Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler udlejers varsling af en omfattende totalmodernisering af et 86 m² stort lejemål i København, opført i 1907. Moderniseringen omfattede nyt køkken, nye hårde hvidevarer, etablering af nyt badeværelse, ny elforsyning samt fuld istandsættelse af alle overflader. Udlejer indbragte sagen for Huslejenævnet, da beboerrepræsentationen havde gjort indsigelse mod projektet, jf. Lejeloven § 105, stk. 4.
Udlejer argumenterede for, at lejemålet var træt og utidssvarende, og at moderniseringen var berettiget, især da lejemålet stadig fremstod med det oprindelige rammekøkken og håndbrus på badeværelset. Udgifterne til forbedringsandelen var anslået til ca. 406.817 kr., hvilket ville medføre en lejeforhøjelse.
Beboerrepræsentationen (og lejer i ankeprocessen) modsatte sig varslingen og gjorde særligt indsigelse mod:
Lejer påpegede, at Huslejenævnet, på trods af sin kompetence, ikke havde taget stilling til tvisten om udlejers adgang og hensyntagen under arbejdet, og henviste til retspraksis om, at arbejdet skal tilrettelægges med størst mulig hensyntagen til lejeren.
Huslejenævnet besigtigede lejemålet og konkluderede, at de varslede arbejder var hensigtsmæssige, da lejemålet fremstod i oprindelig stand. Nævnet gjorde dog opmærksom på, at det alene tog stilling til arbejdernes hensigtsmæssighed, jf. Lejeloven § 109, stk. 1, og ikke til andre krav eller betingelser for lejeforhøjelsen eller dennes størrelse, jf. Lejeloven § 128. Afgørelsen blev anket af beboerrepræsentationen.
Ankenævnet stadfæstede Huslejenævnets afgørelse og gav udlejer medhold i spørgsmålet om iværksættelse af forbedringsarbejderne.
Ankenævnet fandt, at den varslede totalmodernisering ikke var uhensigtsmæssig i forhold til kriterierne i Lejeloven § 109, stk. 1. Nævnet lagde vægt på lejemålets nuværende udstyr og stand, herunder det oprindelige køkken og badeværelse, og konkluderede, at arbejderne ville medføre en passende brugsværdiforøgelse. Ankenævnet modsatte sig derfor ikke iværksættelsen af arbejderne.
Ankenævnet afviste at tage stilling til lejers indsigelser vedrørende udlejers adgang til det lejede, varigheden af istandsættelsesperioden og kravet om genhusning. Begrundelsen var:
Lejer blev henvist til at indbringe en selvstændig sag vedrørende tvister om adgang og hensyntagen, herunder krav om genhusning, for Huslejenævnet, jf. Lejeloven § 108, der giver nævnet kompetence til at træffe afgørelse i tvister under kapitlet om forbedringer.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Udvalget for huslejenævnenes organisering afgav deres rapport i februar 2022. I rapporten fremkom udvalget med 14 forslag. Ved den politiske aftale ”Aftale om bygge- og boligpolitiske forslag” af 15. maj 2023 igangsatte aftaleparterne "en analyse af, hvordan der kan skabes en mere ensartet sagsbehandling med kortere sagsbehandlingstider ved huslejenævnene".
Plan- og Landdistriktsstyrelsen evaluerer nu reglerne for udlejning af helårsboliger til ferieformål, som har været gældende i knap seks år.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Huslejenævnet har behandlet en sag vedrørende en udlejers anmodning om en forhåndsvurdering af et lejemåls potentiale fo...
Læs mere
Huslejenævnet har behandlet en sag vedrørende en udlejers anmodning om en forhåndsvurdering af et lejemåls potentiale fo...
Læs mere