Sag om formidlingshonorar: Værneting og bevis for aftale

Sagen blev anlagt den 21. marts 2019 og omhandlede et krav fra Sagsøger ApS mod Sagsøgte AB om et honorar på ca. 8,1 mio. kr. for en påstået formidlingsaftale vedrørende salg af en ejendomsportefølje. Dommen vedrørte udelukkende spørgsmålet om værneting i henhold til Bruxelles I-forordningen artikel 7, nr. 1 b.

Parternes Påstande

• Sagsøger ApS påstod, at sagen skulle fremmes ved Retten i Lyngby.
• Sagsøgte AB påstod afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagens Baggrund

Sagsøger ApS gjorde gældende, at der var indgået en formidlingsaftale, som berettigede dem til et honorar. De henviste til, at opfyldelsesstedet for aftalen var i Danmark, hvilket etablerede værneting ved Retten i Lyngby. Sagsøger ApS argumenterede for, at dansk ret skulle anvendes i henhold til kontraktslovvalgs-konventionen artikel 4, da aftalen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark. Det blev fremført, at Sagsøgte AB frivilligt havde påtaget sig at betale honorar for en tjenesteydelse, og at selv stiltiende aftaler kunne danne grundlag for værneting i henhold til EU-domstolens praksis. Sagsøger ApS fremhævede også, at nøglepersoner i sagen var danske statsborgere, og at korrespondancen foregik på dansk.

Sagsøgte AB bestred eksistensen af en formidlingsaftale og anførte, at drøftelserne var foregået under private omstændigheder og som en vennetjeneste uden forventning om honorar. Sagsøgte AB, et svensk selskab, fastholdt, at hovedreglen om værneting i sagsøgtes hjemland skulle anvendes, da der ikke var dokumenteret en konkret aftale med et leveringssted i Danmark. Det blev også fremført, at Sagsøger ApS's selskabsformål ikke omfattede ejendomsmægler- eller formidlervirksomhed, og at sagsøgerens finansielle situation gjorde kravet uberettiget. Sagsøgte AB hævdede desuden at have bestridt kravet forud for fremsendelse af fakturaen.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 (fra Sagsøger ApS) forklarede, at han havde bistået med at finde en køber til en svensk ejendomsportefølje og havde drøftet honorar med Vidne 3 (fra Sagsøgte AB), som ikke bestred betaling. Han henviste Advokat 1, som derefter fandt køberen.
• Vidne 3 (fra Sagsøgte AB) forklarede, at han havde ydet bistand til Vidne 1 som en vennetjeneste uden forventning om betaling. Han bestred, at der var indgået en formidlingsaftale, og anførte, at Advokat 1 var den egentlige formidler.
• Vidne 2 (partner med Vidne 1) bekræftede møder og drøftelser om honorar og støttede, at Vidne 1 havde skaffet køberen.

Rettens Afgørelse

Retten lagde til grund, at spørgsmålet om værneting skulle afgøres efter Bruxelles I-forordningen artikel 7, nr. 1 b, hvilket betyder, at Sagsøgte AB kan sagsøges ved Retten i Lyngby, hvis opfyldelsesstedet for en formidlingsaftale er inden for rettens retskreds. Dette gælder, selvom Sagsøgte AB bestrider eksistensen af en sådan aftale.

Vurdering af Aftalens Eksistens

Det centrale spørgsmål var, om det var tilstrækkeligt sandsynligt, at Sagsøger ApS havde indgået og opfyldt en aftale med Sagsøgte AB, der berettigede til et formidlingshonorar på ca. 8,1 mio. kr. Retten bemærkede, at der ikke forelå en skriftlig aftale mellem parterne om formidling af salget af ejendomsporteføljen eller et honorar som en andel af salgssummen. I mangel af en skriftlig aftale krævedes der sikre holdepunkter i den øvrige bevisførelse for, at en sådan aftale var indgået.

Bevisførelse og Konklusion

Efter bevisførelsen fandt retten, at:

• Vidne 1 (fra Sagsøger ApS) ikke i væsentligt omfang havde udført arbejde vedrørende formidlingen af ejendomsporteføljen udover en henvisning til Advokat 1, deltagelse i et møde og e-mailkorrespondance.
• Vidne 1 ikke havde anvist en konkret køber, men alene henvist til Advokat 1, som potentielt kunne finde en køber.
• Vidne 3 (fra Sagsøgte AB) under sin vidneforklaring bestred, at der var indgået eller opfyldt en formidlingsaftale, og e-mailkorrespondancen indeholdt ikke sikre holdepunkter for en endelig formidlingsaftale.

Afgørelse

Retten konkluderede, at Sagsøger ApS ikke tilstrækkeligt havde sandsynliggjort, at der var indgået og opfyldt en aftale med Sagsøgte AB, som berettigede til et formidlingshonorar. Sagen blev derfor afvist.

Sagsomkostninger

Sagsøger ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger til Sagsøgte AB på 150.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.