1 b.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at Andel Energi har overtrådt de aftaleretlige regler om varsling af aftaleændringer og har vildledt forbrugerne.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort principielle sager om elselskabers ret til at kræve sikkerhedsstillelse og gyldigheden af telefonsalgsaftaler.
Sagsøger ApS gjorde gældende, at der var indgået en formidlingsaftale, som berettigede dem til et honorar. De henviste til, at opfyldelsesstedet for aftalen var i Danmark, hvilket etablerede værneting ved Retten i Lyngby. Sagsøger ApS argumenterede for, at dansk ret skulle anvendes i henhold til kontraktslovvalgs-konventionen artikel 4, da aftalen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark. Det blev fremført, at Sagsøgte AB frivilligt havde påtaget sig at betale honorar for en tjenesteydelse, og at selv stiltiende aftaler kunne danne grundlag for værneting i henhold til EU-domstolens praksis. Sagsøger ApS fremhævede også, at nøglepersoner i sagen var danske statsborgere, og at korrespondancen foregik på dansk.
Sagsøgte AB bestred eksistensen af en formidlingsaftale og anførte, at drøftelserne var foregået under private omstændigheder og som en vennetjeneste uden forventning om honorar. Sagsøgte AB, et svensk selskab, fastholdt, at hovedreglen om værneting i sagsøgtes hjemland skulle anvendes, da der ikke var dokumenteret en konkret aftale med et leveringssted i Danmark. Det blev også fremført, at Sagsøger ApS's selskabsformål ikke omfattede ejendomsmægler- eller formidlervirksomhed, og at sagsøgerens finansielle situation gjorde kravet uberettiget. Sagsøgte AB hævdede desuden at have bestridt kravet forud for fremsendelse af fakturaen.

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger, Scandinavian Corporate Finance Advisers A/S (**SCFA**), havde krav på et succes...
Læs mere
Sagen omhandlede en kommerciel tvist mellem den danske sagsøger, Nordic Textile Agency ApS (køber), og den tyske sagsøgt...
Læs mere